Vi lever i en ganske særlig tid lige nu, ikke blot herhjemme i Danmark men i hele verden er vi mærket af følgerne af Covid-19 og de udfordringer, det medfører for vores samfund som helhed. Vores hverdag er dramatisk ændret, og mange af de ting, vi tog for givet, er ikke længere normalen lige nu. Vores samfund er sat i tomgang, og hjulene drejer stille rundt, nogle steder står de helt stille. Dette gælder for vores arbejdspladser og vores sociale liv – Intet er som det plejer, at være. Heller ikke 1. maj er som den plejer at være. De store forsamlinger er naturligt nok aflyst for en stund. Vi passer på, vi udviser hensyn, og vi prøver at mindske smittekæderne. Kort sagt: Vi passer på hinanden og løfter i fælles flok hver for sig, så vi sammen kan komme ud på den anden side af Corona.

Vores hverdage er forskellige alle sammen. Nogen er sendt hjem for at arbejde hjemme fra, andre går stadig trofast på arbejde, for at vores fælles offentlige sektor kan håndtere dem, der måtte have behov for deres hjælp. Hvad enten det er vores ældre medborgere, der har behov for pleje, eller vores syge medborgere, der har behov for sygehuset pleje. Eller pasningen af børn, så deres forældre kan passe deres arbejde.

Denne tid har også skabt kendskab til nogle andre af hverdagens helte, som også i denne tid trofast er gået på arbejde hver dag. De er mindst lige så vigtige for, at vores samfund kan hænge sammen som helhed. Vi har alle meget at takke dem for, hvad enten det er dem, der sikrer, at vi kan komme frem og tilbage på job med offentlig transport, eller tømmer vores skraldespande, anlægger nye veje og mange andre forskellige jobs.

Men jeg tænker naturligt nok mest på nogle af de hverdagens helte, som står mit hjerte nærmest, nemlig de ansatte i de mange dagvarebutikker og alle dem, der sikrer, at netop disse butikker hele tiden har friske varer til alle os andre. De er i sandheden nogle af de alt for ofte oversete Hverdagens Helte som ingen af os kan undvære. De fortjener vores dybeste respekt og anerkendelse for hver dag trofast at gå på arbejde, så du og jeg kan købe det, vi behøver. Derfor kan jeg ikke sige det nok gange: Pas nu godt på de ansatte i detailhandlen. Opfør dig ordentlig og stik dem et smil og stor tak for deres indsats for os alle. Det fortjener de til fulde.

Som sagt indledningsvis, så er den hverdag, vi kender fra tidligere, ikke længere normalen og heller ikke 1. maj. Det er 130 år siden, vi fejrede 1. maj første gang i Danmark, og i år sker det så ikke, som vi plejer. Men mange af de værdier, der kendetegner arbejdernes internationale kampdag og fagbevægelsen, er stadig lige aktuelle, ikke mindst i denne usikre tid, vi lever i. Den Danske Model lever stadig, og der er også brug for den i fremtiden, så vi sammen kan sikre ordentlige løn og ansættelsesvilkår for alle og sikre et samfund, hvor ikke blot de få, men derimod de mange, har lige muligheder. At vi løfter sammen for at sikre de mange. At vi tager hensyn til de svageste og lader de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. At vi hjælper hinanden ved at stå sammen til fælles bedste.

Og er det ikke lige netop nogle af de værdier, som vi her i den sidste stykke tid har udvist som samfund? Det mener jeg vi har. Vi har stået sammen ved at holde afstand. Vi har aflyst forskellige fester for at passe på hinanden og ikke smitte hinanden og særligt ikke de svageste i vores samfund.

Der er aftalt hjælpepakker for at sikre lønmodtagere og virksomheder også i fremtiden. Der er arrangeret fællessang for at holde humøret oppe, og ikke mindst har musikere stiller sig op foran vores plejehjem for at glæde ældre medborgere. Ja der er sågar etableret skraldeture-grupper inde på Facebook, hvor mange medborgere går tur og samler skrald, der ligger og flyder ude i vores natur.

Der er etableret hjælpegrupper der hjælper vores svage medborger med at handle ind. Danskerne har vist sig som meget iderige og fortagesomme, der gerne vil hjælpe og understøtte hinanden og man byder gerne ind for at hjælpe fællesskabet. Uanset hvilke muligheder den enkelte har, så er der altid noget, vi hver især kan byde ind med. Det er da dejligt at opleve denne foretagsomhed, den vilje til at gøre en forskel. Viljen til at være med til at løfte i flok.

Alle bidrager på hver deres måde, og vi ældre har hurtigt taget de unges tilgang til de sociale medier til os, nok i større omfang end tidligere. På den måde har de unge lært os lidt ældre at benytte de sociale medier til at afhjælpe ensomheden, som ellers kunne komme snigende for vores medborgere, der lige nu sidder isoleret i egne hjem og måske føler hverdagen er særlig hård.

Men også mange af os, der lige nu arbejder hjemmefra, oplever værdien af at kunne afholde møder over nettet, hvad enten det er via Skype, Teams eller andre mødefora, ja så er disse nymodens ting også kommet til os lidt ældre. Det er alt sammen noget de unge i lang tid har taget som en naturlig ting i deres hverdag.

Internettet har også skabt andre muligheder, og mange butikker tilbyder kunderne at kunne bestille og hente. Når vi taler om dagligvarer, men også ved andre forbrugsvarer, ser vi i disse dage, at nethandlen stiger. Det gør det endnu vigtigere i fremtiden for os alle, at vi løbende hele tiden er klædt på det arbejdsmarked der vil være i fremtiden, og derfor er det også vigtigt, at vi hver især hele tiden efteruddanner os.

Men vi oplever også arbejdspladser, der ikke kan klare den og bukker under her i disse Corona tider, og vi oplever medborgere, der lige pludselig står uden deres faste arbejde og den usikkerhed dette medfører. De mange, der oplever dette, skal vi sikre, så de også kan komme videre og få et nyt arbejdsliv. Det, der må opleves som en usikker tid på mange fronter for dem, skal atter blive trygt og skal sker under ordentlige forhold. Og derfor er der også i fremtiden behov for et stærkt fællesskab og en stærk fagbevægelse, hvor vi sammen kan sikre, at vi får alle med.

Lad det være mine afsluttende ord. Kan i alle have en god 1. maj og passe godt på jer selv og hinanden, ved at stå sammen - selv på afstand.