Velfærdssamfundet bygger grundlæggende på idéen om, at vi passer på hinanden. Det skal vi huske i en tid, hvor mange har det svært.
Inflationen gør ondt på rigtigt mange lige nu. Hjælpeorganisationer kalder på politisk handling. De fortæller, at de bliver opsøgt af folk, som normalt ikke rækker ud til dem – mennesker, der på trods af, at de går på arbejde hver dag, ikke kan få det til at løbe rundt. Også selv om de måske har mere end et job eller ekstra vagter.
Derfor mener jeg som afdelingsformand for HK MidtVest, at den vigtigste opgave for Danmarks nye regering må være at føre vores samfund, arbejdspladserne og borgerne sikkert igennem den økonomiske krise, der er i gang. En regering, som forstår den svære balance mellem at hjælpe dem, som bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt, og udvise den fornødne omtanke for ikke at overophede samfundsøkonomien eller puste yderligere til inflationen.
For mig at se er det afgørende, at vi får en regering, der forstår, at det at sikre et solidt velfærdssamfund i bredeste forstand er en bunden opgave. Det handler om at få genoprettet et hårdt presset sundhedsvæsen og skabe gode rammer for vores børn og ældre. Men der skal også være et reelt sikkerhedsnet for dem, der mister deres job eller er for syge til at gå på arbejde. Og med det en mulighed for, at man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når hoved eller krop siger stop – før man går helt i stykker.
Vi ved, at mange gerne vil arbejde til en sen alder. Alligevel oplever seniorer desværre, at ledighed rammer dem hårdere end andre grupper. Vi ønsker os en arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik, der er langt mere smidig, tillidsbaseret og investerer i den enkelte ud fra dennes ønsker og behov. Derfor er vi også oprigtigt bekymrede for udsigten til, at der skal spares tre mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats.
Der har generelt i valgkampen været fokus på besparelser på administrationen. Nogle vil omprioritere besparelserne til det, de kalder ”borgernær velfærd”. Som om den borgernære administration står i modsætning til velfærd. Det gør den ikke. I et højt specialiseret velfærdssamfund er hver eneste faggruppe nemlig hinandens forudsætninger.
Det er også vigtigt, at vi fremtidssikrer, omlægger og investerer i vores uddannelsessystem. Det skal være nemt og tilgængeligt at efter- og videreuddanne sig, få nye kompetencer og skifte spor i arbejdslivet. Og vi skal sikre lys på hele bredden af de unges uddannelsesmuligheder – også de erhvervsrettede uddannelser.
Der er nok at tage fat på – HK er klar til at byde ind.
