Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal nytænkes, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.
Som formand for HK Kommunal MidtVest synes jeg, det lyder fornuftigt, at ressourcerne skal bruges der, hvor de har størst effekt. Det kan alle vist se fornuften i.
Med aftalen er partierne blandt andet enige om at følge op på de positive erfaringer, der er gjort med at afholde samtaler i jobcentre og a-kasser digitalt under COVID-19. Ledige får med aftalen mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed.
Og ja, der er bestemt indhentet gode erfaringer med digitale samtaler under Corona-pandemien. Erfaringer, som vil være fornuftige at bygge videre på.
Ikke alt kan klares digitalt
Men ikke alt kan klares digitalt, og jeg kan være bekymret for, om flere telefon- og videomøder på sigt kan føre til, at der bliver skåret ned på antallet af medarbejdere på jobcentrene.
Således hedder det i aftaleteksten, at der ved at indføre de digitale samtaler er kalkuleret med mindreudgifter på henholdsvis syv og 12 millioner kroner.
Jeg er bekymret
I det hele taget er jeg bekymret for, om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen vil føre til personalebesparelser i stedet for strukturbesparelser.
Og så kan det være svært at se, hvordan man ved at spare 344 millioner kroner i 2022 og 371 millioner kroner fra 2023 og frem vil gøre beskæftigelsesindsatsen bedre for borgerne.
Jeg nægter at tro, at der kan gennemføres så store besparelser på jobcentrene, som der er lagt op til, uden det vil gå ud over kvaliteten i opgaveløsningen.
