Det gav genlyd i mediebilledet, da en stor dansk supermarkedskæde for nogle år siden gjorde det klart, at bare fordi man er arbejdsløs akademiker, betyder det ikke automatisk, at man kan få job i en af deres butikker. For omverdenen var det åbenbart chokerende, at jobbet kræver engagement og motivation, og at fine titler ikke automatisk giver adgang til butiksfaget.

Mon ikke overraskelsen især skyldtes, at det rykkede ved fordommen om, ”at alle kan sidde i kassen”? Jeg tror det, selvom det burde være tydeligt for enhver, at det kan alle ikke. Langt fra.

At arbejde i butik eller inden for andre dele af handelsbranchen kræver – selvfølgelig – løbende udvikling af kompetencer. Ikke nødvendigvis lang skolegang eller årelang erfaring, men med flid, et veludviklet servicegen, købmandsforståelse og systematik kan man komme langt inden for butiks-, lager og kontorfagene. Og så skader en god og fagligt velfunderet uddannelse bestemt heller ikke.

Hvis man skulle være i tvivl om dette, kan man bare spørge arbejdsgiverne inden for vores brancher. De giver topkarakter til eleverne, der kommer fra detailhandels- og kontoruddannelsen i en årlig tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder, som Børne- og Undervisningsministeriet står bag.

Det understreger, hvor dygtige ansatte inden for handelsbranchen er. Og derfor er der god grund til at være stolt over, at arbejde inden for netop vores fag. Men vi skal også selv være bedre til at tale faget op og med oprejst pande fortælle, hvor vi arbejder. Uanset om vi er specialister eller generalister, har lange uddannelser bag os eller er ufaglærte. Vi har noget at byde ind med, og samfundet har brug for os.

Uden dygtige folk i vores branche, kommer vi nemlig ikke i mål med en tidens mest presserende udfordringer: Den grønne omstilling. Det er os, der skal sikre, at vi lykkes med mere bæredygtige og grønne indkøb og os, som bidrager til, at disse indkøb når ud til og er til at forstå for slutbrugeren. Og det var også os, der sikrede velforsynede butikker og webshops, da corona lukkede landet ned. Derfor kan vi roligt ranke ryggen, når vi fortæller andre, hvad vi laver.