Vil du gerne sættes fri? Den nye regering er optaget af at ”sætte den offentlige sektor fri”. Så optaget, at Løkke, Ellemann og Frederiksen har ladet frisættelsen fylde et helt afsnit i det nye regeringsgrundlag. Flere skal få ”lyst og mulighed for at byde ind på velfærdsopgaver”.

Det har vi hørt før. Og desværre plejer det at betyde dårligere service, større usikkerhed og ofte en ekstra regning, når private skal ind og tjene penge på vores opgaver. Som den nordjyske 3F-formand, Allan Busk for nylig formulerede det:

- Jeg blev bekymret, da jeg hørte Jakob Ellemann-Jensen stå og sige, at han ligefrem glæder sig til at få det private ind over den offentlige sektor. For jeg kan godt høre, hvad det er, han siger. Det er privatisering i en grad, som vi nok aldrig har set før, af den offentlige sektor. Der bliver jeg dybt bekymret på mine medlemmers vegne. Lød det fra Allan Busk i Nordjyske.

Jeg er også bekymret for de statslige opgaver. Om den nye regering også ender med at privatisere så meget, må tiden vise, men de borgerlige medier glæder sig.

Berlingske skriver i lederen den 20. december, at man skal ”skære bureaukratiet væk” blandt andet for at give plads til private aktører.

Men hvorfor skal automatreaktionen altid være at privatisere, når vi ved, at det ofte bliver dyrere og som regel dårligere? 

Hvis Berlingske gravede lidt mere i offentlige udliciteringer, ville avisens lederskribenter måske have et lidt mere nuanceret blik for, hvad der sker med offentlig kvalitet, når private aktører tager over.

Vi har rigeligt med eksempler at lære af. I Forsvaret blev rengøring, mad og service udliciteret til ISS i ”Danmarkshistoriens største facility management-kontrakt”.

En fuldstændig forfejlet og forrykt aftale, lød det fra garnisonskommandanten på Oksbøl Kaserne.

Vi ser desværre ofte, at når private overtager opgaver fra staten, bliver fokus pludselig, ”hvor kan vi tjene penge” og hver en lille bitte opgave, som ikke er nøje beskrevet, koster pludselig mange penge.

Soldater slås med klam og for lidt mad, dårlig rengøring og manglende service, skrev OLFI.

Efter tusinder af klager fra soldater og civilt ansatte og kaos i kontrakten måtte ISS betale sig ud af opgaven.

Privatisering af offentlige opgaver er ingen mirakelkur. Vi har mange historier om forringet service i andre dele af staten, og i ældreplejen har et spor af konkurser ramt de gamle og tvunget kommuner til at redde stumperne gang på gang.

Den fleksibilitet, som findes ved offentligt ansatte, forsvinder. Det koster i sidste ende langt mere, end hvis man ikke havde udliciteret opgaven. Vores medlemmer knokler hver dag for Danmark, og de sætter en ære i at være en del af verdens mest effektive og mindst korrupte offentlige administration.

Den administrative medarbejder skal loyalt overholde reglerne, og vores arbejde er at forvalte efter det regelsæt, politikerne nu en gang har besluttet.

Det er nemt at pege fingre og mobbe de offentligt ansatte. Selvfølgelig sker der fejl, og ting går galt. Men når det går rigtig galt, er det som regel, fordi nogen højt oppe ikke har hørt på de advarsler, der er kommet nedefra. Eller fordi ingen politikere har ønsket at tage ansvar for problemerne.

For de fleste administrative medarbejdere er drivkraften, at det skal være ordentligt. Den vigtigste motivation for mange offentligt ansatte er stoltheden ved at arbejde for Danmark. Derfor gør det også ondt, når driften knækker på grund af vedvarende besparelser, som vi så i Skat. Eller på grund af nye regler og flere sager, som vi ser i retssystemet.

Jeg oplever, at vores medlemmer i staten altid gerne siger farvel til ”unødigt bureaukrati”. Det er en vigtig opgave for både offentlige ledere og politikere at sikre en effektiv drift, hvor opgaverne bliver løst på det rigtige niveau med de rette kompetencer. Det giver ingen mening, at dommere, overlæger og professorer skal bruge deres tid på at administrere. Det kan i sidste instans føre til uretfærdige domme, fejloperationer eller længere ventelister og degenerering af vores vidensuddannelser.

Der er masser at tage fat på. Også uden at starte den store floskelgenerator og brøle bevidstløst, at alt bliver bedre, hvis man privatiserer.

En kortere version af dette indlæg fra Ulla Moth-Lund Christensen blev bragt i Berlingske den 24. december.