Er du klog nok til at være venlig? Sådan lød overskriften på en kommentar i Berlingske, som jeg læste forleden. Indlægget var skrevet af Christian Ørsted, som er ledelsesrådgiver og forfatter. Hans interessante påstand er, at hvis du udviser venlighed på arbejdspladsen, så skaber du både et harmonisk arbejdsliv og åbner for dit eget intellektuelle potentiale.

Kan det nu passe, sidder jeg og tænker her i mit lønkammer? Skal der virkelig ikke andet end lidt venlighed til? Og ja, den er faktisk god nok. Lad mig komme med et par eksempler:

I sin tid, da jeg arbejdede i Udenrigsministeriet, sad jeg i et af handelskontorerne. Jeg fik virkelig mange mystiske telefonsamtaler stillet op til mig. Nogle gange måtte jeg bruge lang tid på at finde ud af, hvem i mit system der kunne hjælpe borgere eller virksomheder med det problem, de ringede om.

En dag mødte jeg vores kollega, som sad i ministeriets omstilling. Jeg spurgte hende, hvorfor de mon dog stillede alle de telefonopkald op til mig. Hendes svar var: ”Vi får dem ikke tilbage, og du tager altid imod dem – også selvom du ikke ved, hvad det handler om”.

Hendes svar og den tilfredshed, hun gav udtryk for, gav mig stof til eftertanke. For er det virkeligt så enkelt at skabe arbejdsglæde? Blot at lytte til mennesker, sætte sig ind i deres situation og forsøge at hjælpe dem bedst muligt. (Og samtidig at hjælpe kollegerne i omstillingen med at servicere borgerne😊) Noget tyder på det.

Men står det skralt til med venligheden på arbejdspladsen, kommer kulturforandringen ikke af sig selv. For nogle år siden var jeg til afslutning på HK’s frontløberuddannelse. Den er for medlemmer, der er praktiske elever – eller har været praktiske elever og færdiggjort uddannelsen inden for de seneste 2 år. Og som ikke mindst har lyst til at skabe forandringer på deres arbejdspladser.

En af deltagerne fortalte, at hun havde sat sig for, at der skulle være mere glæde og venlighed på arbejdspladsen. Hun begyndte således at sige godmorgen og vise nysgerrighed, når kollegerne kom og fortalte om deres arbejde og opgaver. Men hun konstaterede, at et imødekommende ’godmorgen’ ikke var nok. Hendes gode eksempel spredte sig ikke bare, sådan som hun havde håbet på. Der skulle mere til – arbejdspladsen skulle ville det.

Så der blev sat mere fokus på sagen - og det lykkedes at skabe synlighed om det gode kollegaskab.

I HK har vi i mange år kørt en kampagne, som hedder ”God Kollegakarma”. Hvert år sender medarbejdere på HK’ernes arbejdspladser navne ind på den kollega, som de mener er Danmarks bedste. 10 finalister bliver valgt ud, og til sidst står en af dem med æren af at være Danmarks bedste kollega.

I rigtig mange af indstillingerne står der som begrundelse, at den pågældende kandidat til den attraktive titel er venlig. For alle kan lide venlige kolleger, som er imødekommende og lyttende.

Når vi mødes af venlighed, går samarbejdet lidt lettere. Vi kan ikke alle være bedste venner, men med venlighed kommer vi langt. Det er godt at vide, at der er evidens for, at når man møder hinanden med venlighed, producerer kroppen oxytocin. Det er et ’venligt’ hormon, der nedsætter stress og angst. Og når vi ikke er stressede og angste, så lærer vi bedre og bliver klogere – og får arbejdsglæde. Det bedste er, at venlighed smitter.

PS. Den nye direktør for Arbejdstilsynet, Sine Frederiksen har venlighed som en af sine hjørnesten. Det kan noget, det dér venlighed.