Tør en medarbejder afsløre kriminelle forhold hos sin arbejdsgiver og risikere sit job? Foto: Lisbeth Holten
Det spænder fra at sende lastbiler med farligt gods på vejene uden de rette godkendelser over bedrageri med medlemmernes penge, skatte- og momsundragelse til ringe serviceniveau på en tandklinik.
Det er historier, som medlemmer af HK/Privat har oplevet. De har skullet forholde sig til enten kriminelle eller i hvert fald kritisable forhold på deres arbejdsplads. Alle udtaler sig anonymt af hensyn til deres jobsikkerhed.
Faktisk er der en hel del HK/Privat-medlemmer, som på et tidspunkt har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på jobbet.
Knap hvert 6. medlem svarer, at de har haft kendskab til kritisable og/eller kriminelle forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Ligesom næsten hvert 5. medlem har haft på fornemmelsen, at en eller flere kolleger eller chefer har haft et uhensigtsmæssigt forbrug af virksomhedens penge. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat blandt 2.059 medlemmer.
- Det er rystende mange. Vores medlemmer sidder ofte i nøgleroller i virksomheden, hvor de ser og hører mange af de ting, som foregår. Det er en bunden opgave at få diskuteret, hvordan vi sikrer, at de her historier kommer ud, også for at forebygge ulovligheder og elendig etik, uden at det er budbringeren, der ofres, siger Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat.
- Ud over den samfundsmæssige interesse, kan man jo også af de her historier læse, hvor urimeligt stort psykisk pres de her, medlemmer er udsat for. Det er uacceptabelt.
At HK’erne er en gruppe, som ofte har adgang til viden i virksomheden, kan man også læse af en Epinion-undersøgelse, som HK/Privat har fået lavet. Således svarer mere end 6 ud af 10, at de i kraft af deres stilling har fortrolig viden om deres arbejdsplads. Det drejer sig om personaleforhold, økonomi og strategier.
Læs også: Hvad gør du, hvis du opdager ulovligheder på arbejdspladsen?
Flere og flere whistleblowerordninger
Taler man om ulovligheder på arbejdspladsen, er det nærliggende også at tale om whistleblowerordninger. Ordninger, hvor en ansat via en særlig kanal - ofte anonymt og uafhængigt af virksomheden - uden at skulle frygte for sin ansættelse kan fortælle om lov- og regelbrud.
Dem kommer der flere og flere af i Danmark, siger Peter Dagø, der er medstifter og direktør i Got Ethics, som rådgiver virksomheder i løsninger omkring uetisk adfærd.
- For syv, otte år siden, da jeg startede med at beskæftige mig med det her, var det stort set kun de største og mest respekterede virksomheder, som havde en whistleblowerordning. I dag er tallet et sted mellem 500 og 600 ordninger. Sammen med Norge er Danmark formentlig det land i Europa, som er længst fremme, siger Peter Dagø.
- Der er næppe nogen tvivl om, at whistleblowerordninger og den invitation til åbenhed, der ligger i det, er nummer ét værktøj til at få snyd frem. Men vi kan også se, at værktøjet er mest effektivt i større virksomheder. Jo mindre virksomheden er, des færre indberetninger kommer der ind - altså også relativt set i forhold til ansatte. Der spiller loyalitet overfor chefen og det, at det kan være sværere at føle sig anonym, sikkert ind.
EU barsler for tiden med et direktiv, som gør det til et lovkrav, at blandt andet alle virksomheder med mindst 50 ansatte skal oprette en whistleblowerordning, som beskytter ansatte mod ansættelsesretslige repressalier. Direktivet siger endvidere, at hvis man ikke får noget ud af at melde det til ordningen (eller man er ansat et sted med færre end 50 ansatte), må man gå til myndighederne.
- Det er et ret vidtgående skridt fra EU's side, men også en virkelig god idé, siger Peter Dagø, der vurderer, at direktivet - som efter planen skal være implementeret senest i 2021 - nok skal blive gennemført i EU.
Dog gælder beskyttelsen i forslagets nuværende form kun, hvis man indberetter brud på EU-lovgivningen, som fx dækker produkt-, transport- og miljøsikkerhed. I et overordnet positivt høringssvar fra blandt andre LO (som HK er en del af), kritiserer man netop den del - beskyttelsen bør også gælde brud på dansk lovgivning.
Hos HK/Privat følger sektorformanden spændt med.
- Der skal findes en løsning, så vi kommer ulovlige og kritisable forhold til livs, og så presset ikke lægges på den ansatte med en ordentlig moral. Der skal findes en løsning, så den ansatte ikke skal frygte for sit job, hvis de afleverer informationer om ulovligheder. Privatansatte skal have samme rettigheder som offentligt ansatte, men der skal sikres fuld gennemsigtighed, hvor den ansattes oplysninger havner, så beskyttelsen er 100 %, siger Simon Tøgern.
Sådan reagererede de privatansatte HK’ere, der har oplevet kritisable eller kriminelle forhold
38 % sagde det til ledelsen
32 % sagde det til familie og venner
8 % gik til de relevante myndigheder
2 % gik til pressen
0 % talte om det på sociale medier
16 % sagde det ikke til nogen
Kilde: Epinion for HK/Privat, undersøgelse blandt 2.059 medlemmer
HK/Privats undersøgelse
HK/Privatbladet satte sig for at afdække, hvor mange af jer, der har haft viden om ting og sager, der foregik på arbejdspladsen, der ikke ville kunne tåle at komme frem i lyset. Det har vi spurgt ind til i en stor undersøgelse, som Epinion har foretaget blandt 2059 af jer. Alle tallene i temaet her stammer fra denne undersøgelse, og de medlemmer, som udtaler sig anonymt om deres oplevelser på siderne her, er også fundet gennem denne undersøgelse.