Hvad gør du, hvis du opdager ulovligheder på arbejdspladsen?

Vælger du at blive whistleblower, skal du være 100 % sikker i din sag. Foto:Colourbox

Du har en viden. Eller i hvert fald en begrundet mistanke om, at der foregår noget kriminelt på din arbejdsplads. Hvad end det så er skatteunddragelse, manglende sikkerhedsgodkendelser eller noget helt tredje.

Af HK/Privats medlemmer har 16 procent haft kendskab til kriminelle eller kritisable forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Spørger man dem, om de har fortalt det til nogen, svarer 8 %, at de gik til de relevante myndigheder; 2 % gik til pressen - mens 38 % gik til ledelsen med deres viden.
Men hvad kan du reelt stille op med din viden?

Klara Elisabeth Hoffritz, der er advokat i HK/Privat, bruger begreber som tricky, gråzone og valget mellem to dødelige sygdomme i sit svar på det spørgsmål - som illustration af, at det er et svært emne.

- Det er i praksis ofte et valg mellem pest eller kolera. Skal du acceptere, at der foregår ting, som er ulovlige og overskrider dine grænser, eller skal du save den gren over, du sidder på, ved at risikere at miste dit job og skade din karriere, siger Klara Elisabeth Hoffritz.
- For vi har reelt ingen ansættelsesretslig beskyttelse af ansatte i private virksomheder, som bringer sådan noget frem i lyset.
Men du bør alligevel ikke ignorere det, fastslår Klara Elisabeth Hoffritz.

- Selv om det kan have konsekvenser, synes jeg, at du skal handle på det. Har du en tillidsrepræsentant, kan du altid snakke med vedkommende - som beskyttet kan tage det videre. Du kan også altid kontakte din lokale HK-afdeling for råd, siger advokaten, der samtidig slår fast, at man som funktionær også har en beskyttelse imod usaglig opsigelse.

Du skal være 100 % sikker

Hvorvidt en opsigelse er usaglig eller ej, handler i den her sammenhæng om, hvorvidt din arbejdsgiver med rette kan sige, at du har handlet illoyalt. Og det kan han fx, hvis du fortæller andre om ting, som ikke passer. Derfor er det første helt afgørende skridt, hvis du sidder inde med viden og overvejer at fortælle det til andre, at du er sikker. Ikke rimelig sikker. Men 100 % sikker.

- Det er i sig selv enormt vanskeligt for den enkelte at vide med sikkerhed, at det, der foregår, er ulovligt. For det er sjældent sort-hvidt. Især når det handler om økonomisk kriminalitet. Som menig medarbejder har du sjældent al udslagsgivende viden. Og loyalitetspligten siger, at du ikke må skade din virksomhed, og hvis du fortæller noget, som der visers sig ikke at være hold i, kan arbejdsgiveren sige, at du er illoyal, siger Klara Elisabeth Hoffritz.

Hvis du handler - og har ret i, at der er sket ulovligheder - og arbejdsgiveren efterfølgende fyrer dig for illoyalitet, står du anderledes. Rent juridisk i hvert fald.

- Med det forbehold, at sammenhængen skal kunne bevises, vil jeg vurdere, at du kan vinde en sag i forhold til usaglig opsigelse. Det ændrer bare ikke på, at du er blevet fyret. Og det betyder ikke, at arbejdsgiveren ikke kan finde på alle mulige andre repressalier i form af fratagelse af opgaver, manglende lønstigninger eller anden form for chikane. Og de forhold kommer meget sjældent frem til en retssag, da de er svære at bevise.

 Læs også: Hver 6. har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på arbejdspladsen

 Brug kommandovejen

Du kan med fordel også starte med åbent at spørge din leder. Det kan jo være, at der er tale om en misforståelse, eller at ledelsen slet ikke var klar over, at der foregik noget, som ikke er inden for reglerne.

- I så vid udstrækning det er muligt, bør du gå ad kommandovejen. Altså starte med at høre din nærmeste leder, om de overhovedet er opmærksomme på, at det og det foregår, og eventuelt bede din leder om at tage det højere op - meget gerne på skrift, siger Klara Elisabeth Hoffritz.
Herefter kan du overveje at inddrage relevante myndigheder, især hvis der er tale om fare for andres liv. Her skal du dog være opmærksom på, at du sjældent kan være anonym.

- I forhold til lovovertrædelser, som ikke udsætter andre for livsfare, skal du bare være klar over, at du kan sige det så og så mange gange, men på et tidspunkt er det meget muligt, at du er nødt til at makke ret og acceptere, at der er nogen, der har flere stjerner på skulderen end dig og i sidste ende påtager sig ansvaret.

Lederen har ansvaret for, hvad medarbejderen gør

Det sker også indimellem, at en medarbejder ikke er alene vidende om ulovlige forhold, men at han eller hun beordret af en overordnet mere eller mindre direkte bliver praktisk involveret i udførelsen.

- Det er et grundprincip i arbejdsgiverens ledelsesret, at du ikke kan nægte at udføre opgaver, du bliver beordret. Der gælder som minimum det samme forhold, at du skal være 100 procent sikker på, at det, du bliver bedt om, er ulovligt og sker med fuldt overlæg, før du uden risiko for ansættelsesretslige konsekvenser kan nægte at udføre en opgave. Og det, tror jeg, kun sjældent, at man kan overskue, når man står i situationen, siger Klara Elisabeth Hoffritz.

- Du kan godt spørge ind til, om det nu også er rigtigt at gøre. Bliver der holdt fast, kan du så spørge dig selv, om det overhovedet er et sted, du har lyst til at være.

Men kan du selv blive draget til ansvar, hvis du på baggrund af beordret arbejde medvirker i ulovlige gerninger? Her skal vi faktisk helt tilbage til et tudsegammelt, men stadig brugt grundprincip i Danske Lov fra 1683, som oversat til dansk anno 2018 fastslår, at arbejdsgiveren bærer erstatningsansvar for handlinger, som hans medarbejdere har foretaget i arbejdsgiverens interesse.

- Det er et grundprincip. Men man kan ikke sige, at du med 100 procents sikkerhed er ansvarsfri. Det beror altid på en meget konkret vurdering fra sag til sag. Blandt andet i forhold til hvor groft et forhold, der er tale om. Det siger sig selv, at hvis du bryder straffeloven ved at gå ud og pande én ned, fordi din chef har sagt, at du skal, så er du ikke ansvarsfri, siger Klara Elizabeth Hoffritz.

- Men for at du kan holdes til ansvar for blandt andet økonomisk kriminalitet, er det et krav, at du skal have været fuldstændig sikker på, at det, du foretog var, ulovligt. Og det er som sagt sjældent, at man som menig medarbejder kan være 100 % sikker på det.

57 % af HK/Privats medlemmer mener, at privatansatte bør have samme meddelelsesret, som offentligt ansatte har i forvaltningsloven - en ret og pligt til at ytre sig om interne forhold, som har væsentlig betydning for fx den offentlige sikkerhed og miljøet.
Kilde: Epinion for HK/Privat, undersøgelse blandt 2.059 medlemmer.