Illustration: Tone Thoresen/Koalitionen.dk 


Har din chef inviteret til møde eller forventes det, at I bruger fritid på at lukke butikken, gøre kasse op, optælle lager eller lignende? Så bliver det måske kaldt for ”interessetimer”, men det begreb bør slet ikke eksistere på en arbejdsplads med overenskomst.

De såkaldte ”interessetimer” er der nemlig kun én, der har interesse i. Det er den virksomhed, der slipper for at betale dig løn, ferietillæg, pension og andre ydelser, når du arbejder gratis for dem.
Og det gør du, hvis du ikke får løn for fx kasseoptælling, personalemøder, demonstrationsaftner, åbning af butikken, og kunder, der trækker lukketiden ud. Eller nogle af de mange andre arbejdsopgaver, der måske kun tager 10 minutter ekstra, men samlet set i løbet af et år koster dig meget i løn, pension og tillæg.

 

Der findes IKKE interessetimer. Der findes overarbejde

Arbejder du mere end din almindelige arbejdstid, skal du have overtidsbetaling. I din overenskomst kan du se, hvor meget du skal have for at arbejde ud over de 37 timer, du som fuldtidsmedarbejder er ansat til. Log på MitHK, eller tjek oversigten her: Overarbejde og overtidsbetaling

Det er arbejdspladsens ansvar at lave retningslinjer for, hvad I skal gøre, hvis en lukkevagt fx trækker ud. Hvis din chef ikke har sagt, du skal blive, kan du spørge, hvad han eller hun forventer, du skal gøre. Hvis du ikke får klare retningslinjer, selvom du har bedt om det, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller lokale HK-afdeling (tlf.: 7011 4545).

Har chefen givet udtryk for, at du først kan gå, når du er færdig, skal du have løn, også selvom det går ud over din almindelige arbejdstid.

"Beordret overarbejde" 

Får du besked på at blive på arbejdet ud over din almindelige arbejdstid, kaldes det beordret overarbejde, og det skal man have løn for. Hvis du får en opgave med en konkret deadline, som din chef er eller bør være klar over ikke kan nås indenfor normal arbejdstid, er det også beordret overarbejde, selvom det ikke er sagt direkte. Men det er altid en god idé at spørge, så der ikke er nogen tvivl. 
Eksempel: I en tidligere sag bad en leder en medarbejder blive til ”bakken er tom”. Selvom det ikke var en direkte ordre (”Du skal arbejde over i dag”), anså Arbejdsretten det for at være et pålæg om overarbejde. Medarbejderen fik derfor medhold i, at det var overarbejde, der selvfølgelig skulle udløse overarbejdsbetaling.


Hvordan undgår jeg interessetimer?

”Chef, jeg kan ikke nå det, inden jeg har fri – skal jeg arbejde over?”
Er du det mindste i tvivl om din arbejdstid, så spørg, om du selv skal skønne et behov for at blive, om du skal kontakte ham eller hende, hver gang situationen opstår (fx i en lukkevagt), eller om du skal gå til den tid, du reelt har fri. Hvis du skal gå, er det din chefs ansvar, at en anden kan overtage dit arbejde. Hvis du skal blive, skal du have løn, hvis chefen har beordret overarbejdet.

Er du deltidsansat?

Arbejder du på deltid, forekommer overarbejde først, når du arbejder mere end 37 timer om ugen i gennemsnit i forhold til din arbejdsplansperiode. Har du ingen arbejdsplan, er det ud over 37 timer i den enkelte uge.
Merarbejde op til 37 timer giver almindelig løn. Som deltidsansat kan du altid sige nej til at arbejde mere end den aftalte ugentlige arbejdstid, og det er din arbejdsgivers ansvar, at den arbejdstid, I har aftalt, bliver overholdt.

Herudover gælder samme regler for interessetimer som for fuldtidsansatte: Hvis du arbejder ud over din aftalte arbejdstid og op til 37 timer om ugen, skal du have løn. Hvis du arbejder mere end 37 timer om ugen, skal du aflønnes for overarbejde.

 

Er du funktionslønnet? 

Arbejdstid ud over 37 timer skal være kompenseret i din løn. Det betyder, at din løn skal afspejle alle ulemper, der er forbundet med jobbet – herunder fx overarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter. Du kan se her, hvordan du tjekker, om du får det rigtige i løn.

Skriv din arbejdstid ned

Det er vigtigt, du holder øje med din arbejdstid. Hav en dagbog, hvor du løbende skriver ned, hvornår du har haft dine vagter. Så kan du altid se, hvornår du har arbejdet, og om du har fået de rette tillæg for fx overarbejde eller forskudt tid. Nedskrevne arbejdstider kan også fungere som dokumentation, hvis du og din arbejdsgiver er uenige i en sag.

Se mere om din arbejdstid her.