Fleksjobber blev kørt helt ned af jobbet og derefter fyret

Efter et langt og opslidende forløb har Anja Jensen fået rettens ord for, at fyringen af hende ikke var i orden. Foto: Lisbeth Holten

Hvis du vælger at gå hjem nu, er du ikke en del af løsningen.
Sådan lyder beskeden fra chefen til 43-årige Anja Jensen en dag i oktober 2016. Hendes læge har stillet diagnoserne angst og depression, forårsaget af stress, og hun ser ingen anden udvej end at sygemelde sig.

Anja Jensen, som ønsker at være anonym, og hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, er ansat i et fleksjob i en servicevirksomhed 20 timer om ugen. Hun lider af sklerose - en kronisk sygdom i centralnervesystemet, hvor immunforsvaret angriber kroppen.

Helt siden sommeren 2014, hvor Anja Jensens sklerosesymptomer blusser op, og hun får et attak, har hun forsøgt at få sin chef til at lytte og forstå, hvor overbelastet, stresset og udkørt hun er. Hendes læge og skleroseklinikken advarer hende om, at stress kan forværre sygdommen. Det er i strid med reglerne at have overarbejde som fleksjobber, men det ser hendes chef stort på.

- Det er meget ubehageligt at være i min krop, når jeg får et attak. Mit syn bliver tåget. Jeg får en snurrende fornemmelse i højre arm og ben, og den ene side af mit ansigt brænder, fortæller Anja Jensen til HK/Privatbladet og tilføjer, at hun samtidig bliver overmandet af en invaliderende træthed.

- Jeg er nødt til at lægge mig, så snart jeg kommer hjem fra arbejde. Er ikke i stand til at passe det huslige eller være sammen med familie og venner. Det føles lidt, som om jeg er en Duracell-kanin, hvor batterierne pludselig er flade. Så ligger jeg bare og orker
ingenting.

Overarbejde bliver reglen
Det begynder ellers så godt tilbage i marts 2011, da Anja Jensen bliver ansat som fleksjobber-kontorassistent i servicevirksomheden. Året forinden er hun blevet visiteret til et fleksjob, fordi hun har fået konstateret sklerose. Så Anja Jensen har behov for, at hendes arbejdsgiver tager de nødvendige skånehensyn, som bl.a. betyder, at hun ikke kan arbejde ud over den fastsatte arbejdstid på 20 timer.

Selv om Anja Jensen er ansat i et fleksjob, begynder hun at tage over for en stresssygemeldt kollega, der efterfølgende bliver opsagt. I juni 2012 siger hun ja til en ansvarstung stilling som driftskoordinator for cirka 60 ansatte. I starten har Anja Jensen et godt samarbejde med sin chef, men med tiden trækker chefen sig fra samarbejdet, fordi han har behov for at fokusere på sine ledelsesmæssige opgaver.

Flere og flere opgaver lander på Anja Jensens bord, og arbejdspresset stiger støt. Hun har ikke tid til at holde de pauser, hun har brug for, og kan ikke nå alle opgaver i løbet af sin arbejdsuge på 20 timer. Hun trænger i den grad til at blive aflastet.

Efter megen insisteren indvilliger chefen i at ansætte en ekstra medarbejder på kontoret i december 2012, som skal fungere som Anja Jensens assistent og overtage nogle af hendes opgaver. Men efterhånden som den nye kollega begynder at få meget at se til i salgsafdelingen, bliver Anja Jensen et par år senere slået tilbage til udgangspunktet, hvor hun ikke længere får assistance. Chefen tager en fuldtidselev ind i firmaet for at lappe på det. Men det letter ikke arbejdspresset for Anja Jensen, for det er tidskrævende at lære en elev op og kontrollere hendes arbejde.

I mellemtiden er virksomheden vokset til 100 ansatte, og de er begyndt at servicere kunder i flere dele af landet, så Anja Jensen halter konstant bagefter. Det er reglen snarere end undtagelsen, at hun arbejder over, på trods af at det ikke er tilladt, og i slutningen af 2014 er hun mere eller mindre alene om at klare den voksende opgavebunke. Anja Jensen beder indtrængende om flere kvalificerede kolleger, men det afviser chefen med en begrundelse om, at der ikke er råd.

Læs også: Fleksjobbere fylder i sager om usaglige fyringer

 

Chefen svigter sit ansvar
Det sker også oftere og oftere, at firmaets døgnåbne vagttelefon ender hos Anja Jensen. Aftalen er, at hun kun skal have telefonen, når chefen har ferie eller fri, men realiteten er, at hun minimum har den med hjem hver tredje uge, og timerne bliver ikke registreret nogen steder.

- Telefonen stresser mig. Den ringer kl. 5 om morgenen og kl. 21 om aftenen. Og det er ikke bare et opkald. Jeg skal løse et problem, fortæller hun.

På et tidspunkt rejser Anja Jensen problematikken over for chefen. Men det er en del af hendes stilling at have vagttelefonen, fastholder han. Han mener, at det er hendes opgave at finde løsninger på udfordringerne, selv om han er arbejdergiver og ifølge lovgivningen har ledelsesansvaret. Generelt er det hans ansvar at tilpasse arbejdet efter medarbejdernes behov og arbejdstid, da en stor del af den administrative medarbejderstab er ansat i fleksjob. Men det lever han ikke op til.

Til et møde er chefens budskab klart: Han vil ikke høre mere om overarbejde. Han lader medarbejderne forstå, at hvis de arbejder over, skal de hurtigt få timerne afspadseret, for ellers vil de blive annulleret. Anja Jensen erfarer i det hele taget gang på gang, at det ikke kan betale sig at forsøge at råbe sin chef op, for det hjælper ingenting.

Taler for døve ører
I takt med at advarselslamperne begynder at lyse kraftigt i sensommeren 2016, søger Anja Jensen flere gange hjælp hos HK.

- Jeg har en fast kontaktperson i min lokalafdeling, som altid står til rådighed til at lytte og give god rådgivning. Det betyder meget, konstaterer hun.

I efteråret samme år kan Anja Jensen ikke længere holde til arbejdet - hverken fysisk eller psykisk, men når hun trygler sin chef om at komme ned på 20 timer, taler hun for døve ører. Hun føler sig magtesløs og er nået dertil, hvor hun er decideret utryg ved chefen. Men hun kan ikke få sig selv til at melde sig syg, da det vil gå ud over hendes kollegaer.

Det kan hendes chef, der også er presset, til gengæld. Han går selv ned i arbejdstid. Anja Jensens pleaser-instinkt, som hun selv kalder det, får overtaget, så hun ender med at aflyse en ferie og dække nogle af hans timer af frygt for at stille sig selv i dårligt lys.

- Jeg har fået en forkert form for respekt for min chef, hvor jeg er opsat på at behage ham. Jeg tør ikke sige fra, fortæller Anja Jensen.

Hun vender frustrationerne indad og begynder at tvivle på sig selv: Hvad hvis det er hende, der er noget galt med? Utrygheden og tvivlen medvirker til stressen, og hun har også symptomer på angst og depression.

I ugerne op til sygemeldingen i efteråret 2016 har Anja Jensen mellem 6 og 11 timers overarbejde hver eneste uge. En forfærdelig efterårsferie alene på arbejdspladsen tilbage i 2016 er dråben, som får bægeret til at flyde over. Der er ikke nogen chauffører til at køre materialer ud eller medarbejdere til at håndtere klager fra kunder. Det er på tide at trække i bremsen, indser hun.

Retfærdigheden skete fyldest
Anja Jensens sygemelding får ikke en god modtagelse hos chefen. Han meddeler i en sms, at han har sat omstruktureringer i værk, men det nævnes ikke, hvor det efterlader hende.

I tiden herefter er Anja Jensen bekymret over konsekvenserne af sygemeldingen og den uvisse situation, hun er havnet i. Hun er i tæt dialog med HK og har den obligatoriske sygefraværssamtale med sin chef over telefonen i en HK-lokalafdeling, som er en tryg base for hende i modsætning til arbejdspladsen. Hun har brug for at have HK-folkene i ryggen til at ”gribe hende” og klæde hende på til at tage det næste træk. Under samtalen finder hun ud af, at ændringerne i virksomheden ikke tilgodeser hende.

Og mellem jul og nytår i 2016 modtager hun en mail med en opsigelse. Til sin egen overraskelse mærker hun en lettelse. Men en følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet blander sig med lettelsen.

Kort tid før opsigelsen slog virksomheden to stillinger op, som Anja Jensen ville have været kvalificeret til at varetage, hvis arbejdstiden blev tilpasset et fleksjob. HK’s faglige folk vurderer, at Anja Jensen har været udsat for forskelsbehandling, og i samråd med sin fagforening vælger hun at gå rettens vej.

Sagen strækker sig fra december 2017 og et års tid frem. Imens Anja Jensen venter på en afklaring, starter hun i et nyt fleksjob som sekretær på en skole, hvor hun nu arbejder nu 16 timer om ugen. Hun har det fint, selv om hun stadig kæmper med sit pleaser-instinkt, som gør, at hun gerne vil stille alle tilfredse og sørge for, at der er tjek på det hele.

Anja Jensen er på arbejde, da dommen lander i december 2018. Hun scroller ned til der, hvor der står ”Thi kendes for ret” og begynder at ryste over hele kroppen, da hun læser dommens resultat: Hun er blevet tilkendt en godtgørelse på 429.950 kr., svarende til 12 måneders løn.

- Det er den vildeste forløsning! Det koster virkelig mange kræfter at køre sådan en sag på bagkanten af en sygemelding, også selv om HK ordner alt det juridiske og praktiske for én, fortæller Anja Jensen.
- Men det har været det hele værd, for jeg fik oprejsning og retfærdighed, understreger hun.

HK’s advokat om sagen
HK’s advokat Mette Østergård, der har ført sagen for Anja Jensen, er godt tilfreds med dommen og godtgørelsen på 12 måneders løn. Fastsættelsen af godtgørelsen baserer sig på parametre som anciennitet og sagens omstændigheder, forklarer advokaten.

- Retten gav os medhold i vores vurdering af, at medlemmets arbejdsgiver i vidt omfang har brudt forskelsbehandlingsloven. Han har ikke formået at tilpasse arbejdet efter hendes behov eller taget de nødvendige skånehensyn, siger hun og fortsætter:
- Ydermere havde arbejdsgiveren slået stillinger op i tæt tilknytning til tidspunktet for opsigelsen og fratrædelsen. Ud fra beskrivelserne i stillingsopslagene kunne medlemmet have bestridt arbejdsopgaverne. Under sagen kunne han ikke redegøre for de påståede omstruktureringer og heller ikke for de nyansættelser, der var sket.

Mette Østergård tilføjer, at arbejdsgiveren heller ikke kunne føre bevis for, at Anja Jensen ikke længere var kompetent, egnet eller disponibel, hvilket han påstod. Hun har aldrig fået kritik eller advarsler for sit arbejde.