Mange fleksjobbere bliver presset til at yde mere, hvis der er travlhed i virksomheden. Foto Lisbeth Holten
2.087 af HK/Privats medlemmer er fleksjobbere: De har en nedsat arbejdsevne, der forhindrer dem i at kunne arbejde på almindelige vilkår. Derfor kan en arbejdsgiver få dækket en stor del af lønnen af det offentlige, hvis han eller hun ansætter en fleksjobber og sørger for at indrette arbejdsdagen med særlige skånehensyn, så fleksjobberen kan varetage jobbet.
Men selv om de 2.087 fleksjobbere kun svarer til 3 % af HK/Privats næsten 68.000 erhvervsaktive medlemmer, fylder de alt for meget mere et rigtig ubehageligt sted: Nemlig i bunken af sager om uberettigede afskedigelser, der på grund af sagernes kompleksitet ikke kan løses af de faglige konsulenter ude i de lokale HK-afdelinger og derfor lander hos juristerne. I løbet af de seneste fire år har de fået 528 afskedigelsessager, og de 61 af dem vedrører fleksjobbere.
- Det svarer jo 12 % af alle de sager om fyrede medlemmer, vi har fået til forhandling herinde. Det er vildt, at så mange af opsigelsessagerne handler om fleksjobbere, når de ikke udgør en større andel af medlemmerne, konstaterer Monica J. Hovgaard, der er jurist og faglig konsulent i HK/Privat.
- Det er paradoksalt, for hele ideen med et fleksjob er jo, at arbejdsgiveren skal tage særligt hensyn til medarbejderen. Det kan mange heldigvis godt finde ud af, men der er også alt for mange andre, som åbenbart ikke er så gode til det, siger Monica J. Hovgaard.
Overrasket over skånebehov
For overhovedet at komme i betragtning til et fleksjob skal man først vurderes og godkendes af kommunens jobcenter. Som en del af den vurdering kortlægger jobcentret fleksjobberens skånebehov: Hvad skal der til af konkrete tilpasninger for, at fleksjobberen kan udføre jobbet på lige fod med andre ansatte?
Det kan typisk være en kortere arbejdsuge, at der ikke må være ensidigt fysisk arbejde, eller at de skal have mulighed for hjemmearbejdsdage. Det kan også være, at jobbet kun består af særlige arbejdsopgaver.
Når en fleksjobber bliver ansat i en virksomhed, er det afgørende, at virksomheden opfylder de konkrete skånebehov, understreger forsker Søren Jensen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
- Det offentlige betaler netop noget af fleksjobberens løn, fordi arbejdsgiveren skal sørge for at indrette jobbet efter fleksjobberens skånebehov, siger Søren Jensen, der blandt andet forsker i sociale indsatser på arbejdsmarkedet.
Men det er desværre ikke en selvfølge, at arbejdsgiverne tager hensyn til fleksjobberens skånebehov, mener jurist Monica J. Hovgaard fra HK/Privat.
Arbejdsgivere kender ikke deres forpligtelser
Faktisk kan det ifølge Monica Hovgaard nogle gange virke som om, at arbejdsgiverne ikke har været klar over, at der følger hensyntagen til skånebehov med, når de har en fleksjobber ansat.
- Jeg ser blandt andet sager, hvor arbejdsgiver har behov for mere arbejdskraft og fleksibilitet, og derfor opsiger fleksjobberen, der ikke kan levere netop dette. Eller at en økonomisk presset virksomhed afskediger fleksjobberen, hvor begrundelsen for at afskedige er dennes handicap, hvilket er i direkte strid med forskelsbehandlingsloven, siger hun og fortsætter:
- Vi har sager, hvor arbejdsgiverne er overraskede, når vi gør dem opmærksom på, at de ikke har opfyldt vores medlems skånebehov. Det kan godt virke lidt, som om de har tænkt, at de bare havde en medarbejder med et løntilskud fra kommunen, siger Monica J. Hovgaard.
Jobbet skal være fleksibelt, ikke medarbejderen
Hvad der driver arbejdsgiverne til overhovedet at ansætte fleksjobbere, efter at der blev indført nye regler i 2013, vides ikke med sikkerhed endnu. Det er der nemlig ikke lavet undersøgelser af.
Men før fleksjobreformen var det muligheden for at fastholde en kvalificeret medarbejder, flest virksomheder gav som begrundelse til at have fleksjobbere ansat.
Men hele 23 % af virksomhederne svarede i samme undersøgelse, at ”det er økonomisk fordelagtigt for virksomheden” at have en fleksjobber ansat. Det fortæller Søren Jensen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og refererer til ”Virksomhedsundersøgelse vedr. fleksjob” fra 2010.
I HK/Privat kunne jurist Monica J. Hovgaard godt tænke sig, at fleksjobbernes skånebehov kom mere i fokus hos arbejdsgiverne, så hun og kollegerne fremover fik færre opsigelsessager om fleksjobbere ind på bordet.
Det hedder jo fleksjob, fordi jobbet skal være særligt fleksibelt, så der er plads til folk med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Det er ikke medarbejderen, der er en særlig fleksibel form for arbejdskraft, man kan have ansat på deltid. Sådan fungerer det altså ikke, siger HK/Privats jurist Monica J. Hovgaard.