Skatteminister Morten Bødskov og de statsansattes topforhandler, Rita Bundgaard, orienterede lige før jul pressen om deres første møde om OK21. Den sidste aftalte lønstigning i OK18-perioden bliver nu til et lille minus for alle statsansatte. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Reguleringsordningen, der skal sikre en ligelig lønudvikling mellem statsansatte og privatansatte, koster nu en kvart procent på lønsedlen fra februar og frem. Tjener du fx 28.000 kroner om måneden, svarer det til en nedgang på 70 kroner før skat – det vil sige cirka 35 kroner om måneden efter skat.
Ved OK18 aftalte forhandlerne en lønstigning til alle på 0,68 procent pr 1. februar 2021 – lige før overenskomsten udløber, og mens en ny bliver forhandlet. De regnede også med, at der oven i den aftalte stigning ville komme et lille plus på 0,1 procent fra reguleringsordningen. Det gjorde de ud fra en forventning til, hvordan lønnen ville udvikle sig på det private arbejdsmarked.
Væsentlig lavere private lønstigninger end ventet
Men det gik altså anderledes. I stedet for at kaste lidt ekstra af sig, udmønter reguleringsordningen per 1.2. et minus på 0,9 procent. Når den aftalte stigning er modregnet, ender regnskabet efter en såkaldt niveauforskydning med en ’gæld’ på 0,25 procent til alle statens ansatte.
- Reguleringsordningen udmønter denne gang mere negativt, end vi havde fantasi til at forestille os, da vi indgik OK18-forliget. Det skyldes, at den private lønudvikling er væsentligt lavere, end vi havde skønnet. Den primære årsag er det økonomiske tilbageslag, som følger af covid-19, siger Rita Bundgaard.
Hun er formand for både HK Stat og for CFU, Centralorganisationernes Fællesudvalg. Som CFU-formand står hun foran at skulle forhandle nye overenskomster for alle statens ansatte.
LÆS OGSÅ: HK Stat klar med krav til svær OK21
- Jeg havde naturligvis hellere set en lønstigning end en nok så lille nedgang. Men reguleringsordningen kan vi ikke komme udenom. Den er en del af vores overenskomstaftale fra 2018. Når ordningen går i minus, afspejler det, at de statsansattes lønudvikling i overenskomstperioden faktisk har fulgt med udviklingen på de private arbejdspladser. Og ordningen skal netop over tid sikre en parallel udvikling af lønnen i staten og på det private område, forklarer Rita Bundgaard.
Vil ikke have gæld med ind i OK21
Lønnedgangen på en kvart procent kommer meget tæt på 1. april, hvor nye overenskomster skal træde i kraft. Men det ville være uklogt at afvente resultatet af forhandlingerne om OK21, før regnebrættet for OK18-perioden blev gjort op, vurderer et samlet CFU, understreger Rita Bundgaard.
- Alternativet til lønnedgangen den 1. februar 2021 ville være at udsætte den negative regulering til et senere tidspunkt. Dermed ville vi bringe en gæld med ind i OK21-perioden. Det ønsker vi ikke! Det vil ikke være gavnligt for muligheden for et godt OK21-resultat, siger CFU-formanden.
Hun tilføjer, at forhandlingerne om OK21 begynder i en tid med betydelig usikkerhed om samfundsøkonomien – og at den usikkerhed understreger behovet for at starte OK21-perioden uden gæld.
Lønnedgangen på en kvart procent kommer efter en periode, hvor blandt andre de statsansatte HK’ere har fået mere at købe for. Reallønnen er steget.
LÆS OGSÅ: Løn og købekraft går op