Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse forvalter blandt andet 6.000 bygninger og 33.000 hektar skyde- og øvelsesterræn, hvilket gør FES til Danmarks næststørste lodsejer. Den samlede udlicitering af Forsvarsministeriets facility management til ISS i 2018 havde en værdi på 3 milliarder kroner over 6 år. Foto: Forsvarsgalleriet.
120 millioner kroner i 2019. Omkring 50 millioner kroner i 2020. Sådan lyder merforbruget på den kritiserede facility management-kontrakt hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) ifølge oplysninger, som Fagbladet 3F og HK Statbladet har fået indsigt i gennem en række aktindsigter.
LÆS OGSÅ: ISS taber millioner på Forsvaret: vil ud af kontrakt
Samtidig er rengøring, vedligeholdelse og service under kraftig kritik. Og rammerne om forsvarsmedarbejdernes hverdag nu så dårlige, at det får folk til at søge væk og direkte modarbejder Forsvarsministeriets prioriterede indsats for at fastholde medarbejdere, lyder kritikken.
- Vi glæder os over en aftale, der sikrer en fornuftig balance mellem kvalitet og pris. Sådan sagde daværende direktør i FES Hans Høyer, da kontrakten blev indgået i 2018.
Men siden starten har tilfredsmålingerne vist utilfredshed blandt de cirka 20.000 brugere. Som HK Statbladet tidligere har beskrevet, har problemerne blandt andet ført til, at HK-medarbejdere i FES er kommet i klemme mellem rasende brugere og et system, som de ikke kunne gøre noget ved.
Men hvordan gik det til, at utilfredsheden blev så stor, når milliardaftalen med ISS både skulle spare penge og sikre glade brugere? Og hvor mange skattekroner har Forsvarsministeriet reelt sparet? Det har redaktionerne forsøgt at få svar på.
Ministerium måtte overføre 95 millioner
Nye oplysninger fra FES viser, at en ekstraregning i 2019 betød, at ministeriet ekstraordinært måtte tilføre den ansvarlige styrelse, FES i Hjørring, 95 millioner kroner til den kritiserede servicekontrakt. En større del af merforbruget skyldes dog et efterslæb fra 2018, hvor der til gengæld var et mindreforbrug.
Forvirret? Det kan der være god grund til, for det samlede merforbrug på 120 millioner i 2019 optræder hverken i FES’ årsberetning eller i et svar, da redaktionen i oktober spurgte Forsvarsministeriet og FES om økonomien. Først da Fagbladet 3F og HK Statbladet i fællesskab spørger til, om det er korrekt, at Forsvarsministeriets departement ekstraordinært måtte finde 95 millioner, modtager vi i december nye oplysninger med det samlede merforbrug (se tabel i faktaboksen).
HK Statbladet har spurgt Forsvarsministeriet og FES om, hvorfor merforbruget på 120 millioner kroner hverken optræder i årsberetning eller i det første svar fra FES.
FES oplyser, at der er forskel på tallene fordi årsberetningen alene forholder sig til finansloven for året. Det samlede regnskab afrapporteres for hele ’virksomheden Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser’, hvor FES’ årsberetning indgår som bilag.
Og det samlede regnskab tager faktisk højde for, at der blev overført penge mellem årene, forklarer FES. ’Styrelsen har generelt en stram styring af de løbende udgifter til bestillinger hos ISS. Og netop i 2019 blev der bremset op, for at undgå et større merforbrug. Derfor ender det samlede regnskab tæt på det budgetterede forbrug’, lyder det.
Forstår ikke, hvad overforbrug er gået til
I Facility Management-kontrakten mellem ISS og forsvaret var der i 2019 et grundbudget på i alt 399,4 millioner kroner til at betale for rengøring, forplejning og 7 andre serviceområder.
I 2019 modtog Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse regninger på i alt 519,4 millioner kroner, altså et overforbrug på 120 millioner kroner, viser aktindsigten. Ifølge FES skyldes de 85 millioner dog regninger fra 2018. Når de gamle regninger fra 2018 er trukket fra, lyder merforbruget i 2019 derfor på omkring 35 millioner kroner. Og i 2020 forventede FES i slutningen af december, at merforbruget ender på omkring 50 millioner.
Grundbudget samt resultatopgørelse for FM-kontrakten mellem ISS og FES for henholdsvis 2018, 2019 og 2020. Fremsendt af FES.
Allan Jensen er formand for FLO, Forsvarsarbejdernes Landsorganisation for håndværkere i Forsvaret. Han kan ikke forstå, at FES skulle have haft et merforbrug på 35 millioner i 2019.
- Det undrer mig dybt. I løbet af 2019 så vi det hele blive ringere og ringere. Vi oplevede over en bred kam markante og mærkbare forringelser, så det er svært at se, hvor de 35 millioner skulle være brugt, siger han.
Alting er bøvlet. Soldater stopper, og vi ser en stor afgang indenfor befalingsmænd. Det sker samtidig med at Forsvaret har fokus på at fastholde medarbejdere, så det hænger slet ikke sammen, siger Allan Jensen, der er formand for FLO. Foto: Privat.
Oplysningerne viser samtidig, at der bliver flyttet store beløb mellem årene. Og det er problematisk. Det siger professor i regnskab og økonomistyring i den offentlige sektor ved Copenhagen Business School, Peter Skærbæk til Fagbladet 3F:
- Det viser jo, at man har betalt mere, end man havde budgetteret med, siger han og påpeger samtidig, at der er “betydelige” udsving i budgetafvigelser: På 2 år går resultatet fra minus 16 procent til en overskridelse af budgettet på 30 procent.
Peter Skærbæk mener også, at det er svært ved at gøre regnestykket op ud fra de oplysninger, FES har udleveret.Noget man umiddelbart kan forvente er meget simpelt at opgøre, lykkedes de med at gøre temmelig komplekst. Det er naturligvis af stor interesse at få belyst, hvorvidt de hævdede besparelser på udlicitering har ladet sig realisere, siger han til fagbladet 3F.
Hentede 44,5 millioner fra vedligeholdelse
For at dække ekstraregningerne fra ISS, hentede Forsvarets Ejendomsstyrelse også 44,5 millioner kroner fra puljen til bygningsvedligehold for at betale overforbruget, men det giver ingen mening, for vedligeholdelsen halter i forvejen på alt for mange af Forsvarsministeriets 6.000 bygninger, mener både Allan Jensen og Tina Pihl Tingberg.
Tina Pihl Tingberg er formand for de HK-ansatte under Forsvarsministeriet (HK Landsklubben Forsvaret). Hun har ligesom de mere end 6.000 medlemmer af Facebook-gruppen ’Til kamp mod ISS’ løbende kritiseret Forsvarsministeriets udlicitering af serviceopgaver til ISS. Hun mener, at de mange problemer går ud over medarbejdernes kernearbejde, og hun har flere gange kritiseret, at den centrale besparelse på serviceopgaver medfører lokale ekstra omkostninger.
På Tina Pihl Tingbergs arbejdsplads ved Forsvarets værksteder i Ålborg går det for tiden bedre med rengøringen. Men der er stadig massive problemer med vedligeholdelse, ting, der skal laves, bliver ikke lavet, fortæller hun.
- Vi har et sideværksted til en hangar, hvor taget hænger. Vi er alvorligt bange for, at der kommer en stor vandskade, når det regner, og taget kan næppe holde til, hvis vi får sne. Nedenunder har vi et værksted fuldt af maskiner og komponenter, så det kan blive rigtig dyrt, siger Tina Pihl Tingberg.
Vedligeholdelsen halter over alt
Der er flere steder, hvor blandt andet døre og vinduer mangler almindelig vedligeholdelse, og det er et generelt problem i Forsvaret, mener hun.
- Vedligeholdelsen halter over alt, og det er virkelig alvorligt, siger Tina Tingberg..
Derfor mener hun også, at det lyder helt galt, at FES har taget 44,5 millioner fra netop bygningsvedligeholdelsen.
- Vi oplever ofte, at der nærmest kun sker noget, hvis det er akutte opgaver, som fx når der går et vandrør, og vandet fosser ud. Hvis det overhovedet kan vente, så bliver det ikke lavet med det samme, men først efter adskillige rykkere. Det betyder, at vi skubber en masse vedligeholdelsesopgaver og en kæmpe regning foran os.
- Jeg er bange for, at de besparelser, man får i første omgang ved at skubbe vedligeholdelsen ud i fremtiden, langt overvejes af de udgifter, man ender ud med, idet reparationerne i sidste ende bliver større og dermed dyrere, siger hun.
Vi kunne se, at der var et stort merforbrug i 2019. Forhåbentlig kan den nye struktur med mere lokal forvaltning af tingene i FES med tiden afhjælpe dette, håber hun.
FES skriver i et svar til kritikken, at man ikke har taget penge fra “kritiske og akutte” bygningsrenoveringer for at finansiere FM-kontrakten. Derimod har man fra 2020 valgt at opprioritere området med mindre vedligeholdelsesopgaver for at “netop imødekomme behovene på dette vigtige område”.
Misvisende regnestykke
Allan Jensen mener, at hele regnestykket er misvisende.
- Tallene kunne have været meget større, hvis de ikke kunstigt havde holdt det nede. Det kunne have set meget værre ud, hvis man fx havde lavet lovpligtige tilsyn. Men det sker ikke. Vi har tusindvis af installationer, som ikke er blevet set efter. Det er alt fra nødstrømsanlæg til affugtere og hjertestartere. Lige så snart, man begynder at lave det, får vi en kæmpe regning, siger han.
Allan Jensen mener, at de mange problemer med basal service og vedligeholdelse går hårdt ud over hverdagen i Forsvaret.
- Man har skåret for dybt – nu går det ud over det operative. Alting er bøvlet. Soldater stopper, og vi ser en stor afgang indenfor befalingsmænd. Det sker samtidig med, at Forsvaret har fokus på at fastholde medarbejdere, så det hænger slet ikke sammen. Og nu skal hele Forsvarsministeriet til at finde besparelser for at finde penge til FES, men har forsvaret overhovedet sparet en bøjet femøre? Det tror jeg ikke. Men vi står men en forringet bygningsmasse, siger han.
FES skriver i et svar til kritikken, at man ikke har taget penge fra “kritiske og akutte” bygningsrenoveringer for at finansiere FM-kontrakten. Derimod har man fra 2020 valgt at opprioritere området med mindre vedligeholdelsesopgaver for at “netop imødekomme behovene på dette vigtige område”.
Forsvaret ved ikke, om der bliver sparet penge
Planen med den samlede milliardkontrakt var at spare mindst 89-121 millioner om året. Siden har både ISS og FES henvist til, at forudsætningerne har ændret sig. Men i FES ved man heller ikke længere, om udliciteringen sparer de penge, der lå til grund for hele aftalen.
LÆS OGSÅ:Samråd: Kammeradvokat skal undersøge kritiseret ISS-kontrakt
I en opfølgende mail til Fagbladet 3F skriver styrelsen, at det er “særdeles vanskeligt” at vurdere, dels på grund af det seneste forsvarsforlig fra 2018, der øgede aktiviteten i forsvaret, dels ønsket om “justering af kvaliteten af serviceydelser” – altså et ønske om bedre service fra Forsvarets ansatte.
Selvom de oprindelige priser i kontrakten stadig står ved magt, så gør de 2 faktorer “det på den anden side meget vanskeligt at vurdere, om udgifterne til facility management-ydelser matcher det besparelsespotentiale, der kunne beregnes ud fra de forudsætninger, der var på tidspunktet for indgåelse af kontrakten”, skriver FES i mailen.
- HK’erne i vores callcenter har skullet lægge øre til mange ting, fortalte kontraktstyringschef i FES Jan Quist Jakobsen i oktober 2020.
LÆS OGSÅ: Efter massiv kritik: Ny struktur og mere kontrol med ISS
6.000 bygninger og 33.000 hektar
110.000 lokaler, hvilket i alt bliver 2,6 mio. kvadratmeter bygninger, ligesom FES besidder 885 hektar vej.
Kilde: Kammeradvokaten/ fmn.dk
Dokumentation – sådan er økonomien i Forsvarsministeriets facility management
Målet med den rekordstore kontrakt mellem Forsvarsministeriet og ISS var ’som minimum’ at ’effektivisere driften med 86 millioner kr. årligt, svarende til 12,6 procent, lød det i 2018. Men hvor meget har staten så sparet?
Aftalens 9 serviceområder omfatter Rengøring, Forplejning, Arealpleje Bygninger og belægninger, Affaldshåndtering, Tekniske installationer, Intern service, Skyde- og øvelsesområder samt Brandberedskab.
HK Statbladet har i samarbejde med Fagbladet 3F forsøgt at afdække økonomien i den kritiserede facility management-kontrakt med ISS. og redaktionerne har gennem 2020 søgt aktindsigt og stillet en række spørgsmål til Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) samt ISS.
Årsrapport: merforbrug på 27 millioner
I forhold til økonomien står der i FES årsrapport, at der i 2019 var et merforbrug på 27 millioner.
’Resultatet for 2019 er på ca. 426 mio. kr., hvilket er en overskridelse af grundbudgettet for facility management-kontrakten med ca. 27 mio. kr., svarende til ca. syv pct,’ lyder det i årsrapporten.
De samme beløb går igen i et svar, som HK Statbladet den 21. oktober modtager i en mail fra FES.
Årsrapporten og svaret viser dog ikke hele billedet.
FES: merforbrug på 120 millioner
FES har den 2. december sendt dette svar efter en række opfølgende spørgsmål fra Fagbladet 3F og HK Statbladet:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses afgørelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fremsender her grundbudget samt resultatopgørelse for FM-kontrakten mellem ISS og FES for henholdsvis 2018, 2019 og 2020 (se ovenstående tabel).
I 2018 er bogført 333,8 mio.kr. mod et budget på 396,5 mio.kr., hvilket illustrerer et mindreforbrug. Mindreforbruget skyldes, dog manglende bogføring/forskydning af omkostninger for 84,7 mio.kr. som vedrører 2018.
Årsagen til forskydningen på 84,7 mio.kr. skyldes primært;
- Manglede data, således opgaverne har været synlige og kunne faktureres i korrekt regnskabsår.
- Forsigtighedsprincip i henhold til at afsætte skyldige omkostninger.
Budgetoverskridelsen for 2019 er et udtryk for et overløb af omkostninger fra 2018 (grundet det sene endelige afregningstidspunkt for budgetåret 2018), samt et reelt merforbrug.
Budgetoverskridelsen i 2019 blev primært finansieret ved tilførsel af ca. 95 mio. kr. fra Forsvarsministeriets øvrige koncern. Tilførslen af midler i 2019 var mulig som følge af et koncernfælles mindreforbrug i 2019. Resten er finansieret indenfor Ejendomsstyrelsens egne rammer.
Den 18. december oplyser FES i en mail til Fagbladet 3F:
’Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan oplyse, at mindreforbruget er ”afleveret” til Forsvarsministeriet, som har omprioriteret midlerne indenfor Forsvarsministeriets område.’
Svaret uddyber, at Forsvarsministeriets i det samlede regnskab har fået ca 63 millioner tilbage fra FES for 2018, mens ministeriet i 2019 måtte finde 95 millioner for at dække et samlet underskud på 120 millioner.
Forplejning koster ca. 60 millioner kroner om året
I svaret fra den 18. december oplyser FES også, hvor mange penge, der er blevet brugt på de dele af kontrakten, der ligger udover grundbudgettet, altså blandt andet ydelser som fx forplejning, der faktureres direkte til forsvarets øvrige myndigheder:
’Ejendomsstyrelsen kan oplyse, at udover grundbudgettet har ISS har faktureret nedenstående beløb til de andre styrelser vedrørende forplejning;
2018: 58,8 mio.kr.
2019: 65,9 mio.kr.
2020: 19,8 mio.kr. (opgjort per 17/12-20) Det endelige forbrug afhænger af de respektive styrelsers efterspørgsel og styring.’
Kilde: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Partnerskab: FES og ISS deler besparelse 50/50
Med afsæt i en budgetanalyse fra 2015 udarbejdede FES i foråret 2016 en ny ”Facility Management
Udbudsstrategi”. Det realistiske niveau for besparelser blev estimeret til mellem kr. 89 og 121 mio.
Efter gennemførelse af et udbud indgik FES i 2017 en partnerskabskontrakt med ISS, hvor service i hele Forsvarsministeriets område blev samlet i nordens største samlede kontrakt på facility management-ydelser (FM). FM-aftalen trådte i kraft den 1. februar 2018 og har en værdi af ca. 3 milliarder kroner over 6 år.
Det fremgår af Kammeradvokatens rapport om FES fra efteråret, at en såkaldt ’betalingsmekanisme’ sikrer, at ISS og FES skal dele eventuelle besparelser lige som de skal dele eventuelle meromkostninger.
’ISS modtager en såkaldt fast margin på de tilbudte omkostninger, og at FES og ISS som udgangspunkt deler meromkostninger eller besparelser 50/ 50 i det omfang, at de realiserede omkostninger vurderet på baggrund af en 12 måneders periode afviger fra ISS’s tilbudte omkostninger. Åben bog-princippet indebærer bl.a., at ISS opgør og dokumenterer en række omkostninger med fuld transparens for FES, og FES har således fuld indsigt i ISS’s interne og eksterne omkostninger’, lyder det.
Kilde: Kammeradvokatens rapport: Advokatundersøgelse af det økonomiske kontrolmiljø i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.