Hans Christian Kragh Screendump TV2 News

It-konsulent Hans Christian Kragh var tidligere i januar live på TV2 News fra sit hjemmekontor for at fortælle om savnet af kollegial kontakt. Screendump fra TV2 News

For nylig var it-konsulent Hans Christian Kragh fra Statens It for første gang i månedsvis tilbage på arbejdspladsen for at hente nogle bankoplysninger. Der var ikke et øje på kontorerne.

For ham var det et meget præcist billede af den situation, de ansatte på de statslige arbejdspladser lige nu skal agere i. Men også på en tomhed, tristhed og usikkerhed, der præger livet for en del af de cirka 90 procent af HK Stats medlemmer, som er sendt hjem for at arbejde alene fra deres egen bolig. 

- Jeg tror, denne anden nedlukning føles meget værre end den første, fordi vi stadig ikke kan se enden på vores begrænsninger på grund af covid-19. Vi kender selvfølgelig grunden, men hver gang, vi ser frem mod et kommende lyspunkt i form af jul, familiefest, koncert eller en fysisk konference, så bliver det udskudt eller aflyst. Derfor spreder der sig en opgivende følelse, siger Hans Christian Kragh.

"Vi får ikke næret interessen for andre mennesker"

It-konsulentens oplevelse flugter fint med resultaterne af en undersøgelse fra HK Stat, hvor opfattelsen af første og anden coronanedlukning er blevet sammenlignet. Undersøgelsen viser, at medlemmerne af HK Stat oplever større ensomhed, mindre glæde og en nedsat frihed i den nuværende coronanedlukning i forhold til nedlukningen i marts. 

Trods en oplevelse af større mismod så ønsker den samme andel af de spurgte – nemlig to tredjedele – dog fortsat at gøre mere brug af hjemmearbejde efter coronakrisen. Og det kan Hans Christian sagtens se fornuften i.

LÆS OGSÅ: Den anden coronahjemsendelse rammer psykisk hårdere end den første

Fordelene ved hjemmearbejde er ifølge it-konsulenten roen omkring dig, men også muligheden for at koncentrere dig dybt om en enkelt opgave. Den intense fordybelse kan dog omvendt også være en ulempe, mener han: 

- Vi får ikke næret interessen for og kontakten til andre mennesker. Jeg kan frygte, at vi bliver så fordybet i arbejdet, når vi sidder isoleret hjemme foran pc’en, at mange skærer sig helt væk fra relationer. For de bliver for ’besværlige’ at opretholde, mens det er meget nemmere bare at arbejde videre. Mange vil derfor opbygge en social fobi, hvis man skal blive ved med at arbejde i en boble, siger Hans Christian.

Frygter sociale senfølger

Han er blandt de danskere, der har været sendt længst tid i hjemmearbejde på grund af coronaepidemien. Allerede ugen før statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned 11. marts blev en lille gruppe it-folk nemlig sendt hjem på forsøgsbasis for at sikre stabil adgang til de statslige it-systemer.

- Jeg kunne se frem mod sommer og en genåbning under den første nedlukning. Men i denne nedlukning har jeg resigneret. Der er efterhånden ingen forskel på weekender og hverdage, og jeg føler tristheden sætte sig, selv om jeg ikke er typen, der bliver ensom.

Da Hans Christian i slutningen af marts i en artikel i HK Statbladet fortalte om udfordringerne efter de første uger med nedlukning og hjemmearbejde, sagde han, at han frygtede, han selv ”og mange andre udvikler ’hjemmearbejds-kuller’, hvis coronakrisen trækker ud i et par måneder”. Siden er der altså gået næsten ti måneder, hvor it-konsulenten og de fleste af hans kolleger har arbejdet hjemme i de ni af månederne.

LÆS OGSÅ: Hjemmearbejde: Det værste er manglen på social kontakt 

- Der er en stor coronatræthed, og jeg savner virkelig den kollegiale og sociale kontakt, der giver større arbejdsglæde. Lige nu frygter jeg mest sociale senfølger i arbejdslivet efter corona. En større del af de mere indadvendte på arbejdspladsen har nemlig nu vænnet sig til at lukke sig inde i boblen derhjemme – og jeg er bange for, at de vælger at blive hjemme fortsat for at undgå den sociale kontakt. Det er altså ikke sundt, hvis man som person undlader at deltage i fællesskabet på en arbejdsplads, siger Hans Christian.

Prøver at komme væk fra skærmen

Men alt er selvfølgelig ikke elendighed. It-konsulenten samler på de små positive indslag i hverdagene, når han kommer væk fra skærmen. Og han er god til at finde sociale opmuntringer andre steder, når kollegerne nu kun optræder i virtuelle møder.

- Det sjove er, at vi hilser mere på hinanden, når vi møder ukendte medborgere på de halvtomme fortove. Men vi hilser forsigtigt og på afstand. Det er som om, vi tilkendegiver, at vi er i samme situation og gerne vil udvise lidt medfølende pli. Og for mig giver det noget, at se en anerkendende reaktion fra et andet menneske, selv om det ofte er bag et mundbind, siger Hans Christian.

LÆS OGSÅ: Den usynlige fjende rammer os på psyken

Han prøver at indføre lidt flere møder per telefon, hvor han samtidig går en tur i området. På den måde får Hans Christian både lidt motion og kommer væk fra skærmen, mens han holder faglig kontakt med nogle af sine kolleger. 

- Under den første nedlukning følte jeg mig nærmest skyldig i snyd, hvis jeg gik en tur efter lang tids fordybelse. Men nu er jeg blevet meget mere opmærksom på værdien og nødvendigheden i at give hjerne og krop nogle afbræk og pauser i løbet af en lang hjemmearbejdsdag, siger Hans Christian.

"Savner virkelig grinet fra en kollega"

It-konsulenten sidder selv hjemme og arbejder i et rum på første sal i huset adskilt fra hans kone, som arbejder hjemme ved et bord i stueetagen. Deres eneste kontakt i løbet af arbejdsdagen er den fælles frokost.

- Det er godt med det fælles afbræk under frokosten. Men vi har under den seneste nedlukning ikke længere en naturlig kommunikation på andre tidspunkter af arbejdsdagen. Det kommer nærmest til at virke forstyrrende, når min kone kontakter mig i løbet af dagen, hvor jeg ofte kommer til at feje hende af med et ”jeg har ikke tid lige nu”.

PETER RABENS BLOG: Udfordringer og solidaritet i coronaens tid

Det mener Hans Christian ikke, han ville have gjort inde på jobbet blandt kollegerne.

- Det er en anden situation, hvor anledningen for det meste er faglig, men for det meste munder ud i sund kollegial kontakt. Jeg savner virkelig grinet fra en kollega på den anden side ad gangen, råbet på tværs af kontoret og den ’forstyrrelse’, man blev udsat for, som faktisk endte i en god og givende snak.

Svær rolle som TR under corona

Udover rollen som ’almindelig’ it-konsulent, har Hans Christian også i mange år været tillidsrepræsentant for kollegerne. I begge de to perioder med coronanedlukning har det været virkelig svært og frustrerende for ham at udfylde TR-rollen, som han selv ønsker det.

- Jeg har ikke vandrørene lige ved siden af mig, så jeg hører i øjeblikket ikke, hvad der rører sig fagligt og kollegialt. Jeg kan jo heller ikke gå en tur ned gennem bygningen for at få kontakt med kolleger og input omkring problemer, tvister og det generelle arbejdsmiljø. Jeg kan ikke i samme grad som ved et fysisk møde åbne en snak med social snak og komme gnidningsfrit videre til faglige og personlige udfordringer.

LÆS OGSÅ: Pas på dig selv og din krop på hjemmekontoret

Derfor føler TR’en, at kommunikationen med medlemmerne er blevet mere svær og skrøbelig. Nu skal det meste foregå skriftligt – og så skal en TR virkelig passe på med formuleringerne, har Hans Christian erfaret.

- Man kan ikke bare skrive til folk og spørge, om de har det godt. Det kan vælte et korthus for den enkelte, som måske derefter går helt i flyverskjul. Jeg har derfor skrevet ud og opfordret medlemmerne til at ringe til mig, hvis de har behov for det. Det skal være på personens eget initiativ.

Hans Christian mener, at TR’er skal opfordre til tiltag for at ryste medarbejderne ud af deres skal under corona. Det er vigtigt at vedligeholde kontakterne til fagligheden samt arbejdspladsen, men det sociale samvær skal også plejes under corona. Normalt har et husmøde i Statens It 350 deltagere – og det sigter man også på med en kommende stor virtuel konference, hvor foredragsholder Chris MacDonald skal levere inspiration og forhåbentlig være med til at genskabe noget af den sociale lim blandt medarbejderne.