Helle Rønlev har arbejdet hjemme siden marts 2020. Foto: Michael Drost-Hansen
- I starten var det en stor berigelse, og det kørte bare – nu kan jeg godt mærke, at jeg virkelig savner mine kolleger, fortæller 58-årige Helle Rønlev, der er indkøber og økonomimedarbejder på et plejecenter i Aarhus Kommune.
Hun har været hjemsendt på fuld tid siden første corona-nedlukning. Det passede hende glimrende. I hvert fald i starten.
- Normalt står jeg op kl. 5, nu kunne jeg sove til 6.30 og stadig møde kl. 7 – det kan altså godt mærkes, siger hun med et grin.
Hjemmearbejdet var helt nyt
Helle Rønlev har aldrig tidligere arbejdet hjemme, før statsministeren lukkede landet ned i marts sidste år, for hvorfor skulle hun dog det? Men fra den ene dag til den anden skulle hun finde sig til rette på hjemmekontoret, og det gik langt over forventet.
LÆS OGSÅ: "Generelt er der sket et skifte i synet på hjemmearbejde"
- Jeg er vild med den ro, hjemmearbejdet giver. Der er plads til fordybelse, og man sparer transporten.
Følelsen af fællesskab smuldrer
I Helle Rønlevs team mødes de på Teams én gang ugentligt, mens de 1-2 gange ugentligt ses tre og tre til virtuelle “kaffemøder”. Her kan de snakke om alt det, der ikke er fagligt.
- Det fungerer super, fordi vi kun er tre ad gangen, så man kan se hinandens ansigtsudtryk. Det er altafgørende, at vi på den måde har kunnet holde fast i det kollegiale fællesskab, selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at mødes fysisk.
Og netop det fysiske møde med kolleger er det, der trækker mest ned i det permanente hjemmearbejde.
LÆS OGSÅ: Få eksperternes gode råd til hjemmearbejdsdagen
- Jeg savner limen og al sniksnakken. Hele følelsen af at høre til i et fællesskab – det bliver mere og mere pseudo og glider mig af hænde. De sidste måneder har jeg virkelig kunnet mærke savnet, og når jeg ser mine kolleger på Teams, tænker jeg “fuck, hvor jeg altså savner dem!” Vi er nødt til at ses fysisk, ellers smuldrer det, forklarer Helle Rønlev.
Det skal være frivilligt
Alligevel håber og tror hun på, at hjemmearbejdet er kommet for at blive, når faren for coronasmitte driver over.
- Det optimale ville være en 50/50-ordning, hvis man kunne få det til at passe ind. Men det skal også være sådan, at dem, som ikke kan holde hjemmearbejde ud, har mulighed for at komme ind hver dag. Hjemmearbejde skal være frivilligt, så det er vigtigt, at vi finder et fælles fodslag, så det ikke bliver en spare-plan. Det skal være win-win for alle, lyder det fra Helle Rønlev.