Arbejdsskade: Arbejdsgivers ansvar rækker ofte længere, end man tror

Leif Donsbæk er advokat hos HK og har speciale i erstatningsansvar. Foto: Lisbeth Holten

Hvad nu hvis du kommer alvorligt til skade under en julefrokost eller en sommerfest? En tur på værtshus med afdelingen? Eller på teambuilding i den lokale skov? Og det måske koster dig svie og smerte, sygemelding og tabt arbejdsfortjeneste.

Måske har du - foruden en anerkendelse af en arbejdsskade og godtgørelse fra det offentlige system -
ret til en erstatning fra din arbejdsgiver. Vi har bedt Leif Donbæk, der er advokat i HK’s juridiske kompetencecenter med speciale i erstatningsansvar, om at forklare reglerne.

Første afgørende spørgsmål er: Er skaden sket i arbejdstiden? Er skaden sket i din normale arbejdstid på arbejdspladsen, giver det selvfølgelig sig selv. Men i juraens verden bliver arbejdstid altså defineret noget bredere, end du måske er vant til i dagligdagen.

- I jura handler det ikke så meget om tid, som det handler om i hvis interesse, tingene er sket. Et socialt arrangement som fx en julefrokost bliver defineret som i arbejdsgivers interesse som personalepleje. Så ethvert samvær, hvor der er en klar linje til arbejdsgiveren, fx fordi han har betalt eller indkaldt til det, bliver betragtet som arbejdstid - uanset hvor og hvornår det afholdes, forklarer Leif Donbæk, der understreger, at det selvfølgelig beror på en konkret vurdering fra sag til sag.

For hvad nu hvis hele afdelingen, inklusive chefen, spontant tager på værtshus, uden at der officielt er blevet indbudt. Vil det blive betragtet som arbejdstid, hvis noget går galt?

- Måske. Her vil man gå ind og fx se på, om chefen har betalt hele aftenen, og om der måske er blevet talt konkret arbejde undervejs, siger Leif Donbæk.

Læs også: Personalefest ændrede Nichlas' liv for altid

Næste afgørende spørgsmål er så: Er der nogen - en kollega for eksempel - som i forbindelse med skaden har foretaget sig en specifik handling, som er ansvarspådragende?

Hvis ikke - lad os fx sige, at du glider og falder uheldigt, da I er ude og rappelle på en teambuildingtur - så vil man kigge på arbejdsmiljøloven. For den gælder så længe, at der er tale om arbejdstid i juridisk forstand. Og her siger §38, at ”arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt”.

Har du fx fået den korrekte instruktion inden rappellingen?

Hvis en kollega har været skyld i din ulykke - også uden at der har været nogen onde hensigter - så vil din
arbejdsgiver ifølge loven være erstatningsansvarlig.

Også selv om han ikke har nogen skyld i det skete, og der fx ikke er sket nogen brud på arbejdsmiljøloven.
Reglerne for arbejdsmiljø og erstatningsansvar gælder selvfølgelig også, hvis skaden ikke er sket ved et socialt arrangement – men på arbejdspladsen i den normale arbejdstid.

- Det er et helt grundlæggende retsprincip i Danmark, som faktisk går helt tilbage til Danske Lov fra 1683, at
en arbejdsgiver hæfter for sine medarbejderes handlinger, hvis de er sket i arbejdstiden, og hvis de er ansvarspådragende, siger Leif Donbæk.

- Her er det vigtigt at huske på, at selv om man rent juridisk er ansvarsbærende for en handling, betyder det ikke, at man rent moralsk har gjort noget vildt forkert. Jeg tror, at langt de fleste mennesker til fx fester har foretaget sig ting, som ville være ansvarspådragende, hvis det var endt galt - det sker heldigvis bare
meget sjældent.

Der er dog undtagelser, hvor arbejdsgiveren ikke står til ansvar. Hvis en medarbejder foretager sig noget, der er så vildt og ekstremt - juridisk betegnet som abnormt - så hæfter en arbejdsgiver altså ikke for det.

- Men her viser retspraksis, at vi oftest skal helt op i handlinger, som ville give ubetinget fængsel, fastslår Leif Donbæk.