Illustration af voksen, der belærer elev

Illustration: Els Cools.

Kampen var slut. Nichlas, en revisorelev til et julefrokostarrangement med sine kolleger, sad nu uden for ringen, stadig iført den overdimensionerede sumobryderdragt. Kollegaen, han netop havde dystet imod, havde vundet og sprang i ren glæde imod Nichlas i et forsøg på en såkaldt ”bodyslam” - brystkasse mod brystkasse i de kæmpe, bløde dragter.

Han missede og ramte i stedet Nichlas i den ene side af panden, så det gav et voldsomt vrid i hans nakke. Herfra var alt ændret i Nichlas’ liv.

I dag, godt fire år senere, er 29-årige Nichlas hverken revisorelev eller revisor. Julefrokosten kostede ham et svært tilfælde af piskesmæld, og han er i dag ansat i et fleksjob med to en halv times effektiv arbejdstid om ugen som bud. I november 2020 vandt HK på vegne af den tidligere revisorelev en sag i byretten i Aalborg, hvor hans tidligere arbejdsgiver blev dømt til at betale Nichlas en erstatning på 100.401 kr. for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. Derudover er hans ulykke anerkendt som en arbejdsskade, hvor han også får en erstatning.

Ubehageligt, at arbejdsgiver ikke ville anerkende ansvaret

At det overhovedet skulle komme så vidt, brugte Nichlas lang tid på at acceptere.

- Jeg havde smerter i nakken, hovedpine, koncentrationsbesvær og var meget, meget træt. Og det blev kun værre af, at jeg pressede mig selv så meget. Jeg fortsatte mit HD-studie ved siden af. Men jeg håbede jo, at det ville gå over. Det tog et halvt til et helt år, før jeg indså, at det gjorde det ikke, fortæller Nichlas i dag.

Han fik fysioterapi, smertestillende medicin, akupunktur og arbejdede også på mere og mere nedsat tid hos revisionsfirmaet.
- Jeg mødte rigtig stor forståelse fra min arbejdsgiver, da jeg var nødt til at gå ned i tid. Det var en rigtig god arbejdsplads,
mens jeg var der, forklarer Nichlas, der har fuld forståelse for, at virksomheden et halvt år efter uheldet måtte meddele ham, at de ikke kunne beholde ham.

- Men det var meget svært og ubehageligt, at de ikke ville acceptere, at de havde et ansvar for det, der var sket, og afslog min forklaring på, hvad der var hændt. Det har jeg meget svært ved at forstå og acceptere.

Ingen tvivl om arbejdsgiverens ansvar

Nichlas’ piskesmæld er anerkendt som en arbejdsskade. Når arbejdsgiveren samtidig er blevet dømt til at betale en erstatning, skyldes det, at julefrokosten i juridisk forstand betragtes som arbejdstid. Og at en arbejdsgiver har et erstatningsansvar for, hvad medarbejderne - i det her tilfælde kollegaen, som ramte Nichlas - foretager sig i arbejdstiden. Så der er ifølge Leif Donbæk, der som advokat i HK’s juridiske kompetencecenter førte sagen for Nichlas, intet overraskende i dommen.

- Dommen cementerer, at arbejdsgiveren har ansvaret for at passe på sine medarbejdere i arbejdstiden. Arbejdsgiveren forsøgte at komme med en anden udlægning af, hvad der var sket, men så længe retten godtog Nichlas’ forklaring, så er retspraksis ret klar, siger Leif Donbæk.

- Tidligere har vi måske især set domme, hvor de ansvarspådragende handlinger har været ret voldsomme. Denne dom understreger, at der ikke er en nedre grænse for, hvor ”lille” en handling, der skal til, før der kan være tale om en sag om erstatningsansvar. Konsekvenserne for Nichlas er ulykkelige, men selve handlingen, der førte til dem, er jo ikke voldsom.

Læs også: Arbejdsgiverens ansvar rækker ofte længere, end man tror

Gik fra kæreste og barn

For Nichlas fik ulykken voldsomme konsekvenser. Også i privatlivet. Foruden at miste sit arbejde og stoppe sin uddannelse
gik han og kæresten - som han på det tidspunkt havde en 2-årig dreng med - fra hinanden. De har med Nichlas’ ord været så heldige at finde kærligheden igen. Og har fået et barn mere. Smerterne og symptomerne på piskesmældet er der ikke udsigt til bliver bedre.

- Så længe jeg passer på mig selv, forbliver det stationært, mens der er en risiko for, at det bliver værre, hvis jeg presser mig selv, siger Nichlas, som måske kunne få tilkendt en førtidspension, men som rigtig gerne vil holde fast i sit fleksjob.

- Det har taget flere år for mig at acceptere min nye situation og få det bedste ud af det. Jeg er glad for at komme afsted hver dag og få frisk luft. Det er en rigtig god arbejdsplads, hvor der er plads til sådan en som mig og andre, der har problemer med deres helbred.