De er med til at redde Danmark

Da laborant Christa Augsburg begyndte at arbejde på SSI i maj sidste år, havde de 3.700 prøver om dagen. Nu analyserer hun og 67 laborantkolleger cirka 100.000 coronaprøver om dagen. Foto: Mikkel Østergaard.

Det er formentlig de færreste, der har lagt mærke til det. Men på Artillerivej i København, bag de mure der gemmer Statens Serum Institut (SSI), er en ny lille by vokset frem i de seneste 9 måneder.

Byen hedder Testcenter Danmark, og som navnet antyder, er det netop dét, den gør – tester hele Danmark.

Indbyggerne i byen tæller blandt andre 68 laboranter, som skal analysere omkring 100.000 daglige coronaprøver, der kommer ind hver dag.

I en lagerhal står hundreder af grå plastikkasser stablet oven på hinanden. Hver af dem er fyldt med små glas med podepinde.

Mærkater på kasserne fortæller, hvor podepindene kommer fra: Slagelse Testcenter, Ballerup Testcenter og Tåstrup Testcenter er nogle få af dem.

”TRANSPORTKASSE COVID-19 TIL STATENS SERUM INSTITUT”, står der med store bogstaver og røde mærkater på kasserne.Dagligt kommer lidt over 100.000 podepinde ind fra et tilsvarende antal mennesker, der er blevet testet for coronasmitte ved et af de mange testcentre rundt om i landet.

I en lagerhal på SSI står hundreder af grå plastikkasser som denne stablet oven på hinanden. Hver af dem er fyldt med små glas med podepinde. Foto Mikkel Østergaard.

Tallet satte rekord i dagene inden jul, hvor der blev analyseret 125.000 prøver på et døgn.

- Da jeg begyndte at arbejde her i maj sidste år, havde vi 3.700 prøver om dagen. Dengang gik vi og talte om, hvordan vi dog skulle kunne klare presset, hvis det steg til 5.000 om dagen, griner Christa Augsburg.

Hun er en af de 68 laboranter på Artillerivej, der er med til at analysere de mange coronaprøver, der kommer ind i Testcenter Danmark hver dag. Dertil kommer et mindre antal kolleger på det center i Århus, der åbnede i december.

Mandag 8. februar kunne de markere, at de har analyseret 10 millioner coronaprøver, siden epidemien kom til Danmark.

Skåneærmer og handsker

I pavilloner og containerbygninger ved siden af lageret er der bygget laboratorier, som er hjertet i den nye by.

Et antal centrifuger og 22 robotter, der har navne som Hamilton, Biomek og Bravo, hjælper laboranterne med at oprense de mange coronaprøver. Ved hjælp af sæbevand, ethanol og småbitte metalkugler ryster robotterne viruspartiklerne på podepindene ud og giver et svar på, om den person, der har fået taget prøven, er smittet med coronavirus.

Hver eneste af de tusindvis af podepinde ligger i et lukket reagensglas med et lille skruelåg på. Hvert glas har en unik stregkode, der er knyttet til et cpr-nummer, så det rigtige testsvar kan give til den rette person.

Glassene sættes ind i en af robotterne, der selv skruer lågene af. Alt foregår automatisk og med millimeterpræcision. Det kan give bøvl i maskineriet, hvis en podepind sætter sig fast inde i Hamilton-robotten. Hvis det sker, må laboranterne ikke stikke hovedet ind i robotterne, for det kan kontaminere prøverne og betyde, at de alle skal tages om.

Derfor er der en dresscode bestående af kitler, skåneærmer og plastikhandsker.

Laboranterne står med levende virus i opløsninger, som kan svinge op i munden på medarbejderne, hvis der begås fejl. Så der er meget strikse sikkerhedsregler for at sikre, at medarbejdere ikke smittes med virus. 

Men det er mest prøverne, der kan blive kontamineret af mennesker – ikke den anden vej, fortæller Christa Augsburg. Der er kun meget lille risiko for at blive smittet ved håndteringen af prøverne. Risikoen for, at kolleger kan komme til at smitte hinanden, er større.

Medarbejderne skal være iført beskyttelsesudstyr, når de betjener de robotter, der hjælper med at analysere coronaprøverne. Foto: Mikkel Østergaard.

I Dansk Laborant-Forening/HK peger formand Susanne Bahne Hansen på, at kan være svært at skulle gå på arbejde hver dag, når en stor del af Danmark i øvrigt arbejder hjemme.

- Deres arbejde er sindssygt vigtigt, og de skal gå på arbejde. Men de er måske også lidt nervøse, for det er primært på arbejdet, man kan blive smittet, siger hun og peger på et af de store dilemmaer gennem det seneste lille års tid:

- Der er så mange, der sidder hjemme, som savner at gå på arbejde her i coronatiden. Men det er vigtigt at sætte fokus på, at man også kan være bekymret for at gå på arbejde, siger hun.

Kapacitet til at teste alle

Christa Augsburg blev ansat i maj 2020, da regeringen skruede op for teststrategien og anbefalede alle at lade sig teste. Indtil da var det kun de sygeste, der blev testet.

SSI oprettede Testcenter Danmark, der skulle teste alle uden for hospitalerne, og skulle derfor øge testkapaciteten betragteligt.

- Vi kunne ikke bare melde ud, at nu kan vi klare 10.000 prøver om dagen. Vi skulle også have robotterne og alt udstyr til det, så vi var i stand til at håndtere den mængde prøver. Og et antal mennesker til at køre dem, fortæller Christa Augsburg.

I starten var der kun to robotter, der hver kunne håndtere fire plader med knap 100 test i hver i løbet af to timer. Men kapaciteten skulle hurtigt øges for at kunne følge med.

- Vores akademiker-kolleger har været skarpe til at udvikle systemet, så der kan køre 5 plader på 1 time og 40 minutter.

10 nye ansatte på en uge

Ud over de 68 laboranter består Testcenter Danmark af et antal vikarer og elever, så de er omkring 100 ansatte i alt i laboratorierne. Dertil kommer akademikerne, der blandt andet tæller kemikere.

Nogle er fastansat, men de fleste er ansat midlertidigt og blev hyret i takt med, at smittetallet steg i Danmark. I maj 2020 hentede Testcenter Danmark flere ansøgere ind til en fælles intro og derefter en kort individuel samtale. Efter en hurtig ”speed dating” var nyansættelserne på plads.

Over sommeren stilnede det af, men da anden bølge kom i efteråret, blev der igen hyret nye folk.

- På en uge kunne der komme 10 nye, fortæller Christa Augsburg.

Testcenter Danmark gik fra ingenting i marts 2020 til i dag at være bygget op til en velsmurt maskine.

- Det har været en stor udfordring, for da epidemien for alvor brød ud i marts, var der ikke nok test på markedet, fortæller Anne-Marie Vangsted, direktør for Testcenter Danmark.

På det tidspunkt var der kun mulighed for at foretage ganske få test på den, der var alvorligt syge og skulle indlægges.

- Dengang var massetest ikke en del af strategien, men man indså hurtigt, at det at vi kunne tilbyde test, var en meget vigtig del af at holde epidemien i skak, siger direktøren.

I dag er hun tydeligt stolt af stedet og de ansatte, der har været med til at få det på benene på få måneder.

- Det er en helt lille fabrik. Det har været superspændende at bygge op. Dem, der har været med siden starten, synes også, at det er en rejse, vi har været på sammen, siger Anne-Marie Vangsted.

”Lægger skinnerne mens vi kører”

Når en borger logger på sundhed.dk for at se sit prøvesvar, skal det gerne være klar inden for 24 timer efter, at testen er foretaget.

- I gennemsnit tager det os mellem 20 og 24 timer, inden der er svar på en prøve. Vi har en målsætning om, at 80 procent af de testede skal have svar dagen efter. Og det lever vi fint op til, for lige nu har 98 procent svar dagen efter, fortæller Anne-Marie Vangsted.

Christa og hendes kolleger arbejder i treholdsskift for at håndtere de over 100.000 prøver om dagen.

I begyndelsen gav det masser af overarbejde.

I februar fejrede medarbejderne i Testcenter Danmark, at de havde rundet 10 millioner coronatests siden foråret 2020. Foto: Mikkel Østergaard.

- Der har været dage, hvor vi har været rigtigt lang tid på arbejde, fordi vi ikke kunne gå, før de sidste prøver var kørt. Så ind imellem er jeg mødt klokken 12 og gået hjem klokken 1 om natten, fortæller Christa og tilføjer, at planlægningen er langt bedre nu, så overarbejdet er begrænset.

Anne-Marie Vangsted erkender, at der har været perioder med stor belastning, også for de faste medarbejdere.

- Det kan ikke undgås. Vi prøver at gøre alt, hvad vi kan, så man ikke bliver for belastet, siger hun.

- Men det er også en anden type arbejde. Vi plejer at sige, at vi er med til at redde Danmark. Og at vi lægger skinnerne, mens vi kører på dem.

I begyndelsen af februar rundede Testcenter Danmark 10 millioner coronatest siden foråret 2020.

Det blev markeret, lige som det blev markeret, at en halv million, en million og sidenhen 5 millioner podepinde havde været igennem robotterne Hamilton, Biomek og Bravo. Og nu 10 millioner.

Så der bliver spist en del kage i frokoststuen.

- Vi forsøger at holde fast i fejringer, siger Anne-Marie Vangsted.

- For det er jo helt vildt, hvad vi har skabt sammen. Og vi har netop skabt det sammen, det er det der er vigtigt. Ingen kan gøre det alene, understreger direktøren.

Fremtidig forskning

En skønne dag vil pandemien begynde at klinge af, i takt med at vaccinerne bliver givet til stadigt flere danskere. Det betyder, at der vil blive taget langt færre coronatest, og at der skal laves langt færre analyser.

Og så er spørgsmålet, hvad der skal ske med Testcenter Danmark og ikke mindst med laboranterne.

- Der vil komme et tidspunkt, hvor der ikke er brug for alle de test, siger Anne-Marie Vangsted. Også laboranterne er klar over, at når antallet af prøver falder, kan det være, at man ikke længere har et job, efter den midlertidige ansættelse udløber.

- Det er selvfølgelig et lidt sært succeskriterium, at laboranterne skal gøre sig selv arbejdsløse, lyder det fra Susanne Bahne Hansen i Dansk Laborant-Forening/HK.

Planen er, at det, der nu er blevet bygget op, vil komme til at indgå i et beredskab. Og det er meget muligt, at meget kan bruges til fremtidige forskningsprojekter.

- Det bliver ikke med helt så mange ansatte, siger Anne-Marie Vangsted.

- Men hvis man har været med til det her, har man nogle helt fantastiske kvalifikationer at gå videre med, tilføjer hun.