Ledelsesrådgiver og forfatter Pia Hauge mener, at 'vores fineste valuta' - evnen til fordybelse - er under pres af digitale afbrydelser. Arkivfoto: Henriette Mørk
Hvis Karen Blixen var ansat på kontor i dag, ville hun garanteret have omgivet sig med friske blomster, spist godt og dagligt have spadseret en tur i den friske luft og naturen. Og formentlig ville den kendte forfatter, som efter sigende var ekstremt nærværende i mødet med andre mennesker, have fravalgt smartphonen og den øvrige digitale støj, vi udsættes for i dag.
For Pia Hauge, ledelsesrådgiver med særlig viden om personlig performance og forfatter til bogen Kontorkoma, er Karen Blixen det ideelle eksempel på, hvordan vi ved at være bevidste om gode arbejdsvaner kan styrke og bevare vores evne til fordybelse. En evne, hun betegner som vores fineste valuta, og som er truet såvel i storrumskontoret som på hjemmearbejdspladsen.
Truslen mod fordybelsen er ifølge Pia Hauge den konstante forventning om, at vi er tilgængelige digitalt og derfor ofte bliver afbrudt i det arbejde, vi er i gang med. Og specielt når vi arbejder hjemme, er truslen derudover den dårlige samvittighed, vi let kan få, over ikke at være effektive nok.
LÆS OGSÅ: Derfor kører du træt under nedlukningen
- Vi lægger et ekstra stort pres på os selv, fordi vi ikke er fysisk til stede, og vi føler, at vi skal præstere hele tiden. Men sandheden er, at hvis vi ikke sørger for at holde pauser og være utilgængelige en gang i mellem, bliver vi stressede, vi laver flere fejl, og arbejdet tager længere tid, siger hun.
Selv om det kan være svært at finde et tidspunkt på dagen, hvor man kan være utilgængelig, bør man prioritere at gøre det. For hjernen har brug for pauser for at kunne fungere effektivt.
- Sæt autosvar på, mens du holder frokostpause. Så kan du gøre det med god samvittighed. Gå også gerne en tur, så du får noget luft og noget dagslys. Husk, at det er en sjælden mulighed, du har som hjemmearbejdende, som mange andre ikke har.
Æstetik stimulerer sanserne
For Christian Rathje-Trollberg, skole- og praktikvejleder og arbejdsmiljørepræsentant i Røde Kors i Jelling, er gåturen i frokostpausen blevet en fast rutine i hjemmearbejdsdagen. Han var hjemsendt fra marts til maj og blev det igen fra december.
- Min ægtefælle og jeg tager en ’klapsammenmad’ med og holder frokosten gående. Vi kommer væk hjemmefra og får det nødvendige break, der gør, at man ikke kører sur. Samtidig får vi frisk luft i lungerne og får renset hjernen, fortæller han.
LÆS OGSÅ: Hjemsendt på 9. måned: Jeg frygter sociale senfølger af corona
En anden vigtig faktor for kvalitet i arbejdsdagen, både hvad angår effektiv opgaveløsning og velvære, er iscenesættelse og stemning på det sted, man arbejder.
- Vi har glemt, hvor meget omgivelserne betyder for vores evne til at tænke. Men husk på Karen Blixen; det skal være dejligt at være på din hjemmearbejdsplads. Sæt friske blomster og et særligt frugtfad frem, eller hav en speciel kop, du drikker din kaffe af. Køb god chokolade kun til dig. Det må du godt. Æstetik handler ikke kun om overflade, det stimulerer vores sanser, siger Pia Hauge.
Smukke ting samler tankerne
At arbejde i smukke omgivelser er essentielt for forfatteren Leonora Christina Skov. Tidligere tog hun ofte ud til forskellige steder i verden for at skrive, men i det seneste år grundet coronaen har køkkenet i lejligheden på Frederiksberg været hendes faste arbejdsplads. Her har hun indrettet sig med masser af blomster og udsigt til en altan fyldt med planter.
Men lige meget, hvor i verden hun arbejder fra, er der én ting, der gennem mange år er gået igen i hendes arbejdsrutine.
- Jeg har altid et lille fad med smukke ting ved siden af mig. Det kan være nogle lækre læbepomader, en creme, en parfume, nogle brocher eller små figurer. Uanset, hvor jeg har været, har jeg altid skabt et lille skrivebord, der ligner de andre. Også herhjemme. Det gør, at jeg kan samle tankerne, fortæller Leonora Christina Skov (Foto: Sofie Amalie Klougart) .
LÆS OGSÅ: Pas på dig selv og din krop på hjemmekontoret
I øjeblikket har hun travlt med at færdiggøre bogen "Hvis vi ikke taler om det", der udkommer 22. april. Den er efterfølgeren til "Den der lever stille", som udkom i 2018 og kan opleves som film i biograferne i efteråret 2021.
Få ting gør en forskel
Faste dagsrutiner er afgørende for Leonora Christina Skovs arbejdsproces, fortæller hun. Hver dag står hun op på samme tid, spiser morgenmad og laver kaffe. Så åbner hun døren til altanen, så hun kan høre de mange små fugle – hvor længe afhænger af årstiden – og sætter som regel klassisk musik på. Ved hjælp af et internetblokeringsprogram afskærer hun sig selv fra digitale overspringshandlinger tre timer ad gangen. Indimellem er det tilladt at tjekke sociale medier og nyheder.
- Jeg forsøger at skabe nogle omgivelser, som ikke forstyrrer mig. Samtidig skal de give mig følelsen af luksus. Det at sidde og skrive bøger er faktisk et ret uglamourøst job. Så jeg prøver at løfte det op til noget, der føles godt.
Makeup, særlige parfumer, pæne kjoler og flotte sko er også faste elementer i forfatterens arbejdsdag.
- Jeg har altid pænt tøj på, når jeg sidder og skriver. Det gør, at det jeg laver, føles seriøst, siger hun og tilføjer:
- Jeg er ikke en, der køber en masse. Men der er nogle få ting, som jeg ved gør en stor forskel for mig.
For HK'eren Christian Rathje-Trollberg er fast dagsrytme, en indbydende, uforstyrret arbejdsplads og pænt arbejdstøj også et must – især under anden nedlukning.
LÆS OGSÅ: Den usynlige fjende rammer os på psyken
- I foråret var det nemt bare at sidde i joggingtøj sofaen og vente, da der ikke var det samme flow som normalt på arbejdet. I mit team blev vi enige om, at det skulle vi væk fra, for ellers flød det hele for meget sammen. Så vi valgte at opbygge en normal rutine, fortæller han.
Dyrk telefonsamtalen
Lige så vigtigt, som det er at skabe rum for koncentreret arbejde, er det at sørge for at få inspiration udefra, fastslår Pia Hauge. Men det kan være svært, når det ene onlinemøde følger det andet hjemmearbejdsdagen igennem. Møder, som typisk er kortere end fysiske møder, og hvor vi ikke har de overgange, hvor vi går ud og henter en kop kaffe og småsnakker med kollegaen.
- Vi er blevet så forelskede i onlinemøder i denne tid. Men vi kommer til at speede det hele op, som om vi er maskiner, der skal være lige så hurtige som computere. Det stresser os. Måske skulle vi aflyse et møde en gang i mellem og gå en tur i stedet for, så vi kan fokusere, når vi kommer tilbage.
I stedet bør vi opprioritere telefonsamtaler, mener Pia Hauge.
KAREN BLIXEN OM INSPIRATION
"Der må komme noget udefra. Jeg kan ikke hænge i luften som en edderkop og spinde det hele ud af mig selv."
Karen Blixen.
Gengivet i bogen Kontorkoma af Pia Hauge
- Vi bliver overstimulerede og trætte i hjernen af at skulle holde øje med skærmen og være eksponeret for andre så længe. Når vi kun lytter, får vi en mere nærværende samtale, hvor vi fanger de små nuancer i stemmen hos den anden. Det bør vi dyrke, siger hun.
LÆS OGSÅ: Den anden coronahjemsendelse rammer psykisk hårdere end den første
Netop telefonsamtaler er blevet en rutine for Christian Rathje-Trollberg og hans kolleger hos Dansk Røde Kors. Hver uge begynder med opkald til de andre i teamet, ligesom arbejdsugen lukkes på samme måde, når weekenden nærmer sig.
- Vi hører, om der er noget, vi kan hjælpe hinanden med, om vi kan gøre noget for dem, der har børn i hjemmeskole, eller om der er opgaver, som kræver sparring.
Det at tale i telefon kan noget andet og mere end at sende en mail, mener han.
- En e-mail kan sagtens ligge og vente. I telefonen hører du en stemme og ved, at der er en i den anden ende. Du får en respons. Det betyder noget, siger Christian Rathje-Trollberg.