Arbejdsmiljøkonsulent Karen Brøndsholm kalder tendensen på hjemmekontorene for bekymrende.
I december 2020 stod Danmark atter midt i en national nedlukning. Det betød, at en stor andel af medarbejdere igen måtte trække sig tilbage til hjemmekontoret og efterlade tomme kontorlandskaber. Det er en beslutning, som har modtaget mange roser, men også gemt på enkelte tidsler. For selvom nedlukningen har åbnet op for flere muligheder og øget fleksibilitet for de fleste medarbejdere, så er der også dukket nye udfordringer op.
Mange har under hjemmearbejdet oplevet, at de i bytte for mere frihed har fået et mere belastet fysisk arbejdsmiljø på hjemmekontoret. Og det rammer kroppen hårdt.
Læs også - Lene Roed: Der skal styr på arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen
En helt anden situation end i 2020
Hele 81 procent af HK Kommunals medlemmer har været sendt hjem for at arbejde, hvoraf lidt over en tredjedel har oplevet fysiske belastninger som følge af hjemmearbejdet. Det viser en rundspørge, som HK Kommunal har foretaget, og som 1685 medlemmer har svaret på.
- Det er desværre en bekymrende tendens, for lige nu står vi en helt anden situation end den i marts 2020, hvor den første nedlukning fandt sted. Nu har vi haft tiden til at lære af erfaringer og skabe en fornuftig diskussion om det gode fysiske arbejdsmiljø på hjemmekontoret, siger Karen Brøndsholm, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal.
Hun har under nedlukningen hørt om og set mange eksempler på hjemmestrikkede og halvdårlige ergonomiske løsninger hos medlemmer hjemme i privaten.
- Folk bruger deres strygebræt i stedet for et hæve-sænkebord eller en børnestol til at placere deres tastatur og skærm på, så det hele er i den rigtige højde. Selvom det er opfindsomt og godt tænkt, så er det bare ikke optimalt, siger hun.
Mangler de naturlige pauser
Grunden til, at arbejdsmiljøet halter så meget efter på hjemmekontoret, kan ifølge Karen Brøndsholm være bundet til flere forskellige forklaringer.
Først og fremmest får folk ikke bevæget sig lige så meget, når de sidder derhjemme og arbejder, som de ville, hvis de mødte ind på arbejdspladsen.
- Der er ikke på samme måde de her naturlige pauser, hvor man lige går ud til printeren eller, at man lige står og taler med kollegerne på gangen. Så det ender ofte med, at de hjemsendte medarbejdere sidder i meget fastlåste stillinger i lang tid, siger hun.
Hun peger dog også på, at tendensen kan afspejle nogle andre aktuelle dilemmaer, som de hjemsendte medarbejdere står over for, når arbejdet flyttes fra kontoret og hjem i stuen.
- Der opstår et dilemma, fordi mange rent faktisk godt kan lide at arbejde hjemme, men er bange for at stille krav til udstyr, siger Karen Brøndsholm.
Hug en hæl og klip en tå
Som arbejdsmiljøkonsulent har hun løbende kontakt med arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og medlemmer inden for det kommunale og regionale område, og har i forbindelse med det omsiggribende hjemmearbejde fået flere henvendelser fra medlemmer, der spørger ind til netop det fysiske arbejdsmiljø.
Ifølge Karen Brøndsholm har mange svært ved at bede om en ekstra skærm eller en ny kontorstol, fordi de oplever, at arbejdsgiverne bruger manglende økonomisk råderum som et argument for ikke at kunne stille det nødvendige udstyr til hjemmekontoret til rådighed. Det kan i sidste ende få den konsekvens, at arbejdsgiverne beder medarbejderne om at møde op på arbejdspladsen alligevel, eftersom kontorudstyret er placeret dér.
- Og det kan desværre resultere i, at man simpelthen vælger at hugge en hæl og klippe en tå og derved gå på kompromis med arbejdsmiljøet, fordi man meget gerne vil fastholde muligheden for at arbejde hjemme, siger hun.
krav på det nødvendige udstyr
Arbejdsgiverne er lovmæssigt forpligtet til at sørge for, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – også selvom arbejdet er rykket væk fra kontoret. Det betyder dog ikke, at din leder er forpligtet til at køre ud med hæve-sænkeborde til alle ansatte eller komme hjem i stuen for at tjekke, om kontorstolene lever op til arbejdsmiljøkravene.
Men arbejdsmiljøloven skal forstås sådan, at medarbejderne har krav på at få stillet det nødvendige udstyr til rådighed ved hjemmearbejde, så de kan variere deres arbejdsstilling og derved undgå for stor fysisk belastning.
Desuden skal det fysiske arbejdsmiljø på hjemmekontoret også indgå i arbejdspladsens arbejdspladsvurdering (APV), hvis man arbejder hjemme mere end én dag om ugen.
Vi har brug for diskussionen
Alligevel kan hele 80 procent af dem, der i HK Kommunals rundspørge har svaret, at de mindst en dag om ugen har haft hjemmearbejdsdage under corona, berette, at deres hjemmearbejdsplads ikke er blevet inkluderet i APV’en.
- Det er ærgerligt, for det er netop nu mere end nogensinde, at vi har brug for at tage den her diskussion og belyse arbejdsmiljøet ved hjemmearbejde, siger Karen Brøndsholm og tilføjer:
- Vi skal helst ikke have nogle medarbejdere, der vender tilbage til arbejdspladsen mere medtagede, end da de blev sendt hjem, siger hun.