Din pensionsordning kan koste dig tusinder af kroner

ILLUSTRATION: Eks-Skolens

- Det er ikke ulovligt. Det er bare pisse amoralsk.

Sådan opsummerer laborant og IMI-medlemmet Peter sin frustration over den pensionsaftale, hans arbejdsgiver har indgået om medarbejdernes pensionsordning. 

En aftale, Peter forgæves har kæmpet imod, og som koster medarbejderne tusinder af kroner i gebyr til en såkaldt pensionsmægler, der optræder som mellemled mellem virksomheden og pensionsselskabet.

Peter fortæller, at han og nogle kolleger før jul ved et tilfælde blev opmærksomme på, at de havde betalt klækkelige beløb for rådgivning til pensionsmæglerfirmaet, som hedder Söderberg & Partners, selv om deres pensionsselskab er Velliv.

- Vi kunne se inde på vores pensionsside, at vi betalte et urimeligt højt beløb til administration. ”Ekstern rådgivning” stod der. Men vi har aldrig fået fortalt, at det kostede os penge på den måde. Vi blev bare booket ind til en pensionssamtale, fortæller Peter.

- For mit vedkommende drejede det sig om 3.700 kr. for et halvt års ansættelse. En af mine kolleger var ligefrem gået i minus på det halve år. Gebyrerne var simpelthen højere end min kollegas pensionsindbetaling.

Oplagte fravælges

Morten Skov, som er politisk-økonomisk konsulent i HK Privat, kender kun alt for godt til den situation, Peter og hans kolleger befinder sig i. Han er bekendt med flere sager af samme karakter og fortæller, at mens nogle arbejdsgivere er overenskomstmæssigt forpligtet til at bruge et fast pensionsselskab, så står det mange arbejdsgivere frit for at vælge på vegne af deres medarbejdere.

- Det er desværre entydigt, at arbejdsgiverne ikke vælger arbejdsmarkedspensionsselskaberne som Sampension og Industriens Pension, der ellers præsterer rigtig godt og har lave gebyrer, fordi de drives non-profit. I stedet vælger man kommercielle selskaber og dertil ofte en ordning med en pensionsmægler, som medarbejderne løbende skal betale til, siger han.

Virksomhederne ender gerne med at vælge et pensionsselskab, der kan tilbyde dem en billigere kassekredit eller andre fordele. Og måske billigere konsulentydelser fra pensionsmægleren. Ulempen er højere gebyrer, men dem er det medarbejderne, der hænger på. Især hvis der er en pensionsmægler inde over, bliver det dyrt.

Mæglernes dobbeltrolle

Ganske kort kan man sige, at pensionsmæglere tjener deres penge på to forretningsområder. Det ene er, at de varetager udbudsprocesser for virksomheder, der vil have nyt pensionsselskab. Det andet er, at de gerne efterfølgende vil stå for rådgivningen af den enkelte medarbejders individuelle pension. 

Denne dobbeltrolle finder HK ifølge Morten Skov stærkt problematisk:

- Problemet er, at mæglerne ud over rollen i udbudssituationen også nogle gange går ind og tager sig af den løbende rådgivning og service af slutkunderne. Når de lovligt kan påtage sig den rolle, mener HK ikke, de er uvildige. De har en økonomisk interesse i at komme til fadet og vil måske kun tage de pensionsselskaber ind i et udbud, hvor de har mulighed for tage en del af opgaven. Det kan de ikke hos arbejdsmarkedspensionsselskaberne.

HK arbejder aktivt for en ændring af ”Lov om forsikringsformidling”, så en mægler ikke både kan varetage et udbud og blive en del af løsningen. Så sent som i december 2019 har også Konkurrencerådet skarpt kritiseret mæglernes rolle.

Mange tusind

Betalingen til mæglerne er ofte små beløb i procent, men store i kroner og øre.

Typisk betaler medarbejderen 1-2 % af sin pensionsindbetaling til mægleren for den løbende rådgivning. Hertil kommer, at mægler sædvanligvis beregner en opstartsydelse i form af en mindre promilledel af medarbejderens depot – altså den samlede pensionsopsparing, som lønmodtageren kan have optjent over en længere årrække. Hertil kan komme et tredje gebyr i tusindkronersklassen for konsultationer og samtaler. 

Det er forklaringen på, at en af IMI-medlemmet Peters kolleger oplevede udgifter til mægleren, som oversteg vedkommendes samlede indbetaling i perioden.

I et notat udarbejdet for HK Privat i 2016 opgøres mæglerbetjeningen til typisk at beløbe sig til mellem 1.500 kr. og 7.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder. En beregning i notatet viser endvidere, at man som kunde i de kommercielle pensionsselskaber vil have mistet mellem 350.000 kr. og 1.050.000 kr. i ens depot på pensionstidspunktet i forhold til en kunde i det billigste arbejdsmarkedspensionsselskab. Tabet er størst, hvis der også er tale om mæglerbetjening, konkluderes det.

Ikke forbudt at nævne

IMI-medlemmet Peter valgte i første omgang at gå til virksomhedens direktør.

- Jeg ville ikke betale for ekstern rådgivning, og jeg ville have mine penge tilbage. Jeg har siden fået nogle af pengene igen, men vi har stadig ordningen. Og vi magter ikke rigtig at gøre mere ved det, siger han.

Peter har også henvendt sig til HK. Men der er ikke meget at gøre lige nu, fordi virksomheden har loven på sin side.

Morten Skov påpeger dog, at man som ansat specifikt på industrioverenskomsten har mulighed for at takke nej til den pensionsløsning, virksomheden benytter. Det er dog de færreste, der har lyst til at gøre brug af muligheden.

- Det kræver jo, at den enkelte vælger at gå imod sin arbejdsgiver og på en måde melder sig ud af fællesskabet, siger han.

- De fleste har ikke ret til et skifte, så det er svært at råde til en bestemt handling. Men det er ikke forbudt at nævne det, og man kan jo tage det op i fællesskab. Økonomisk set kan det betyde ret meget over et arbejdsliv, siger Morten Skov.

Peter har ønsket at være anonym af hensyn til sin ansættelse. IMI-bladet kender hans fulde identitet.