HK'ere snyder sig selv for overtidstillæg

Det ærgrer fællestillidsrepræsentant ved Københavns Universitet Ingrid Kryhlmand, at mange HK'ere snyder sig selv for overtidsbetaling. Foto: Mikkel Østergaard.

50 procent tillæg for overarbejde er en ret, som er beskrevet i statens arbejdstidsaftale, og som gælder for ansatte under HK Stats overenskomst. Men mange HK'ere på landets universiteter får ikke tillægget, selv om de reelt arbejder over. Det kan fællestillidsrepræsentanterne ved universiteterne dokumentere efter at have gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt deres medlemmer.

'Oplever du, at overarbejde skrives på som flekstid', lyder et spørgsmål i undersøgelsen. Det svarer 37 procent af medlemmerne ja til, mens kun 12 procent svarer, at der er faste regler eller praksis for, hvornår arbejde ud over 37 timer er flekstid, og hvornår det er overarbejde.

Om undersøgelsen
Fællestillidsrepræsentanterne i Universitetsnetværket udsendte i august 2020 undersøgelsen til 2.600 medlemmer på landets universiteter. 1.178 besvarede undersøgelsen.

'Vi har ikke noget, der hedder overarbejde. Alt kommer på fleks', skriver et medlem i en kommentar til spørgsmålet om, hvordan man håndterer sammenhængen mellem flekstid og overarbejde.

En anden stemmer i, at der hos dem ikke findes overarbejde. Og oplyser samtidig, at vedkommende har 160 timer på sin flekskonto.

At skrive så mange timer på flekskontoen er et skråplan, fastslår HK Stats forhandlingschef Lina Gisselbæk Lauritsen.

- 160 timer svarer til over en hel måneds ekstra arbejde, og så meget skal ikke skrives på flekskontoen. Medarbejderen har tydeligvis haft overarbejde og har formentlig alt for mange opgaver. Det bør vedkommende drøfte med sin leder. Det har aldrig været meningen, at fleksordningen skal bruges på den måde.

Arbejdsgiver kan udligne arbejdstiden

Ifølge HK Stat er definitionen på overarbejde, at hvis arbejdstiden i en enkelt måned overstiger normtiden for fuldtidsansatte (37 timer pr. uge), er det overtid. Og for overarbejdstimer skal man have +50 procent i tillæg. Enten som afspadsering – og hvis det ikke kan lade sig gøre inden for 3 måneder – som udbetaling eller som opsparingsdage.

Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren beordrer en til at løse en opgave på et bestemt tidspunkt, er det overarbejde, såfremt man har arbejdet mere end månedsnormen. Og så skal det godtgøres i forholdet 1:1,5 – medmindre arbejdsgiveren har valgt, at medarbejderen skal arbejde mindre på et andet tidspunkt i løbet af måneden.

- Det er først, når månedsnormen overskrides, at der er ret til godtgørelse af overarbejde, og altså ikke, hvis arbejdsgiver har udlignet arbejdstiden, så den ikke overskrider månedsnormen, fastslår forhandlingschefen.

Kalder det selvledelse

I modsætning til overtid, som er beskrevet i statens arbejdstidsaftale, er flekstid en lokalt aftalt ordning, hvor man selv kan placere sin arbejdstid inden for visse rammer, og hvor man kan have plus- og minustimer i forholdet 1:1. Altså et personalegode, der ikke skal forveksles med betaling for overarbejde.   

Så meget går du glip af
Hvis du har haft 10 overarbejdstimer har du ifølge arbejdstidsaftalen, afspadsere 15 timer. Hvis din arbejdsgiver vælger at udbetale timerne til dig som løn, beløber de sig til mellem 2.715 og 3.690 kroner.
(Baseret på gennemsnitstimelønnen for HK’ere i staten fra forskellige faggrupper)

'Min ledelse bruger ikke ordet overarbejde, men forventer blot, at medarbejderne løser de arbejdsopgaver, de har – de kalder det selvledelse. Det er faktisk et problem, men jeg oplever, at mine kolleger ikke ønsker, jeg tager det op som et issue', skriver en tillidsrepræsentant som kommentar i undersøgelsen til spørgsmålet om, hvorvidt man oplever, at overarbejde skrives på som flekstid.

At kollegerne hellere vil stikke hovedet i busken, bør ikke holde tillidsrepræsentanten tilbage for at tage problemet op, mener Lina Gisselbæk Lauritsen.   

- I første omgang kan de tale sammen internt i kollegagruppen om, hvad den form for selvledelse indebærer. Hvis der reelt er tale om overarbejde, så bør det jo honoreres som overarbejde. Og selvledelsen bør ikke betyde, at overenskomstens regler om overarbejde omgås. Når kollegerne har drøftet det, kan temaet tages op med ledelsen, så de kan få gang i en dialog om grænserne mellem den selvplanlagte flekstid og det overarbejde, der enten følger af konkret ledelsespålæg – eller ved at det ekstra arbejde er en forudsætning for en forsvarlig varetagelse af arbejdet, siger hun.

Lidt for pligtopfyldende

Fællestillidsrepræsentanten ved KU, Ingrid Kryhlmand, formoder, at den manglende honorering for den overenskomstmæssige ret til overarbejdstillæg dels skyldes uvidenhed og dels et misforstået hensyn til arbejdsgiverens økonomi.

- Nogle forstår det sådan, at fleksibilitet over for arbejdsgiveren indebærer, at alle timer skal skrives på flekskontoen. Andre skriver bevidst overarbejdet på dér. Måske fordi de tror, at arbejdspladsen ikke har råd til at betale dem tillægget. Men det er en ret, som vi skal lære at kræve, siger hun.

Fællestillidsrepræsentanten ved AU, Helle Colding Seiersen, er enig. Men hun tror også, det kan skyldes et irrationelt behov hos den enkelte for at vise, at man altid kan magte sine opgaver og derfor lægger nogle ekstra 'interessetimer'. 

- Måske gør man det, fordi man føler sig usikker i ansættelsen. Det kan også være, at man er bange for at blive klandret for ikke at arbejde nok og derfor lader være med at gøre opmærksom på, at man har arbejdet over. Som HK'ere er vi nogle gange lidt for pligtopfyldende, siger hun.

En femtedel kender ikke forskel

I undersøgelsen svarer 18 procent, altså næsten en femtedel, at de ikke kender forskel på flekstid og overarbejde. At mange medarbejdere har svært ved at forstå og skelne mellem centrale og lokale arbejdstidsregler, genkender HR-centerchef ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Carsten Carlsen, fuldt ud. Derfor tror han, at mange vælger at gøre det enkelt for sig selv.

- Mange tager nok den letteste løsning, nemlig at skrive timerne på flekssaldoen. Og det kan – alt afhængig af den lokale arbejdstidsaftale – sagtens være det korrekte. Det er dog væsentligt, at ingen føler sig snydt, hvorfor vi fra ledelsens side må blive bedre til at informere de ansatte om reglerne, således at det sikres, at alle får de timer eller den økonomiske godtgørelse, de har krav på, siger han.

Samtidig værdsætter HR-centerchefen i høj grad fleksibiliteten blandt medarbejderne.

- Jeg oplever, at mange er meget samvittighedsfulde i forhold til at løse deres opgaver – også selv om det betyder, at man må blive på arbejdet lidt længere. Denne fleksibilitet betyder meget for, at det hver dag lykkes at lave en god opgaveløsning. Derfor skal vi fra ledelsens side anerkende og sætte pris på denne ansvarsfølelse, siger han.  

Er blevet en kultur

Som erfaren fællestillidsrepræsentant ærgrer Ingrid Kryhlmand sig over, at så mange HK'ere af forskellige årsager ikke får det tillæg for overarbejde, som de ifølge overenskomsten har krav på.

- Det er desværre blevet en kultur blandt ansatte, at man for eksempel tjekker mails uden for arbejdstiden eller tager til takke med en pizza og en taxabon, når man har været på arbejde i forbindelse med eksamen i weekenden, siger hun.

Flekstid er almindeligt for universitets-HK'erne, idet 92 procent svarer, at de har ordningen. Dog ved 18 procent ikke, om der er indgået en lokal aftale herom på deres arbejdsplads.

Ud af dem, der har kendskab til en lokal flekstidsaftale, får under en tredjedel tillæg for deres overarbejde. Mens det for dem, der ikke kender til en aftale, er endnu færre, der får det tillæg, de ifølge overenskomsten har ret til.

Forhandlingschef Lina Gisselbæk Lauritsen vurderer, at de universitetsansatte HK'ere langt fra er alene om at have svært ved at skelne mellem de to former for tidsregnskab – det er et generelt problem. Derfor lægger hun op til, at HK Stat stiller skarpt på arbejdstid som tema frem til OK24.