Efter en lang periode med hjemmearbejde kan mange HK’ere sammen med mere end en halv million andre kontoransatte hen over de kommende uger så småt begynde at vende tilbage til deres fysiske arbejdspladser.
Hjemmearbejdet, der har fyldt og sandsynligvis stadig vil fylde en del fremover, har en del fordele, men så sandelig også ulemper. Det viser et stort forskningsprojekt udført af Steen Navrbjerg fra Københavns Universitet og Dana Minbaeva fra CBS under coronakrisen.
LÆS OGSÅ: 5 gode råd til at komme tilbage på jobbet
Da store dele af Danmark for et år siden røg på hjemmearbejde, var ledelsernes største bekymring, hvordan det ville gå med produktiviteten. Men da den næste nedlukning kom i efteråret, var den bekymring stort set forsvundet.
I stedet var det nu især medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens sammenhængskraft, som lederne bekymrede sig om, viser forskningsprojektet.
Mennesker er forskellige
Forskningsprojektet viser derudover, at hver eneste arbejdsplads og hver eneste organisation kommer til at se på, hvordan hjemmearbejdet har fungeret hos dem under nedlukningerne. Der findes ifølge Steen Navrbjerg ikke en bestemt formel for hjemmearbejde, der passer til alle.
- Corona har også vist, at nogle kan strukturere deres dag, og andre kan ikke. Det gælder på alle niveauer, siger forskeren til Kommunen.dk.
Hjemmearbejde fungerer bedst med tillid
Der kan ikke desto mindre udledes flere generelle erfaringer af projektet. En af dem er, at hjemmearbejdet viste sig at fungere bedst de steder, hvor topledelsen var god til at udstikke klare centrale rammer og mål. Hvor man overlod til de enkelte afdelinger selv at finde ud af, hvordan de bedst kunne nå målet.
Modsat blev nedlukningen en aha-oplevelse for mange ledere med en relativt autoritær ledelsesform. De opdagede nemlig, at der var behov for mindre ledelse, end de troede.
Uformelle møder giver gevinst
En anden lære er, at virtuelle møder er gode til noget, men dårlige til andet, og at der også er brug for uformelle møder.
De virtuelle møder, som de færreste havde erfaringer med, viste sig at være effektive. Mindre sniksnak og spildtid, og samtidig fik stille medarbejdere mere taletid på bekostning af de højtråbende. Til gengæld har de en pris i form af mangel på nærhed og den uformelle snak, som er vigtig for trivslen.
- De uformelle møder ved kaffemaskinen, som mange ledere har oplevet som spildtid og været irriterede over, viste sig også at være et sted, hvor mange faglige ting blev afklaret, og man opsnappede potentielle problemer og fejl, fortæller Steen Navrbjerg til Kommunen.dk.
De to forskere interviewede en række HR-chefer på både private og offentlige arbejdspladser sidste forår og igen i oktober-november, hvor de også sendte spørgeskemaer til knap 600 HR-chefer. På den måde har de uddraget læring af det gigantiske eksperiment med hjemmearbejde, som uden varsel blev en realitet for landets kontorarbejdspladser.