Langt fra storrumskontorernes konstante summen og lyden af den automatiske kaffemaskine har medarbejdere i kommuner og regioner i næsten halvandet år siddet derhjemme og fået hverdag og arbejde til at gå op i en højere enhed, mens store dele af samfundet har været lukket ned.
Men nu nærmer det sig afslutningen. I maj præsenterede regeringen en ny genåbningsplan, der lagde op til, at 20 procent af de hjemsendte gradvist kunne begynde at vende tilbage til kontorerne fra 21. maj. 14. juni var det 50 procent, og 1. august forventes alle at være fuldt tilbage.
LÆS OGSÅ: 5 gode råd til dig der snart skal tilbage på kontoret
Stort skift i arbejdsmønster
Det er dog lettere sagt end gjort at komme tilbage til arbejdspladsen, påpeger psykolog, ph.d., Eva Hertz, der er stifter af Center for Mental Robusthed.
Som psykolog har hun allerede nu haft mange samtaler med ansatte, som har svært ved at skifte fra de frie rammer på hjemmekontoret til den mere faste struktur på arbejdspladsen. Og det, tror hun, er noget, mange oplever.
- Det er et stort skift i ens arbejdsmønster, som man pludselig skal vænne sig til. Der er jo ikke bare tale om en enkelt medarbejder eller afdeling, som skal tilbage i møllen igen. Nej, det skal vi jo alle sammen, siger hun:
- Det svarer til, at vi alle går fra at have været afsted på en lang ferie eller orlov, hvor vi har haft tid og ro til at fordybe os, til at vi lige pludselig skal arbejde på en stor banegård med støj og trafik. Det vil unægteligt slide på os.
Længere tilvænningsperiode
Selvom corona-nedlukningerne enkelte gange har været brudt op af korte perioder med restriktionsfrihed og gensyn med arbejdspladsen, så har den anden hjemsendelse varet så længe, at hjemmearbejde for mange er blevet det nye normale.
Derfor kræver det også en længere tilvænningsperiode at komme tilbage på arbejdspladsen. En tilvænningsperiode som ifølge Eva Hertz kan vanskeliggøres af en række faktorer.
Mange ansatte har nemlig under pandemien pludselig fået øjnene op for hjemmearbejdets fordele og den fleksibilitet, det giver, når man kan sætte en tøjvask over mellem de forskellige møder, og man heller ikke behøver at indregne transporttid i sin arbejdsdag.
Gamle svagheder udstillet
En rundspørge fra december 2020 blandt HK Kommunals medlemmer viser da også, at hele 72 procent af de adspurgte godt kunne tænke sig hjemmearbejdsdage i fremtiden, når coronaen ikke fylder længere.
- Vi står altså med flere store grupper, som gerne vil bevare muligheden for at arbejde hjemme i fremtiden og som højst sandsynligt vil vende tilbage til kontorerne med en forventning om, at de kan holde fast i noget af den fleksibilitet, de fik foræret med deres hjemsendelse, siger Eva Hertz og tilføjer:
- For mange har det her år virkelig udstillet de svagheder, der har været i vores gamle arbejdsmønster. Derfor kan der opstå konflikter i fremtiden, fordi man ikke ønsker at vende tilbage til den gamle struktur. Så lederne skal være indstillet på, at selvom det er back to business, så bliver det nok ikke på samme måde som før.
Udbrændte og tyndslidte
Vejen fra hjemmekontoret til den fysiske arbejdsplads vil også blive ekstra udfordrende, fordi mange ansatte vil være præget af at have været igennem et helt år med usikkerhed og bekymringer. De vil vende tilbage med en kortere lunte og en højere grad af pessimisme.
- Det har jo mildest talt været et meget turbulent år, hvor vi både har skullet bekymre os om vores helbred, men også om hvad fremtiden bringer. Derudover har vi også i kraft af den mere flydende og grænseløse arbejdsstruktur oplevet mere belastning, samtidig med at vi ikke har kunnet lade op på samme måde, som vi tidligere har gjort. Vi har ikke kunnet rejse, gå i biografen eller hygge os på andre måder. Så vi vender meget tyndslidte og irritable tilbage, siger Eva Hertz.
Vi har lige gennemlevet en krise
Men selvom hun godt kan se, at der er mange udfordringer ved at skulle vende tilbage til arbejdspladsen, så er hun alligevel optimistisk på de ansattes vegne og fremtiden:
- Forhåbentligt kan det kickstarte en diskussion om, hvilket arbejdsmønster man befinder sig bedst i, og hvordan det kan tilpasses de forskellige medarbejders behov, så dem der nyder fleksibiliteten kan få mere af det i hverdagen. Og så er vi mennesker også generelt nogle stærke væsener, så selvom vi lige har gennemlevet en krise, skal vi nok komme over på den anden side igen.