Regeringen har besluttet at bevilge tocifrede millionbeløb i såvel 2021 som i 2022, men det rækker ikke for alvor til at rette op på de alt for lange sagsbehandlingstider, siger Kate Kengen, der er formand for Landsklubben HK Danmarks Domstole.
Kate Kengen, formand for HK’erne ved domstolene, er glad og lettet over, at regeringen nu vil bruge lidt flere penge på de hårdt prøvede domstole. Ekstra bevillinger er absolut tiltrængte, siger hun.
- Regeringen har lyttet til medarbejderne, til vores landsklub og til HK Stat, som sammen med både dommerne og de øvrige jurister gennem flere måneder har gjort opmærksom på domstolenes svære situation med stigende sagspukler, siger Kate Kengen.
LÆS OGSÅ: Straffesagskæden: Alt for dyrt, at dommere, anklagere og politifolk laver HK-arbejde
Penge til at behandle flere sager
Regeringen har besluttet en merbevilling på 25,0 millioner kroner i år og yderligere 47,5 millioner i 2022. Pengene skal målrettes sagsafvikling og bunkebekæmpelse af straffesager. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet. Ifølge ministeriet er antallet af verserende straffesager ved domstolene vokset med hele 75 procent fra 2016 til 2020. Den udvikling gør indtryk på ministeren:
- Domstolene er en hjørnesten i det danske retssystem, og derfor er det også stærkt bekymrende, at domstolene gennem længere tid har været presset af lange sagsbehandlingstider og stigende sagsbunker, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.
Også i 2020 tilførte regeringen domstolene lidt ekstra penge til at bekæmpe sagsbunker, opstået på grund af covid-19. 7 millioner kroner var der tale om, og med aftalen om finansloven for 2021 blev der tilført 13,3 millioner kroner årligt i årene 2021-2023 til domstolene til samme formål.
Flere penge i ny aftale – og drop omprioriteringsbidraget
Men de ekstra bevillinger rækker ikke til for alvor at rette op på urimeligt lange sagsbehandlingstider, understreger Kate Kengen. Derfor ser hun frem til forhandlinger om en ny flerårsaftale for området, som skal gælde fra 2023.
Domstols-HK’ernes formand lægger vægt på den sammenhæng, der er mellem de forskellige dele af retssystemet. Hvis straffesagskæden skal genoprettes og sagsbehandlingstiderne for alvor skal forkortes ved domstolene, så kræver det flere penge – altså medarbejdere – til bunkebekæmpelse. Sidst men ikke mindst, er det afgørende af fjerne omprioriteringsbidraget på domstolenes område. Det forekommer lettere absurd at give yderst påkrævede ekstrabevillinger med den ene hånd, mens man indkasserer en løbende besparelse med den anden, siger Kate Kengen.
Omprioriteringsbidraget fjerner hvert år cirka 20 millioner kroner fra domstolsområdet. Altså i 2021 næsten lige så meget, som den nye ekstrabevilling på 25 millioner kroner.
Styrk hele straffesagskæden
HK Stats formand, Rita Bundgaard, har tidligere opfordret regeringen og Folketingets partier til at være opmærksom på, hvordan en opprioritering af ét led i straffesagskæden fører til større pres i andre led. Og hun har understreget, hvordan HK’ere kan være med til at styrke hvert led i kæden:
- Det er helt afgørende, at vi får et løft til hele kæden fra politiet og Anklagemyndigheden over domstolene til Kriminalforsorgen. Der skal flere folk til at arbejde sig igennem de massive sagsbunker i alle dele af straffesagskæden. Her spiller HK’erne en vigtig rolle, og mange steder kan de administrative medarbejdere bidrage til at frigøre tid hos betjente og andre faggrupper, sagde hun fx, da regeringen i august 2020 fremlagde sit forslag til en ny aftale for politiets område.