Både det private og det offentlige arbejdsmarked er nu repræsenteret i toppen af laboranternes fagforening, efter Katrine Bøg blev valgt som næstformand på delegeretmødet i august. Hun og formand Susanne Bahne Hansen, der kommer fra det private, udgør nu formandskabet i DL-F/HK. Modelfoto: Mostphotos.
Katrine Bøg havde aldrig før stået på en talerstol, da hun stillede op til posten som næstformand på Dansk Laborant-Forening/HK’s delegeretmøde den sidste weekend i august.
- Jeg er ikke sådan en, som normalt fører sig frem, men indgår gerne i overvejelser og diskussioner. Men jeg synes egentlig, at det gik fint med talen, siger den 50-årige laborant fra RUC med smil i stemmen.
Hun danner nu makkerpar med Susanne Bahne Hansen, 45 år og til daglig ansat hos Novozymes A/S – og foreningens formand.
"Utrolig stor forskel på offentlig og privat"
Susanne Bahne Hansen har i 3 år alene udgjort formandskabet for laboranterne i HK. En faggruppe, der inklusive miljøteknikere og elever tæller over 9.000 medlemmer, fordelt på både offentlige og private arbejdspladser. Og med forskellige overenskomster. En af dem er HK Stats organisationsaftale for laborantarbejde.
Som ny næstformand i DL-F bliver Katrine Bøg ansvarlig for både det statslige og det kommunale laborantområde. Foto: Hanne Loop.
Hvervet som formand har været en ordentlig mundfuld, konstaterer Susanne Bahne-Hansen, som er frikøbt af HK 2 dage om ugen til at passe sit hverv som repræsentant for de mange laboranter.
- Jeg erkendte tidligt, at jeg ikke kunne overkomme alle opgaverne. Der er utrolig stor forskel på det private og det offentlige område. Derfor er det en glæde for mig og Dansk Laborant-Forening igen at få en næstformand, der kan arbejde professionelt med opgaverne, siger Susanne Bahne Hansen.
- Det er klart, at en statslig laborant-tillidsrepræsentant har mere styr på statens overenskomst og andre vilkår end en privatansat som mig. Og det er vigtigt for DL-F at have fokus på overenskomstområdet. Vi er ikke kun en brancheforening for laborantområdet. Vi er også en del af en rigtig fagforening, der sammen med HK Stat Danmark forhandler vores egen organisationsaftale, forklarer Susanne Bahne Hansen, der nu får en makker med god næse for det særlige ved at arbejde for staten.
Katrine Bøg bliver ansvarlig for både det kommunale og det statslige laborantområde. Mens formand Susanne har en plads i HK Privats sektorbestyrelse via overenskomstgruppen Industri, får Katrine Bøg en observatørplads. I HK Stats sektorbestyrelse deltager laboranternes repræsentanter, når der er krav til ny overenskomst på dagsordenen.
Fra uorganisk syntese-kemi til miljø
Med 25 års anciennitet som laborant i forskellige funktioner på universitetet på Marbjerg Mark uden for Roskilde har Katrine Bøg lang erfaring med at være statsansat.
- Jeg har beskæftiget mig med alt fra uorganisk syntesekemi til nu miljø og geografi. Det sidste indebærer blandt andet analyser af vand- og jordprøver. Jeg har arbejdet i et miljø, der hele tiden udvikler sig, fortæller hun.
Laboranternes arbejde på RUC er defineret af de studerendes projekter og forskernes arbejde. Her er ikke ret meget rutinearbejde, forklarer DL-Fs nyvalgte næstformand.
Hendes hidtidige faglige arbejde har været som tillidsrepræsentant på Institut for Natur og Miljø på RUC. Et sted, der favner meget bredt over blandt andet kemi, fysik, biologi og miljø. Samtidig sidder hun i universitetets hovedsamarbejdsudvalg – hvor hun er på fornavn med rektor, som hun siger – og i det lokale samarbejdsudvalg er hun næstformand.
Skal lige lande i ny rolle
Nu træder hun som næstformand i den landsdækkende laborantforening et skridt op ad den faglige stige. Markante udmeldinger om de statsansatte laboranters ønsker og krav til fremtiden er det for tidligt at komme med, lader hun forstå.
- I første omgang skal jeg lande i den nye rolle som næstformand og i samarbejdet med Susanne. Det tror jeg bliver godt. Undervejs vil jeg lade mig præge af holdninger og diskussioner omkring mig. Jeg vil sparre og bidrage med min viden om, hvordan vi arbejder som laboranter i det offentlige.
- Det er vigtigt, at en af os i formandskabet har godt kendskab til vilkårene på det offentlige område. Overenskomsterne og måden, de bliver til på, er ret forskellige, siger Katrine Bøg, der skal bruge 2-3 dage om måneden på sit nye faglige hverv.
Min fornemmelse er, at folk i staten får mindre i løn for de samme kvalifikationer, end ved ansættelse i det private. Jeg ser det også, når vi rekrutterer nye folk her på RUC. Vi er ofte nødt til at forklare, at de skal gå ned i løn. Men man skal selvfølgelig også have med, at vi har betalt frokost, hvor vi står til rådighed og afholder møder, og andre goder, som man ikke nødvendigvis har i det private, mener Katrine Bøg.
- Folk skal ville det, når de arbejder i staten, tilføjer hun.
Drama om næstformandsposten
Der ligger et mindre drama om en paragraf i Laborantforeningens vedtægter og en heftig indsats bag valget af den nye næstformand, fortæller både Susanne Bahne Hansen og Katrine Bøg.
Formand for DL-F Susanne Bahne Hansen har med valget af Katrine Bøg som næstformand endelig fået en makker. Foto: Hanne Loop.
Susanne har argumenteret energisk for, at laboranternes formandskab skulle dække både de private og de offentlige arbejdspladser – netop ved at være en fra hver sin del af arbejdsmarkedet. Sådan skal det også være ifølge § 6 i Laborantforeningens vedtægter. Men op til DL-Fs delegeretmøde i august 2021 lå der et forslag om at opbløde den hidtidige bestemmelse om, at både privat og offentlig skal være repræsenteret i formandskabet.
- Det er ikke bare venstrehåndsarbejde at være formand og næstformand. Vi tager det faglige arbejde alvorligt, siger Susanne Bahne Hansen.
For at skabe forståelse blandt de lokale tillidsfolk for nødvendigheden af at have tillidsfolk fra både det private arbejdsmarked og det offentlige i toppen af laboranternes forening i HK arrangerede hun onlinemøder i 2 omgange med de offentlige laborant-tillidsrepræsentanter fra hele landet.
- Det var altså vigtigt, at der blev fundet en næstformandskandidat. Det signal sendte jeg, så det ikke kunne misforstås. Heldigvis lykkedes det. Det er godt – først og fremmest for kollegerne på de offentlige arbejdspladser, mener Susanne Bahne Hansen.