Stress er en kollektiv udfordring

Vores faglige stolthed knækkes, når vi er presset på tid og egentlig har brug for et par timer mere for at kunne udføre opgaverne godt og fejlfrit. Og vi oplever, at vi ikke fagligt slår til, når fx afdelinger lægges sammen, så vi skal varetage nye opgaver og forventer at kunne tingene med det samme det nye sted. Hvis man føler sig usikker på, om man gør det godt nok, kan følelsen af skam komme i spil.

 

Skam er med til at udløse stress. Og det kan være så alvorligt, at det påvirker vores arbejdspræstationer og ender med en sygemelding. Vi skal være bedre til at kende de situationer, der vækker skam, for at forebygge stress mere effektivt. Det mener adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, Pernille Steen Pedersen, der er forfatter til den nye bog Stress og skam i arbejdslivet - en guide til fælles forebyggelse.

- Skam er knyttet til krav i jobbet, som vi oplever som følelsesmæssigt belastende. Det har overrasket mig, hvor svært HK’ere har ved at række ud efter hjælp i en tidspresset situation. Og hvor streng en indre dommer, de kan have. Det siger noget om, at de kan have behov for hjælp til at sige fra, siger hun.

I sit forskningsarbejde har hun interviewet medarbejdere på offentlige arbejdspladser, der har været sygemeldt på grund af stress. Og 3 aspekter, som er forbundet med skam, går igen: Følelsen af ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger. Selvkritik - man bebrejder sig selv, fordi man ikke kunne leve op til forventningerne. Og følelsen af afmagt - at man ikke kan komme ud af den her situation.

Stress forebygges med dialog

Hvis vi for alvor skal arbejde med at håndtere stress og forebygge skam, er vi nødt til at forstå, at dette arbejde ikke er et individuelt anliggende, som vi hver for sig skal fikse med selvhjælpspsykologi og positiv tænkning. Stress er en kollektiv udfordring, fastslår Pernille Steen Pedersen.

- Ja, skam er privat i den henseende, at det er en følelse, der er inde i mig, men den bliver skabt socialt, og derfor skal den også løses socialt. Vi skal have en kultur og et sprog for det her. Der er i høj grad brug for at få en stærkere dialogkultur på danske arbejdspladser, hvor vi taler om, hvordan vi kan støtte og hjælpe hinanden, når vi er pressede på arbejdet, siger hun.

Hendes nye perspektiv er, at vi i fællesskab skal være særligt opmærksomme på disse bestemte reaktioner, når der er pres på: Nogle bliver mere pressede end andre. Skamfølelsen kan komme i spil i forskellige situationer, og det er forskelligt, hvad vi har brug for. Nogle har brug for en leder, der sætter rammerne. Andre har blot brug for at blive mindet om, at de skal sige til, hvis de får brug for hjælp til at prioritere.

Anerkend kompromiserne

Øvelsen går ud på at øge trivslen, selv om der er travlt. I stedet for at hylde det perfekte og de individuelle præstationer, som blot gør skammen endnu stærkere hos andre, kunne man indføre temaet ’månedens dilemma’, foreslår Pernille Steen Pedersen.

Her beskriver medarbejderne forskellige dilemmaer, hvordan de skulle gå på kompromis med deres faglige stolthed, og hvordan de kunne finde den bedste vej her og nu ved at række ud efter hjælp. På den måde anerkendes det, at der skal indgås kompromiser. Ledelsesforskeren håber, at hun kan være med til at starte en bevægelse, så vi begynder at se stress på en ny måde. Men der er ikke noget quickfix.

- Vi skal være realistiske, for vi kan ikke komme stress til livs. Vi bliver nødt til at anerkende, at vi lever i et arbejdsliv, hvor det går meget stærkt. Men vi kan sørme håndtere det bedre, og det kræver nogle fælles løsninger, siger Pernille Steen Pedersen.