Illustration: Kresten Ivar
Politikerne fik umiddelbart en rigtig god idé, da de indførte seniorpræmien. Men undervejs et sted mellem politisk velvilje, bureaukrati og lovgivning faldt hele årgang 1953 ned mellem nogle stole og er siden blevet snydt for den kontante præmie.
Det drejer sig om anslået 12.000 danskere født i 1953, som er havnet mellem to støtteordninger, der havde til hensigt at præmiere alle, som fortsatte på arbejdsmarkedet efter den planlagte pensionering. Men årgang 1953 blev aldrig præmieret.
Den oprindelige ordning fra 2008 gjaldt arbejdende danskere født mellem 1946 og 1953. Her var belønningen for at blive længere tid på arbejdsmarkedet et skattenedslag. I 2019 blev ordningen erstattet af en ordning for alle født efter 1. januar 1954 og frem, som ved arbejde i gennemsnitligt mindst 30 timer ugentligt efter pensioneringstidspunktet gør sig fortjent til en skattefri kontant præmie de første to år. Blev årgang 1953 mon glemt ved en fejl eller på baggrund af en kølig kalkule?
"Provokerende" at undlade en enkelt årgang
- Årgang 1953 kan med rette føle sig snydt af politikerne, siger Palle Smed, der er direktør i fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer.
På samme måde har Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, også tidligere undret sig over, at den daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) slap afsted med at fravælge en årgang – mens den nuværende socialdemokratiske regering ikke har rettet op på den beslutning.
Tidligere i år forsøgte en borger født i 1953 sig da også med et af de nye borgerforslag. Målet var at bringe emnet til politisk debat og få ændret datoerne til fordel for 1953’erne. Men forslaget om at forhindre, at ’årgang 1953 bliver sat i skammekrogen’ gik under radaren.
- Misundelse, ja, det er det vel. Men at udtage en hel årgang synes jeg ikke er helt retfærdigt. Havde ordningen sluttet 31. december 1952 uden noget nyt sat ind, havde jeg bare sagt ”pokkers”. Det samme ville jeg have sagt, hvis en ordning var sat i værk 1. januar 1954. Men at lave et hul på et år mellem den ene og den anden ordning, finder jeg provokerende. Øv for mig og årgang 1953. Men er der en voksen, der kan forklare mig hvorfor?, skrev Johnnie Liebach, som er årgang 1953 og fortsat arbejder efter sin pensioneringsalder, sidste år i et debatoplæg i Berlingske.
Læserbrev
Kære redaktion
Jeg, Hanne bliver nødt til at kommentere på en udtalelse i HK Statbladet nr. 1 for 2021 - side 49, hvor beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler sig om seniorpræmie som en bred aftale regeringen er med i. Ordningen giver seniorer i job en kontant belønning for at arbejde efter pensionsalderen.
Der bliver blandt andet henvist til tal fra oktober 2020, om hvor mange der har fået del i kontant belønning til seniorer i job, og hvor meget der er blevet udbetalt.
Da jeg læste denne udtalelse fra ministeren, blev jeg både skuffet og vred, da jeg som årgang 1953 ikke bliver tilgodeset denne ordning. Som fuldtidsbeskæftiget bidrager jeg ellers stadig med min arbejdskraft og erfaring til arbejdsmarkedet på lige fod med andre årgange.
Årgang 1953 er blevet snydt for muligheden til seniorpræmie! Årgang 1953 er som en ikke eksisterende årgang hos regeringen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard henviser til en opgørelse over, hvor mange der har fået udbetalt seniorpræmie. Jeg burde have talt med i sådan en opgørelse!
Socialdemokratiet var med i en bred aftale og havde mulighed for at ændre den urimelighed for årgang 1953. Men årgang 1953 blev ikke en del af regeringens nuværende ordning!
Ordningen er nu gældende fra årgang 1954, og den tidligere ordning var gældende fra årgang 1946 til og med årgang 1952. Årgang 1953 har ikke fået mulighed for retten til skattefri seniorpræmie eller skattefradrag. Årgang 1953 bliver heller ikke nævnt, som den årgang der IKKE blev en del af seniorpræmie-ordningen.
Venlig hilsen
Hanne Holm Andersen
HK-medlem
Hanne Holm Andersen har både i marts 2020 og i februar 2021 skrevet til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om muligheden for at rette op på den manglende seniorhjælp til den glemte årgang. Første gang svarede Peter Hummelgaard selv med blandt andet denne forklaring:
”Det er positivt, at vi i Danmark lever længere. Det betyder, at vi som velfærdssamfund har brug for, at flere bidrager i længere tid ved at arbejde videre – også efter folkepensionsalderen. Derfor er jeg glad for, at Seniortænketanken har afleveret 20 gode anbefalinger til, hvordan vi kan skabe bedre muligheder og vilkår for et langt arbejdsliv. Jeg tager anbefalingerne med mig i mit videre arbejde.
Jeg kan også fortælle, at det inden for det seneste år er blevet mere økonomisk attraktivt at arbejde som folkepensionist, fordi bundfradraget er blevet hævet to gange. Og man kan gemme sin pension til senere, hvis man ønsker at arbejde meget i de første år, efter man har passeret folkepensionsalderen. Jeg vil også nævne, at folkepensionen tidligere blev reguleret med satsreguleringsprocenten, men at den fra og med 2019 bliver reguleret, så den stiger mere og vil følge den generelle lønudvikling i samfundet.”
Da Hanne Holm Andersen i februar 2021 skriver til Peter Hummelgaard er det for at få beskæftigelsesministeren til at forklare hans citat i HK Statbladet om, at ”derudover er regeringen med i en bred aftale, der giver seniorer i job en kontant belønning for at arbejde efter folkepensionsalderen. Tal fra oktober viser, at knap 1.700 har fået udbetalt de 42.800 kroner.” Hun vil derfor gerne have svar på, hvordan hun som fortsat arbejdende pensionist ikke kan få del i hverken den ene eller den anden ordning – blot fordi hun er født i det glemte år 1953. Til det svarer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
”Tak for din mail til beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard.
Ministeren ser alle henvendelser, der er skrevet til ham, og Peter Hummelgaard får rigtig mange mails. Det er både han og vi meget glade for, fordi vi på den måde får værdifuld viden. Men det betyder desværre også, at det er svært for ministeren at nå at svare alle.
Så ministeren har bedt os i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at svare dig, fordi du skriver om vores område.
Det er meget nyttigt for både ministeren og os at høre om, hvordan du oplever seniorpræmieordningen.
Du skal have tak for, at du tog dig tid til at skrive og fortælle om det.”