Anja Enggren har skiftet jobbet på Novo Nordisk ud med en tilværelse som selvstændig trivselskonsulent. Hun arbejder blandt andet for, at virksomheder skal tage sorg lige så alvorligt som stress.
FOTO MARK KNUDSEN
Når Anja Enggren ser tilbage på sine tidligere ansættelser, er hun altid endt med at forme sit job, så det kom til at handle om mennesker.
Senest i rollen som training activity coordinator i Novo Nordisk, som hun tilførte et ekstra lag ved at blive arbejdsmiljørepræsentant.
- Jeg er sådan en, der altid vil udvikles, som altid er søgende, forklarer hun.
- Jeg tænkte, rollen som arbejdsmiljørepræsentant lød interessant og kunne være med til at udvikle mig. I stedet for at sidde i et fast team, ville jeg blive repræsentant for 250 mennesker.
Energi fra mennesker
Med en coachinguddannelse i bagagen og en lang erhvervserfaring følte Anja sig godt klædt på til rollen.
- Det gav mig blod på tanden at være tættere på mennesker og mærke, at jeg gjorde en forskel. Det gjorde virkelig mit arbejde meningsfuldt, siger hun.
Da hun senere byggede en stresscoachuddannelse på, begyndte der for alvor at ske noget.
- I min egenskab af arbejdsmiljørepræsentant fik jeg lov til at stresscoache flere af mine kolleger. Når jeg havde de forløb i gang, kunne jeg tydeligt mærke forskel i min energi, når jeg gik hjem. Det gav bare noget ekstra, og det fik mine øje op for, at det gad jeg godt lave på fuld tid, siger hun.
Mission om sorg
Anja mistede sin mand, da hun var midt i 30erne. Han døde af sygdom, og hun stod tilbage, chokeret og som alenemor for deres datter.
Hver aften, når datteren var lagt i seng, begravede Anja sig i arbejde for at undslippe smerten ved tabet. Et klassisk og ikke videre anbefalelsesværdigt eksempel på selvbehandling.
- Den historie i bagagen betyder, at jeg sideløbende har haft en interesse for sorg, forklarer hun og fortæller, at hun besluttede at dygtiggøre sig inden for sorgarbejde, da hun for et års tid siden valgte at blive selvstændig på fuld tid.
- Jeg tog sorgrådgiveruddannelsen som diplomuddannelse, og jeg skrev diplomopgave om sorghåndtering på arbejdspladsen, siger hun.
- For mig at se er vi der med sorgrådgivningen, hvor vi var for 20 år siden med stress. Jeg har en mission om, at arbejdspladserne skal blive langt mere bevidste om, at de spiller en vigtig rolle i forbindelse med sorgramte medarbejdere.
Sorg for milliarder
I 2016 regnede revisionsfirmaet Deloitte ud, at ubehandlet sorg koster det danske samfund 3,4 mia. kr. årligt. Et problem som sorgrådgiver Anja Enggren mener til dels skal løses ude på arbejdspladserne, som ofte er det stabile anker, der kan være med til hjælpe den sorgramte til at genvinde fodfæste.
- Det gør en kæmpe forskel at have en sorgpolitik. Sorg opstår ofte akut, og så skal en leder, som måske ingen erfaring selv har med sorg, til at opfinde den dybe tallerken: Hvordan er vores fremgangsmåde, sender vi blomster, hvornår tager vi den første kontakt til medarbejderen og så videre, siger hun.
- Det skaber også tryghed for medarbejderne at vide, at virksomheden er klar til at hjælpe med at gribe dem, hvis der sker noget forfærdeligt. Ligesom det er godt for arbejdsmiljøet, at de føler sig trygge, hvis de ser sorgramte kolleger blive samlet op. Endelig giver en sorgpolitik vished om, at alle ansatte kan forvente at blive behandlet ens.
Behov for faste rammer
Når en ansat bliver ramt af sorg, skal arbejdsgiver tage teten, siger Anja.
- Lederens rolle er at gå forrest. Vise, hvordan vi gør, og at her støtter vi hinanden og taler sammen. Det vil sige, at lederen for eksempel er nødt til at tilkendegive, at det er okay at bruge tid på den sorgramte kollega.
I det hele taget er tydelighed og faste rammer vigtige i sorghåndteringen, understreger Anja. Det er ikke nok, at lederen velmenende siger, at den sorgramte medarbejder bare skal tage tingene i sit eget tempo og komme og gå, som det passer vedkommende.
- Lederen skal lave en plan for, hvordan medarbejderen kan vende tilbage. Præcis ligesom ved stress. Derfor er det også vigtigt, at man helt konkret ser på, hvilke opgaver medarbejderen skal lave og ikke skal lave, så der ikke opstår pres og dårlig samvittighed.
Vigtigt at turde
Kollegerne spiller også en vigtig rolle, og det er først og fremmest vigtigt, at man tør være der for sin sorgramte kollega.
- Man skal i virkeligheden bare være empatisk og ikke være bange for at sige noget forkert. Det er din vigtigste rolle som kollega. Det værste er ikke at sige noget. Så hellere sige: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg er ked af dit tab og er her for dig. Kan jeg hjælpe med noget?”, forklarer Anja.
- I takt med at sorgramte kolleger vender tilbage, kan det også være noget med at huske at få dem inviteret med til frokost eller kunne rumme, at de måske er kede af det og sidder og græder.
Anja hører i sin rådgivning selv fra sorgramte, at det ikke altid er de nærmeste kolleger, der kommer hen.
- Det kan sagtens være mere perifere kolleger, men som også har mistet. De ved nemlig, hvor vigtigt det er at tale med nogen, og at andre taler med en.