En af Rikkes plakater i det københavnske gadebillede. 

Før kommunalvalget havde Rikke Winkler Nilsson aldrig lavet en valgplakat, og det samme gælder Malene Hald. Begge er de grafikere og medlem af HK it, medie & industri Hovedstaden, og begge er de nu udvalgt til at få deres valgplakater på museum.

Vi har talt med begge om æren, plakaterne og ikke mindst arbejdet bag.

Rikke Winkler Nilsson designede tre plakater for Enhedslistens kampagne til regionalvalget i Region Hovedstaden. Partiet blev med mere end 120.000 stemmer det tredjestørste parti i regionsrådet, og Rikke får nu sine tre plakater på museum. Altså alt i alt et resultat, man må kalde mere end godkendt.

Vi ringede til Rikke for at høre om arbejdet og æren.

Hej Rikke, kan du begynde med at fortælle, hvordan du fik opgaven?

Det var gennem en HK-reference. Laura fra bestyrelsen i Grafisk Kommunikation Hovedstaden (hvor Rikke også sidder, red.) har en veninde, som arbejder i Enhedslistens regionskontor. Så det var gennem hende. Plus at de kendte mit navn, fordi jeg blandt andet har lavet en 8. marts-plakat og en ”Aldrig mere krystalnat”-plakat for en lokal afdeling i Enhedslisten. Men jeg havde aldrig lavet en valgplakat.

Hvad syntes du om at få opgaven?

Jeg syntes, det var en sindssygt spændende opgave. Det handlede om at koge deres tema og sloganer ned til essensen. De ville gerne sige en masse, men det skulle også kunne aflæses fra en bil, der kører forbi plakaten. Så det var en spændende udfordring. Derudover er Enhedslistens typografi problematisk at arbejde med, fordi den ikke fungerer godt i lange sætninger og for nogle er svær at læse. Det handler om, at den bryder rytmen i ordene på en måde, man ikke er vant til, fordi størrelsesforholdet mellem bogstaverne er anderledes. Jeg havde nok ønsket at sætningerne var blevet lidt kortere, så de var mere læsbare.

Hvordan endte du med det meget enkle udtryk, der kendetegner plakaterne?

Jeg besluttede mig for at bruge ikongrafik, simpelthen fordi det skulle kunne aflæses hurtigt. Ikoner fungerer rigtig godt til at formidle et budskab hurtigt, og så var tanken at lave en hybrid mellem et ikon og en illustration, fordi almindelige ikoner kan lede tanken hen på noget kommunalt og brugsanvisninger, og fordi ikoner handler meget om handling, mens jeg gerne ville formidle en følelse. Jeg tænkte også over, hvor jeg selv er stærkest – og det er i det simple illustrations- og ikonunivers.

Hvordan var den lavpraktiske arbejdsproces med at lave plakaterne?

Jeg fik temaerne tre uger før deadline, og så fik jeg de endelige ordlyde to uger senere. Jeg skitsede rigtig meget allerede ud fra temaerne. Derfor havde jeg en masse skitser og puslespilsbrikker, da jeg fik de tre ordyde og for alvor kunne knokle derudaf. Jeg var ret sikker på, de ville godkende motivet med babyen, så den lavede jeg næsten færdig for at vise min stil. Og så skitsede jeg de andre op for at vise motiverne, og dem godkendte de så også.

Motivet med babyen var relativt nemt at finde på, om end jeg brugte noget tid på at finde en balance, hvor babyen er stor nok til at være kær og så stor, at den bliver et barn.

Transportplakaten havde jeg svært ved at finde et nærværende motiv til, men jeg har forsøgt at skabe en forbindelse mellem de to personer, mens de bliver transporteret trygt gennem byen hver dag, så det ikke kun handler om mere transport, men om transport der gør en forskel for menneskers hverdag.

På sygeplejerskeplakaten er nærværet skabt ved, at der er en berøring og en overdrevet stor hånd, der passer på patienten. Det fungerer godt, synes jeg.

Jeg har brugt en håndtegnet streg, så udtrykket bliver mere analogt og bløder det stramme ikonudtryk op. Det synes jeg også passer godt til Enhedslisten. Halvdelen af illustrationen er lavet med vektorgrafik, og halvdelen er håndtegnet oven i vektoren. Vektoren sørger for at det ser stramt og er let aflæseligt, og håndstregen bløder det lidt op og giver udtrykket et menneskeligt præg. Helt teknisk har jeg skitset på papir og i Procreate på min iPad og tegnet både former og håndstreg i Affinity Designer på min iPad. Til sidst har jeg opsat illustration og tekst i InDesign.

Gjorde du dig nogen grundtanker om, hvad en valgplakat skal kunne?

Den skal vise en følelse. Den skal fortælle, hvem der er afsenderen. Og det skal den gøre hurtigt.

Vil du gerne lave flere valgplakater?

Jeg vil vildt gerne lave flere valgplakater, jeg synes, det var super fedt. Det er altid sjovt at lave design, der betyder noget. Det er fedt at lave grafik, der formidler viden og skal præge nogle holdninger. Jeg kunne godt tænke mig at prøve en motivplakat næste gang – altså en mere malerisk plakat, hvor jeg bruger hele fladen.

Hvordan føles det at blive udvalgt til at komme på museum?

Det synes jeg er rigtig sjovt. Jeg har fået at vide, at både mine og Malenes plakater er udvalgt, fordi de er nytænkende og har et unikt grafisk udtryk. Jeg håber også, det er fordi, museet synes, at de lidt pæne. Og så er det er da sjovt at blive arkiveret. Det er første gang, jeg prøver det. Desuden er det ret fedt, at vores plakater er udvalgt, fordi de er illustrerede. Det er en trend, jeg håber bliver stærkere de næste år.

 

Malene Hald lavede valgplakaten for Jonas Bjørn Whitehorn, som stillede op for Socialdemokratiet i Køge. Whitehorn blev valgt ind i byrådet, så også her lader plakaten, som er inspireret af amerikanske naturparksplakater, til at have fungeret godt.

Malene, hvordan fik du opgaven med at designe en valgplakat?

Jeg kender Jonas fra gamle dage og har lavet en del arbejde for ham gennem tiden. Han har altid alle mulige tossede ideer, og da han stillede op til kommunalvalget, ringede han og sagde, at nu havde han en ny opgave til mig.

Hvordan endte din valgplakat for en kandidat i Køge med at være i stil med amerikanske naturparkplakater?

Det er Jonas’ egen idé. Han var inspireret af plakater fra amerikanske naturparker, og de passede med hans mærkesager. Plakaten er en temmelig fortegnet udgave af landskabet omkring Naturpark Køge Ås, så det har været lidt som at tegne en drøm. De amerikanske plakater har i øvrigt også noget drømmende over sig. Og det er jo det, man kan med illustration: lave en fortegnet udgave af virkeligheden.

Hvordan greb du grundlæggende opgaven an?

Jeg tegnede ud fra dronefotos, og nogle af bygningerne har jeg også studeret på Google Maps. For eksempel vandværket ved Regnemark, som er den lange, lave bygning i midten til venstre. Her handlede det om at finde ud af, hvilke elementer på bygningerne der gør dem genkendelige, i dette tilfælde taget og de lidt specielle vinduer. Jonas havde sendt mig en liste med elementer i prioriteret rækkefølge: kirker, spejdere ved lejrbålet, mountainbikecyklisten etc. – og så tog jeg dem med, der var plads til, og som fungerede.

Hvordan tilegnede du dig stilen?

Jeg studerede plakater på Google og Pinterest, som er god til at foreslå lignende billeder, når du finder noget interessant, og generelt er god til at søge visuelt specifikke stilarter. Så er det om at aflure, hvilke kendetegn den tegnestilart har.

Kan du sætte nogle ord på stilen?

Den er kendetegnet ved store flader, simple konturer, mennesker og dyr næsten eller helt i silhuet og tit en ret speciel farvepalet, som jeg forbinder med lyset og naturen i parkerne. Jeg har selv været i nogle af dem, og de har det her lidt douce, gyldne lys som er anderledes end det nordiske. Jeg valgte så at skrue op for kontrasten og gøre farverne lidt mørkere, så man kan se, at det er Skandinavien. Desuden skal man jo også helst kunne se plakaten i halvgråt novembervejr.

Hvilke tanker gjorde du dig om, hvad en valgplakat skal kunne?

Det fede ved opgaven var, at vi nok tænkte, at ingen andre kandidater lavede noget lignende. Der er i det hele taget få, der vælger at bruger illustrationer på deres valgplakater, så allerede der var vi foran på point. Jonas ville også gerne have, at plakaten skulle være så flot, at folk kunne finde på at stjæle den. Hans oplæg var ikke, at det skulle være en valgplakat. Det skulle være en flot plakat. Så jeg har faktisk tænkt den mere som en turistplakat end en valgplakat.

Hvordan greb du helt lavpraktisk opgaven an?

Alt er lavet i Illustrator, men jeg startede med at blyantskitse bygningerne på min iPad Pro. Dem trak jeg ind i Illustrator, så jeg kunne flytte rundt på dem og køre dem op og ned i størrelse for at finde frem til en komposition. Jeg placerede den gule kirke først, fordi den er så markant i alt det grønne. Så måtte de andre elementer placere sig i forhold til den. Jeg lavede god plads i både himmel og det grønne nederst, så der var plads til tekst. Fuglen er en glente, som man forbinder med området. Den har Jonas i øvrigt selv gjort større, fordi han syntes, der manglede noget fokus. I de amerikanske plakater er der også tit et element, der er gjort større og placeret i forgrunden, så den ændring var godt set – selv om jeg nok ikke havde gjort den helt så stor selv.

Originalen uden forstørret forgrundsfugl.

Hvad var det mest udfordrende at lave?

Dels var det at lave ikoniserede udgaver af bygningerne, som jeg håber, man kan genkende. Dels at lave et landskabsbillede af noget, der ikke findes i virkeligheden. Jeg er virkelig ikke den store landskabstegner, så det var udfordring, men her var det en fordel, at stilen ikke er naturalistisk. Jeg kan skjule mine manglende evner for at tegne natur, fordi illustrationsstilen er så flad og enkel.

Hvad er du selv blevet mest tilfreds med?

Jeg er blevet ret glad for farvepaletten, for jeg ofte synes, at grøn er svær at arbejde med. Den har ikke den samme indbyggede kontrast som gul, blå og rød og kan godt blive lidt kedelig. Den kan ikke helt klare sig på egen hånd. Jeg undgår så vidt muligt limegrøn, fordi jeg ikke kan udstå farven, så jeg har brugt grøn med en god sjat gul i, fordi jeg synes, det giver plakaten noget tyngde. Det er også mere efterårsagtigt.

Har du lyst til at lave flere valgplakater?

Ja, det kunne jeg virkelig godt! Men det kommer meget an på kandidaten, og hvilket parti de stiller op for. Jeg kan ikke lave en valgplakat for en kandidat, jeg helst ikke ser komme ind – jeg ville helt ærligt ikke kunne gøre mit bedste.

Hvordan føles det, at din plakat nu kommer på museum?

Det er da ret vildt. Næsten alle store plakatkunstnere i Danmark har lavet en valgplakat, og Rikke og jeg har talt om, at nu skal vores plakater ligge samme sted som dem. Jeg kan næsten ikke nå højere, synes jeg. Det er også fedt at komme på museum med en illustreret plakat, fordi man bruger illustrationer så sjældent til design, der skal skabe blikfang, som f.eks. bogomslag, kampagner, plakater etc. Og uddannelserne underviser jo slet ikke i tegning. For en generation siden kunne alle designere tegne i et eller anden omfang. Det synes jeg er et kæmpe tab. Så det at vi har fået to tegnede plakater med synes jeg er mega fedt.