En snak om den sorgramte medarbejders behov for støtte i den første tid er med til at gøre det lettere at komme tilbage på arbejdspladsen.
På de danske arbejdspladser vil der på ethvert givent tidspunkt være 1 ud af 10, der er ramt af sorg i større eller mindre grad på grund af et dødsfald. For en del af de efterladte betyder tabet, at de skal have en helt ny dagligdag til at fungere. Netop her kan arbejdspladsen spille en afgørende rolle. Det forklarer Mai-Britt Guldin, der er professor og forskningsleder af Danmarks nationale videncenter for rehabilitering og palliation, REHPA.
- Hvis arbejdspladsen tager opgaven alvorligt, kan den være enormt vigtig, siger hun.
Mai-Britt Guldin fortæller, at hun blandt andet husker flere forløb med forældre, der havde mistet børn, hvor det var en langvarig kamp at komme tilbage til en form for normalitet.
- I de tilfælde arbejdspladsen formår at tage hensyn, planlægge og have kontinuerlig evaluering med de sørgende forældre om deres behov, kan den gøre en kæmpe forskel. Faktisk hele forskellen, der afgør, om man kommer på fode igen eller ej, siger Mai-Britt Guldin.
Sorg er individuel, og det samme er reaktionerne. Men langt de fleste vil, når de mister en, de er tæt på, gå igennem en periode, hvor de ikke fungerer på samme niveau. Det skyldes blandt andet, at sørgende ofte har mange stresshormoner i kroppen, forklarer Mai-Britt Guldin.
Derfor kan man også i nogen grad sammenligne det med en stresstilstand, som betyder, at man sover dårligt, har svært ved at koncentrere sig, og ens appetit kan være påvirket. Man har måske heller ikke samme energi til at tage initiativ, og fordi man er så følelsesmæssigt påvirket, kan man også være mere indadvendt end man plejer, siger hun.
Hvis virksomhederne ikke formår at tage hensyn, og kolleger ikke tager gode snakke med den sorgramte, kan det ifølge Mai-Britt Guldin komme til at blive endnu en stressfaktor for den sørgende. Skal virksomhederne støtte bedst muligt op om den sørgende, bør de derfor ifølge Mai-Britt Guldin håndtere sorg på lige fod med stress.
En del virksomheder har i dag en formuleret politik om stresshåndtering eller mentalt helbred, mens meget få har en for, hvordan man behandler en medarbejder i sorg.
- Vi ved, at det gør en stor forskel, at både medarbejdere og ledere har et konkret sted at hente information om mulighederne og viden om sørgendes behov, fortæller Mai-Britt Guldin.
Læs også: Mistede datter: Det er ikke nok, at arbejdspladsen sender en buket
Få virksomheder har en sorgpolitik
Der findes ikke forskning på området, men i en undersøgelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv fra 2019 blandt 1.000 medlemsvirksomheder svarede kun 1 ud af 20, at de havde en sorgpolitik. I 95 % af virksomhederne er sorg altså ikke nedskrevet eller omtalt i personalehåndbogen.
Mai-Britt Guldin mener, at alle arbejdspladser skal have en politik om stress og generelt mentalt helbred.
- Og her skal sorg selvfølgelig også nævnes. Selve politikken om sorg skal jo ikke være anderledes end politikker om mentalt helbred mere bredt forstået, siger Mai-Britt Guldin.
Direktør i Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt mener, at de danske virksomheder bør tage aktivt stilling til håndtering af sorg, før den rammer. Gerne i form af en egentlig sorgpolitik.
- Har de ikke det, bliver det håndteret meget forskelligt. Det bliver den enkelte leders og medarbejders erfaring, der er afgørende. Og det er virkelig ikke godt nok, siger han.
Kan nedsætte antallet af sygemeldinger
Både Mai-Britt Guldin og Preben Engelbrekt peger på, at en af de store fejl, mange begår - både i arbejdsmæssige sammenhænge og privat - er, at få er klar over, hvor lang tid sorg egentlig tager. Det er ikke bare at arrangere, hvordan man kommer ind og bliver mødt og så blive skærmet lidt de første par uger, som Mai-Britt Guldin formulerer det.
Det kan tage måneder og år at lære at leve med sorgen. Derfor er det ifølge Mai-Britt Guldin vigtigt, at der i en politik om mentalt helbred udover retningslinjer for tilbagevenden til arbejdspladsen også bliver skabt rammer for, at der løbende bliver fulgt op på den sørgendes behov.
- Vi ved, at det kan nedsætte antallet af fremtidige sygemeldinger eller konsekvenser i det mentale helbred rigtig meget, konstaterer MaiBritt Guldin.
Ud over det mentale helbred henviser Preben Engelbrekt også til de økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Han henviser til en skønsmæssig beregning fra konsulentfirmaet Deloitte, der viser, at komplicerede sorgreaktioner koster samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktivitet og overførselsindkomster.
- Risikoen for at miste en nærtstående bliver større, jo ældre vi bliver. I takt med at vi skal være længere og længere på arbejdsmarkedet, vil sorg derfor også være noget, virksomhederne om ganske få år er nødt til at forholde sig endnu mere til, siger Preben Engelbrekt.