Når 64-årige Anita Bagger Lund tænker tilbage på sin tidligere arbejdsplads i en lille vestsjællandsk kommune, ser hun et rigtigt dejligt sted med ro, imødekommenhed, åbne døre, en anerkendende ledelse og nogle glade afdelingsledere med baglandet i orden.
Men så kom en ny chef til, og miljøet ændrede sig. To af afdelingens mest betroede medarbejdere, der altid havde været nogle af dem, den tidligere chef havde trukket på qua deres erfaring og viden om kommunen, forsvandt pludseligt uden nærmere forklaring. Og det fik snakken til at gå på de små kommunekontorer.
- Signalet fra ledelsen var, at vi ikke skulle blande os. Vi fik en mail med dato for deres fratrædelse, og så var de væk.
Skabte utryghed
Det fik sladderen til at gå, og der var ingen, der forsøgte at tysse det ned:
- Det skabte en enorm utryghed. Alle os, der var lidt oppe i alderen, blev naturligvis nervøse for, om det var os, der stod næst i køen. Der var tale om to virkelig vellidte og betroede medarbejdere, og derfor undrede det os da, at de under den nye chef pludselig skulle være så inkompetente, at de ikke længere kunne være i afdelingen, forklarer Anita Bagger Lund og fortsætter:
- Jeg er ikke i tvivl om, at det handlede om alder. Selvom jeg selvfølgelig ikke ved, hvilke kandidater der var i spil i de følgende ansættelsesrunder, så var der i hvert fald tale om meget unge nyansættelser.
JOBSØGENDE SOM 62-ÅRIG
For Anita Bagger Lund blev utrygheden og det dårlige arbejdsmiljø til sidst for meget. I halvandet år prøvede hun at holde ud og vente på bedring. Men hun blev enig med sig selv om, at hun ikke kunne stå model til den nye ledelsesstil.
- Jeg vil være en medspiller og et aktiv. Jeg vil anerkendes og udfordres. Jeg vil ikke bare være en ludo-brik. Alligevel var jeg da lidt nervøs over, at jeg aldersmæssigt var i ”risikozonen”. Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver man jo stigmatiseret, når man er over 50 år, siger hun:
- Men jeg ser bestemt ikke mig selv som gammel. Jeg KAN noget. Jeg kan byde ind med en masse både fagligt og menneskeligt. Jeg har, siden jeg for mange år siden tog en uddannelse som socialformidler, efteruddannet mig med flere diplommoduler for at fremtidssikre min faglighed. Og jeg har fortsat lyst til at udvikle mig, tilegne mig ny viden og lære nyt, understreger Anita Bagger Lund:
- Nej, jeg skulle bestemt ikke på efterløn, jeg kan sagtens arbejde fuldtid, og jeg synes, at man skal arbejde så længe, man kan.
LÆS OGSÅ: Alder er ikke en kompetence
Heldigvis skulle Anita Bagger Lunds 62 år ikke vise sig at blive et problem i hendes jobsøgning. Faktisk nærmere tværtimod.
- Jeg har jo været på arbejdsmarkedet i 40 år, så jeg har en masse tidligere kolleger. Og nogle af dem mødtes jeg og drak en kop kaffe med – og så var der en af dem, der fortalte, at de manglede socialformidlere i Slagelse Kommune, og at jeg skulle søge. Det gjorde jeg og fik jobbet sammen med tre unge kolleger under 30 år, siger hun med et smil.
UBEVIDST ALDERSDISKRIMINATION
Selvom offentlige arbejdspladser ikke når de private til sokkeholderne, når det kommer til aldersdiskrimination, så er Anita Bagger Lund ikke i tvivl om, at det foregår alligevel. I hvert fald ubevidst.
- Altså mine sidste tre chefer har været væsentligt yngre end mig. Det er kommet som noget nyt, at nye ledere ikke er groet i organisationen, men kommer skøjtende ind fra højre. Derfor er det endnu vigtigere, at de passer på deres seniormedarbejdere. Ellers ryger al erfaring og viden fra afdelingen ud med badevandet, siger hun.
I den afdeling på Slagelse Jobcenter, hvor Anita Bagger Lund er ansat i dag, er de 33 medarbejdere, og en tredjedel, vil hun skyde på, er over 50 år. Men når der bliver ansat nye medarbejdere, er de meget sjældent over 35 år.
- Det er lidt sjovt, for de helt unge, spørger hele tiden os ældre til råds. Netop fordi de ikke har erfaringen og historikken, er det jo os, de trækker på.
Godt råd: bevar din personlige stolthed
Sammenhængen følger tit med lovgivningen, og den kender vi, slår Anita Bagger Lund fast.
Hvis hun skal give et godt råd til andre seniorer, der ønsker at skifte job, så er det: Bevar din personlige stolthed! Man skal simpelthen beholde sin selvforståelse og ikke skyde den i sænk og tænke, at man ikke kan noget. Og så skal man ikke blive ramt personligt, hvis man får afslag. Det hele handler om ansøgerfeltet, forklarer hun.
Hvis det står til Anita Bagger Lund, fortsætter hun med at arbejde, til hun er 70 år. Hun drømmer dog om, at trappe langsomt ud af arbejdsmarkedet, så overgangen ikke bliver alt for brat:
- Jeg vil gerne arbejde mig hen imod pensionen, men jeg vil bestemt ikke parkeres i et hjørne.