Det er bl.a. vigtigt, at du som tillidsvalgt dokumenterer, hvordan din kollega er ramt af stress, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Henriette Bjerg Mahrt. Få tre gode råd fra hende her. Foto: Simon Klein-Knudsen.
Stress rammer desværre alt for mange. I kampen mod sygdommen er du som TR eller AMR en vigtig spiller. Derfor sætter HK nu alle sejl for at give dig de bedste forudsætninger til at kunne hjælpe dine kollegaer. Du kan bl.a. komme til den store stresskonference for alle tillidsvalgte ”Sammen mod stress” og, hvis du er lageransat og tillidsvalgt, konferencen ”Arbejdsmiljø på lageret”.
I mellemtiden kan du varme op med tre gode råd fra arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, Henriette Bjerg Mahrt, om hvordan du hjælper din stressramte kollega.
1. Vær opsøgende og spot stressen
Som tillidsvalgt har du en særlig forpligtigelse til at være opsøgende over for dine kollegaer. Det arbejde er vigtigt i forhold til at spotte stress på arbejdspladsen – helst før den får lov til at udvikle sig.
Læs om, hvad de største stress-syndere er
Det er derfor en rigtig god idé at have en klar plan for, hvordan du når ud til dine kollegaer, så du får talt med dem, og så de ikke er den mindste smule i tvivl om, hvem de skal gå til, hvis de oplever problemer. Tal eventuelt med ledelsen om, hvordan I sikrer jer, at det bliver gjort på en god måde.
2. Lyt og vejled
Når du møder en kollega, der føler sig ramt af stress, så er det i første omgang vigtigt at være lyttende, støttende og vejledende. Sørg for, at medarbejderen føler sig tryg, og at der er god tid til at tale om problemerne. Tilbyd også at hjælpe med tage snakken med ledelsen.
Sådan hjælper du din kollega, og samtidigt gør du et vigtigt arbejde med at afdække, om stressen skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
3. Få kortlagt stressen
Det er under samtalen med en stressramt kollega også vigtigt at få lavet en god afdækning af, hvilke forhold i arbejdet som resulterer i stress, og hvilke konsekvenser det har for den stressramte. Både arbejdsmæssigt og personligt. Arbejdsmæssige konsekvenser kan fx være, at deadlines ikke overholdes, at der er højt arbejdstempo, manglende pauser, og at det er nødvendigt at arbejde over for at nå opgaverne. De personlige konsekvenser kan fx være, at den stressramte har søvnproblemer, depression, angst mv. Sørg for at notere fakta, da det kan blive relevant i forhold til at dokumentere, hvis stressen er arbejdsrelateret og ikke skyldes noget i kollegaens privatliv.
Hvis stressen er arbejdsrelateret, så er det ofte ikke et enkeltstående problem, men et problem i det psykiske arbejdsmiljø som flere kollegaer kan være ramt af. Derfor kan de også blive hjulpet af, at du laver en god kortlægning af problemerne.
APV’en er også et stærkt værktøj til at kortlægge problemer i arbejdsmiljøet. Din arbejdsgiver skal ifølge loven lave en APV mindst hvert 3. år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet med betydning for arbejdsmiljøet, og det skal ske i samarbejde med medarbejderne eller arbejdsmiljørepræsentanten, hvis virksomheden har en arbejdsmiljøorganisation.
HK har også et gratis online kursus for tillidsvalgte om stress, ”Stress - nej tak!”, der tager ca. en halv time, og et stort tema om sygdommen.
Kilde: Arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, Henriette Bjerg Mahrt.