Robotter opfattes stadig som en del af fremtiden i HK LAB, men mennesket skal med i processen fra start. Foto: Mostphotos
HK LAB blev grundlagt som en satset nyskabelse i 2017. HK blev dermed det første fagforbund i verden, som etablerede et selvstændigt kreativt og digitalt vedhæng i en innovationsgarage i København.
HK LAB blev på kort tid med mindre end en håndfuld ansatte et lille innovativt kraftcenter, der med teknologi og digitale løsninger som redskaber var på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet. Nye veje til at blive fremtidens fagforening blev undersøgt, mens radikale måder at tænke på, inden de andre gjorde det, blev afprøvet.
LÆS OGSÅ: Digitalisering må ikke blive et spareværktøj
Sådan er det fortsat i HK LAB nu fem år senere. Men den lille enhed med fire ansatte er rykket ud af garagen og ind i HK’s hovedkontor, samtidig med at fokus på innovationen har rykket sig. Den lille, søde robot ’Pepper’ var tidligere den synlige slagvare hos HK LAB, men robotten er nu trådt i baggrunden til fordel for et skarpere blik på den dybere mening for mennesket.
Test skal afklare værdien
- Vores fokus i HK LAB var i begyndelsen meget på, hvad vi kunne skabe med de forskellige nye teknologier til rådighed. Nu tager vi i stedet udgangspunkt i de nuværende og potentielle medlemmers behov, og så ser vi bagefter på om en bestemt teknologi skal være en del af en løsning på behovet, siger Christel Laudrup Spliid, der er er antropolog og innovationsekspert i HK LAB.
De mange tanker om nye innovative metoder, der dukker op i HK LAB via forslag fra andre eller via egne idéer, bliver til små projekter, som teamet udforsker og tester. Det afgørende for konceptets værdi er, hvor godt det løser et medlemsbehov. Hvis det scorer højt på den værdi, så går HK LAB videre og overleverer det til implementering og skalering i HK.
LÆS OGSÅ: TEMA: Digitaliseringens usynlige bagside
- Vi forkaster nærmest 90 procent af alle vores forsøg og koncepter. Men det sparer tid og giver et meget præcist overblik for HK at eksperimentere sig frem. Det giver os nemlig mulighed for at finde frem til de projekter, som det giver allermest værdi at løbe med, frem for at løbe med alle gode idéer vi får, siger Christel Laudrup Spliid.
”Skal skabe mening og merværdi”
Et af de projekter, som hurtigt viste sig at skabe værdi og nå en bredere målgruppe, var en chatbot til unge fritidsjobbere. Behovet stor klart, da mødre til de unge ringede for at forhøre sig om løn og rettigheder for deres børn. De unge ville hellere bruge en chatbot, så den blev udviklet som supplement til telefonen og ramte målgruppen af fritidsjobbere.
Christel Laudrup Spliid er antropolog og innovationsekspert i HK LAB. Privatfoto
Det samme gjorde et virtual reality-kursus, som blev udviklet af HK LAB til at hjælpe HK’s kontorelever i eksamenssituationer. Den interaktive virtual reality-brille bliver nu også efterspurgt af de ældre HK’ere, når de oplever eksamensnervøsitet.
LÆS OGSÅ: Digitalisering - udnyt medarbejdernes viden
- Der er mange spændende, teknologiske løsninger, men vi skal ikke lave teknologiafprøvning for teknologiens skyld. Vi skal kun involvere teknologi i de løsninger, hvor det giver mening og merværdi. Der kan bruges mange teknologiske løsninger til at løse et behov, så det gælder om at finde frem til den teknologi, som løser det bedst – hvis der overhovedet skal indgå en teknologi, siger Christel Laudrup Spliid.
”HK’ere er fageksperter”
Lige nu udvikler HK LAB små virtuelle kurser om teknologiforståelse for HK’s medlemmer. I den forbindelse handler det ikke om at udvikle på digitale kompetencer, men mere om at bruge den viden, som mennesket i jobbet har opnået. Så det handler om at hjælpe HK’erne med at bruge deres personlige kompetencer rigtigt i den nuværende digitale arbejdsvirkelighed.
LÆS OGSÅ: Bliv skarp(ere) på ny teknologi
- De administrativt ansatte HK’ere er fageksperter. De ved mest om arbejdsgangene i jobbet, de har de gode netværk i organisationen, de forstår de tværgående samarbejder, og det er dem, der kan forklare de enkelte processer på en simpel måde. Det er alt sammen efterspurgt af arbejdsgiverne og i de digitale løsninger, for det er HK’erne, der har det overordnede blik på sammenhængen på arbejdspladsen. Vi skal bare have medlemmerne til at byde sig til og forstå, at de selv kan gøre noget for at stå stærkere, siger Christel Laudrup Spliid.
Derfor har HK LAB nu kurser, hvor medlemmerne kan lære at forstå teknologi bedre. Det handler også for HK’erne om at stå frem med deres viden og arbejde med selvværdet på jobbet, siger Christel Laudrup Spliid. For de ved meget mere om teknologi, end de er klar over. I begyndelsen af det indledende teknologikursus skal man som bruger indtaste sin egen forventede viden om teknologi. Og den vurdering viste sig tydeligt at være sat alt for lavt af flertallet af HK’erne.
- Subjektiv menneskelig erfaring fra arbejdspladsen er værdifuld i digitaliseringen. Den har HK’erne. Dataetik er et af temaer, som vi kigger på ud fra flere perspektiver. Blandt andet i forhold til, hvem der på arbejdspladsen skal holde øje med, at data og digitale løsninger ikke misbruges og ikke kører skævt. Det er vigtigt, at vi har mennesker ansat til at sikre, at de rette data bruges, og at der holdes en høj etik. Og her vil det være oplagt, at medarbejdere fra en faggruppe, som har mange berøringsflader, spiller en stor rolle – fx HK’ere, siger Christel Laudrup Spliid.