"Alle skal kunne se, at de er en del af et fællesskab, der betyder noget"

Skatteminister Jeppe Bruus håber, at statens ansatte vil opleve ham som en minister, der er optaget af dialog. Med udnævnelsen til skatteminister 4. februar 2022 fulgte opgaven som øverste arbejdsgiver for alle ansatte i staten. Foto: Mikkel Østergaard.

Jeppe Bruus, 43-årig socialdemokrat og indtil for nylig politisk ordfører, er inde i sin 8. uge som skatteminister, da HK Statbladet interviewer ham en travl dag på kontoret i glas- og stålhuset på Nicolai Eigtvedsgade ved havnen i København.

Her har han ansvaret for inddrivelse af danskernes gæld, de stærkt forsinkede nye ejendomsvurderinger, genopbygningen af skatteforvaltningen med tusindvis af ny medarbejdere og mange andre tunge opgaver og sager på skatteområdet.

Topchef for 195.000

Med titlen som skatteminister følger også rollen som øverste arbejdsgiver for de cirka 195.000 statsansatte og politisk chef for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, statens arbejdsgiverkontor.

Din nye topchef
Jeppe Bruus er den 24. skatteminister, siden ministeriet blev oprettet i 1975. Men han er kun den 2. medarbejderminister. Den første var partifællen Morten Bødskov. Han fik rollen i 2019, da regeringen oprettede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og altså placerede den under skatteministerens vinger. Indtil da var det i årtier den til enhver tid siddende finansminister, der skulle holder styr på de statsansatte og forhandle deres løn med de faglige organisationer.

Den rolle bliver mest tydelig for omverdenen, når der skal forhandles overenskomst for statens ansatte hvert 3. år. Næste gang er i 2024. Så det bliver ikke allerede i dag, at vi får Bruus’ bud på statens udspil til næste armlægning med de faglige organisationer.

Men sine ambitioner som medarbejderminister (redaktionens hjemmestrikkede betegnelse) - vil han gerne tale om.

- Det var da en sjov titel. Den kan jeg godt li', siger han med et smil.

Ved sin tiltræden erklærede den tidligere kommunikationschef i Skattestyrelsen begejstret, at han var meget glad for at være blevet skatteminister.

- Ja, det er jeg stadig meget glad for. Og det er virkelig spændende, at rollen som de statsansattes arbejdsgiver følger med. Hvilken jo er lidt ufortalt i det store billede af at være skatteminister, konstaterer Jeppe Bruus.

Vil dialogen

For nylig sagde du til Jyllands-Posten, at man skal kunne mærke, at regeringen fører socialdemokratisk skattepolitik. Skal de statsansatte også kunne mærke, at deres medarbejderminister er socialdemokrat?

- Jeg håber, at man vil opleve en minister, som er optaget af dialogen. Det vil jeg i hvert fald bestræbe mig på. Og en reel nysgerrighed på, hvilke udfordringer medarbejderne oplever. Min ambition vil være at skabe og udvikle gode og sunde arbejdspladser med muligheden for at realisere et godt arbejdsliv. Med gode kolleger og gode rammer for ens arbejde, siger Jeppe Bruus.

Han gør selv opmærksom på to af de store udfordringer, han og hans styrelse skal overvinde for at gøre statens arbejdspladser til det slaraffenland, han taler om: Stress og utilfredshed med lønniveauet for nogle faggrupper.

- Jeg ved godt, at der er gode mennesker, der arbejder på tværs af den offentlige sektor, som oplever at have et meget stressende arbejdsliv. De oplever, at rammerne er nedslidte. De mener, at lønnen er for lav i forhold til det arbejde, de laver. At anerkendelsen er for lille, at man løber hurtigt, og at det er utilfredsstillende, fordi man ikke kan bruge sin faglighed. Og det mener jeg også er enormt vigtigt, siger ministeren.

Mening som drivkraft

Selv om han altså konstaterer, at nogle offentligt ansatte er utilfredse med deres job af forskellige grunde, er Jeppe Bruus overbevist om, at de offentlige arbejdspladser kan give medarbejderne noget helt særligt: Mening. Det viser både undersøgelser og erfaringer, siger han.

- Når du spørger i fx skattevæsenet, hvorfor folk egentlig vælger at være ansat dér, så scorer det, at arbejdet er meningsfuldt, ret højt. Hvis ikke højest. Og sådan er det for mange mennesker, der er ansat i den offentlige sektor.

- Uanset om man er sosu-assistent, sygeplejerske, skolelærer eller HK’er, så er man en del af et fællesskab og en arbejdsplads, som er meningsfuld for de fleste. Man kan se, at det man arbejder med, betyder noget for velfærdssamfundet. Det er en enorm drivkraft. Jeg tror, at den hænger sammen med den offentlige sektors kæmpe værdi for samfundet.

Staten kan ikke konkurrere på lønnen

Men er det nok, at folk er glade for at arbejde for en god sag? Skal der ikke flere godter til for at staten fremover vi være attraktiv for nuværende og nye medarbejdere?

- Man skal hele tiden arbejde med, hvordan man skaber gode og attraktive arbejdspladser. Vi kan ikke altid konkurrere på løn. Tag bare skattevæsenet: Vi har brug for utroligt mange dygtige it-folk. Mange af de it-ansatte kunne tjene meget mere i den private sektor, siger Jeppe Bruus.

- Alligevel vælger ret mange faktisk at være ansat i skattevæsenet som it-specialist. Fordi de finder det attraktivt at arbejde for en vigtig sag. Der et godt arbejdsmiljø, de har mange kolleger, der laver det samme. De er en del af nogle ekstremt spændende opgaver med adgang til data i mængder, de ikke kan få andre steder. De er drevet af opgaven, konkluderer ministeren.

Men, tilføjer han, hvis de ikke oplever et godt arbejdsliv, at blive anerkendt og at kunne bruge deres faglighed, så ville de nok ikke tage jobbet på trods af, at de ikke kan få så meget i løn som de kunne andre steder.

Ekstremt optaget af god ledelse

Der er altså ifølge Jeppe Bruus noget særligt ved at arbejde i staten, regioner og kommuner. En følelse af mening. Men det kan hurtigt blive meningsløst, hvis ikke en bestemt forudsætning er opfyldt: Gode ledere.

- De fleste af os har nok prøvet at have en dårlig chef. Det kan gå i en periode. Man kan have udsigt til at flytte sig selv – eller at chefen flytter sig. Hvis ikke der er udsigt til det, bliver det ulideligt. Vi kan have nok så mange strategier og politikker for kultur og samvær og alt andet: Hvis den nærmeste chef er dårlig, falmer alt det andet i betydning, siger medarbejderministeren.

- Alle skal kunne se, at de er en del af et fællesskab, der betyder noget. Og det er først og sidst et arbejdsgiveransvar. Et ansvar, jeg har som øverste arbejdsgiver, men også et ansvar på direktør- og mellemlederniveau. Men det vigtigste er det ansvar, man har som nærmeste leder, understreger han.

- Derfor er jeg ekstremt optaget af udviklingen af gode ledere tæt på, men selvfølgelig også af dem, der er længere oppe i systemet. Det er nøglen til at kunne drive gode arbejdspladser, mener Jeppe Bruus.

Hvad med de statsansattes købekraft?

Men begejstring for opgaven kan man ikke betale hverken husleje eller ugens indløb med. Inflationen buldrer derudad. Købekraften styrtdykker. Hvad vil du gøre for at sikre, at de statsansatte følger med lønmæssigt?

- Da jeg blev skatteminister for nylig, talte vi om, hvor meget BNP voksede. Inflationen var steget inden da. Priserne på benzin og energi var steget inden da. Og så er det bare blevet meget værre de seneste uger. Ingen aner, hvor vi står om en måned.

- Vi følger det her virkelig tæt. Jeg bruger meget tid på at kigge på, hvordan det ser ud for de danskere, der har mindst. Vi har i går (30.3.-22, red.) fordoblet varmechecken til 6.000 kroner til danskere med en husstandsindkomst på under 650.000. Den når 419.000 husstande. Vi kigger på mange parametre.

Men kigger I også på det statslige arbejdsmarked?

- Det er klart, at inflationen er høj, siger Jeppe Bruus, mens han tilsyneladende overvejer sine ord. - Vi kigger på, hvordan vi kan hjælpe danske familier i en tid, hvor priserne stiger på mange parametre. Vi kigger på mange forskellige løsninger. Men hvis du spørger mig, om jeg er ved at invitere til overenskomstforhandlinger (i utide, red), så er jeg ikke det, siger ministeren med klar røst.

Hvad så med Lønstrukturkomiteen, hvor eksperter og fagforeningsfolk – blandt andre HK Stat-formand Rita Bundgaard – for tiden analyserer lønforholdene for alle offentligt ansatte. Kan fx statsansatte HK’ere se frem til lidt ekstra herfra?

- Jeg forstår godt, at man er optaget af det spørgsmål. Komitéen støtter vi, og vi kommer til at forholde os meget grundigt til dens anbefalinger. Men jeg vil ikke foregribe hele den debat. Det kan godt blive læst som et ikke-svar. Men det er også udtryk for, at jeg anerkender rollefordelingen. Vi afventer, hvad komiteen kommer med, inden vi diskuterer, hvad et muligt udfald kan være.