Marianne Vind vurderer, at en europæisk mindsteløn truer ikke bare den danske model, men selve velfærdssamfundet. Bare se, hvad der er sket i Tyskland, siger hun.

Foto: Carsten Snejbjerg

2022 kan blive året, hvor EU indfører mindsteløn i alle EU-landene. Det er langt fra sikkert endnu, at det vil ske, men det er meget muligt. Et flertal af medlemslandene presser på for, at mindstelønnen skal blive en realitet, mens andre lande som Danmark kæmper imod. 

Men hvad er der egentlig på spil, og har en mindsteløn nogen som helst betydning for medlemmerne af IMI, som ifølge lønstatistikken for 2021 oppebærer en gennemsnitsløn på 39.097 kr. før pension og andre overenskomstmæssige tillæg? 

Europaparlamentariker Marianne Vind (S) kiggede i marts forbi HK it, medie & industri Hovedstaden på Islands Brygge i København for at besvare disse spørgsmål. Og lad os bare afsløre, at hun er bekymret for udviklingen. Man skal ikke kigge længere end til Tyskland, forklarer hun, for at se, hvor farlig en størrelse mindsteløn er.

TYSKE SPOR SKRÆMMER

- Tyskland indførte for syv-otte år siden en mindsteløn med alles velsignelse, også fagbevægelsens og den store middelklasses. Især kvinder i Østtyskland var uanstændigt lavtlønnede, og derfor valgte tyskerne af hjertets godhed at indføre en mindsteløn, så ingen skulle gå for fem euro i timen, forklarer Marianne Vind. 

- Tanken er sympatisk, men her syv-otte år senere er problemet bare, at millioner af tyskere får denne mindsteløn eller en marginalt højere løn, som er bundet op på mindstelønnen. Vi taler om faglærte, håndværkere, chauffører, butiksansatte, bogholdere – alle mulige uddannelser. Granvoksne mennesker, som tilhørte middelklassen, går nu til 9,8 euro i timen.

- Konsekvenserne er videre, at væksten i Tyskland går i stå. Folk har ikke råd til at købe noget, suppekøkkenerne er i eksplosiv vækst. Antallet af lønmodtagere med en overenskomst er raslet ned og ligger nu på 11 pct. Virksomhederne melder sig ud af arbejdsgiverorganisationerne, dropper overenskomsten og betaler bare mindstelønnen. Det sker for virksomhed efter virksomhed, for det smitter på grund af konkurrencen.

TRUSSEL MOD VELFÆRDSSAMFUNDET

Vedtages der et direktiv om EU-mindsteløn, vil satsen variere fra land til land. Det er muligt, at man helt vil kunne slippe for at indføre mindstelønnen, hvis mindst 70 pct. af et lands lønmodtagere er dækket af en overenskomst, hvilket er tilfældet i Danmark. Omvendt vil bare en enkelt utilfreds lønmodtager i Danmark formentlig kunne gå til EU-domstolen, få fastslået sin ret til mindsteløn og dermed få korthuset til at ramle.

Lige nu diskuterer Europa-Parlamentet og Ministerrådet en model, hvor mindstelønnen ligger på 60 pct. af det enkelte lands medianindkomst. Hvilket svarer præcis til den EU-definerede fattigdomsgrænse. Uanset beløbet mener Marianne Vind dog, at alene konceptet mindsteløn kan blive en decideret bombe under det danske samfund.

- Vores velfærdsmodel kommer fra over 100 års overenskomstforhandlinger, der fungerer som en slags overskudsdeling. De år, hvor der er ekstra på bundlinjen, bliver der krævet lidt ekstra fra medarbejderne og fagbevægelsen. Er der omvendt krise, holder de igen med kravene. Sådan kører det ikke med en lav mindsteløn. Her scorer virksomhederne altid bare overskuddet. Det betyder også, at der blandt medarbejderne ikke er noget incitament til at give den en ekstra skalle. Plus at den stigende løn, vi har haft i Norden i over 100 år, jo har gjort, at vi kan betale rigtig meget i skat og derfor har råd til den store velfærdspakke, siger hun.

Det har aldrig været vigtigere at være medlem af en fagforening, end det er i dag, vurderer Marianne Vind. 

Mener du, at mindstelønnen kan true ikke bare den danske model, men selve velfærdssamfundet?

- Ja, og jeg er holdt op med at kalde den danske model for en arbejdsmarkedsmodel, jeg kalder den en samfundsmodel. For uden vores overenskomstmodel havde vi ikke et velfærdssamfund. Prøv bare at se på antallet af trepartsaftaler under coronakrisen. Vi er det land, der er kommet bedst ud af den, fordi arbejdsmarkedets parter hele tiden har arbejdet sammen med regeringen. 

Relevant for dig

HK it, medie & industri Hovedstadens medlemmer tjener i snit cirka 39.000 kr. om måneden. Er spørgsmålet om mindsteløn så overhovedet relevant for dem?

- Sådan tror jeg også, rigtig mange tænkte i Tyskland for otte år siden. Der var ingen, der havde troet, at de selv ville komme til at sidde med den løn. Men fra at have et arbejdsmarked i Tyskland med ret mange overenskomster og mange medlemmer af fagforeningerne, så har man det ikke nu. Det er enormt skræmmende, at det er gået så hurtigt. Ingen havde forudset det her. Men sagen er, at ingen af de 21 EU-lande, der har en national mindsteløn, har fået flere overenskomster, mere velstand, større produktivitet eller noget som helst andet. Ikke ét af de lande er en succeshistorie. Jeg har bedt mine kolleger i Europa-Parlamentet pege på en succes, men det kan de ikke. 

En del af vores medlemmer, især grafikere, er freelancere. Vil de egentlig blive påvirket af en mindsteløn?

- Ikke direkte, for de er jo selvstændige og skal ikke have en mindsteløn. Men ser de ind i en fremtid, hvor grafikerne på virksomhederne om en årrække går til mindstelønnen, så bliver det nok svært for dem at fortsætte med at få en ordentlig pris for deres arbejde.

Men tror du alligevel ikke i sidste ende, at vi har indrettet os så godt og har så stærk en samfundsmodel, at vi godt kan finde ud af at passe på den?

- Jeg tror faktisk, fagforeningernes medlemmer vil holde fast i længere tid end arbejdsgiverne. Men vores model virker bare ikke uden to stærke parter. Ellers er overenskomstforhandlingerne jo ikke valide. Så konsekvenserne for samfundet er store, hvis det her smuldrer, siger Marianne Vind.

- Det er med høje organiseringsprocenter og høj overenskomstdækning, at vi kan holde vores model i live og alt det her skidt fra dørene. I mit hoved har det aldrig været vigtigere at være medlem af en fagforening og have en overenskomst, end det er i dag.