Spillemyndigheden sin egen fiktive spillehal på kontoret i Finlandsgade, Odense. Den bliver primært taget i brug til oplæring af medarbejdere med henblik på at få kendskab til, hvordan spillene og automaterne fungerer i praksis. Fra venstre: Maj-Britt Alsen, Lone Møller Larsen, Edvina Bilajac og Søren Koefoed-Hansen. Foto: Heidi Lundsgaard.
Centralt i Odense ved en udmunding til Odense Fjord omgivet af moderne, hvide etageejendomme, hører Spillemyndigheden hjemme i to forskellige kontorbygninger. Herfra kontrollerer størstedelen af Spillemyndighedens 120 medarbejdere, heraf 35 HK’ere, det danske spilmarked.
Tilbage i år 2000 var det dog kun med en snes medarbejdere i en afdeling under den daværende Told- og Skattestyrelse, at Spillemyndigheden så dagens lys. Dengang havde Dansk Tipstjeneste monopol på spilmarkedet i Danmark, men efter pres fra EU blev markedet i 2012 delvist liberaliseret. Det gav vokseværk til Spillemyndigheden, men også til antallet af spil, spillere og spiludbydere på et marked, hvor den næste gevinst kan synes kun at været ét klik væk – og ikke en tur i kiosken som i den analoge tidsalder.
Året efter liberaliseringen blev Spillemyndigheden ophøjet til en selvstændig styrelse under Skatteministeriet for bedre at kunne holde trit med spilmarkedet. Ét marked, hvor der efterhånden kan spilles på alt mellem himmel og jord. Fra fodboldkampe i den skotske 3. division, antallet af hjørnespark i landskampene til hestevæddeløb, X-factor og Folketingsvalg. Det er kun væddemålsdelen, for hertil kommer også online poker og kasino, almennyttige lotterier, kasinoer, spillehaller samt automater på værtshuse og restaurationer.
Vi kommer ikke med en politimester-attitude. Vi har en dialogbaseret tilgang, hvor vi forklarer, hvorfor vi kommer, og hvad vi kigger på.
Fællesnævneren er, at der spilles om penge. Mange penge. Sidste år havde spiludbyderne på det danske marked en samlet bruttospilleindtægt – fratrukket gevinster – på 9,6 milliarder kroner.
Mangfoldige HK’ere i en tværfaglig styrelse
Som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser rykkede Spillemyndigheden fra Havneholmen i København til Odense i 2016. Derfor er det måske heller ikke helt tilfældigt, at 3 ud af de 4 HK’ere, som HK Statbladet har sat stævne til interview, taler med en klingende fynsk røst.
Her ophører lighederne også. Målt på faglighed er de alle 4 udtryk for den diversitet, der kan være i HK-faget. Lone på 50 er den administrativt stærke sagsbehandler, som blandt andet sidder med ansøgninger og tilladelser indenfor spillehaller og restaurationer. Edvina, 18, er kontorelev i bogholderiet, Søren er it-specialist, mens fagkonsulenten Maj-Britt ofte er at finde på landevejene, hvor hun fører tilsyn med fysiske spilsteder.
Lone Møller Larsen. Foto: Heidi Lundsgaard.
De fleste styrelser kan siges at være tværfaglige i større eller mindre grad, på den måde at der ofte vil være HK’ere, jurister, økonomer og it-folk samlet, men hos Spillemyndigheden er tværfagligheden ifølge Lone Møller Larsen mere tydelig:
- Jeg kan godt lide kombinationen af den administrative sagsbehandling, og dialogen vi har med indehaverne. Jeg har mit eget ansvarsområde, og jeg kan godt lide det her med, at man gør en forskel og kan følge sagen undervejs. Vi samarbejder på tværs med både jurister og tilsynsfolk. Når jeg har givet en tilladelse, er det ikke sådan, at jeg aldrig hører om den sag igen. Tværtimod. Vi har løbende kontakt, både under ansøgningsprocessen og i forbindelse med opfølgning på eksisterende tilladelser, fortæller hun.
At være tæt på sagerne og føle sig inddraget er for Lone Møller Larsen én af fordelene ved at være i en mindre styrelse:
- Jeg kan følge sagens gang, og man har føling med, hvad der sker i styrelsen og i de andre kontorer. Det er denne helhedsorienterede tilgang, som jeg synes er en af fordelene ved, at vi er en mindre styrelse, siger Lone Møller Larsen.
Kontoreleven vejleder store indsamlingsshows
Også Spillemyndighedens 18-årige kontorelev, Edvina Bilajac, sætter pris på det tværfaglige. I sig selv er hendes 2-årige elevtid tværfagligt anlagt, da hun undervejs skal rundt i flere forskellige afdelinger.
Edvina Bilajac. Foto: Heidi Lundsgaard.
Siden 1. september sidste år har hun både siddet med tilladelser indenfor almennyttige lotterier, online kasinoer, og i øjeblikket er hun i bogholderiet.
- Én af årsagerne til, at jeg valgte Spillemyndigheden, var at jeg kan følge sagerne fra vugge til grav og komme rundt flere steder i styrelsen. At sidde med fakturaer og varemodtagelse har ikke så meget med spil at gøre. Det er lærerigt og spændende på sin egen måde, men jeg kan nok bedst lide at have kundekontakt, siger hun med et smil og fortsætter:
- Jeg kunne især godt lide at have kundekontakt, da jeg sad med almennyttige lotterier, hvor jeg skulle vejlede både små spejderforeninger og store tv-shows som eksempelvis Knæk Cancer, i bekendtgørelsen for, hvordan man må samle penge ind til almennyttige formål, fortæller Edvina Bilajac.
HK’ere er lovens lange arm
Netop lotterier er i den danske spillelov underlagt et monopol. Varelotteriet og Landbrugslotteriet er selvejende institutioner under Justitsministeriet, mens Klasselotteriet og Danske Lotteri Spil begge hører under det statsejede Danske Spil A/S.
Sammen har de monopolet på lotterispil i Danmark. Herfra går overskuddet til udlodningsmidlerne, som bliver delt ud til kulturelle formål, foreninger og breddeidrætten. Derudover er det kun lotterier, der har et almennyttigt sigte, og som er udbudt af foreninger og lignende, der er lovlige.
At administrere og vejlede om almennyttige lotterispil samt at opsnappe ulovlige lotterispil er et andet eksempel på HK’ernes tværfaglighed. Maj-Britt Alsen er, udover at være TR for Spillemyndighedens 35 HK’ere, fagkonsulent indenfor Spillemyndighedens tilsyn med landbaserede spilsteder. Heri indgår både spillehaller, restaurationer samt supermarkeder, der sælger Lotto-produkter.
Maj-Britt Alsen. Foto: Heidi Lundsgaard.
Med monopolet er det i det store billede Maj-Britt Alsen og hendes kollegers opgave at beskytte monopolet og sørge for, at indtægterne havner i de rigtige lommer. Et af deres konkrete fokusområder i de sidste par år har været at få bugt med ulovligt lotterispil på visse udskænkningssteder.
Det er lotterispil, der typisk går ud på, at gæsterne køber et antal lodder, hvor vinderen findes ved lodtrækning og får indholdet af puljen. At forklare indehavere og kunder, at disse spil, som umiddelbart kan lyde hyggelige og uskyldige, faktisk er ulovlige, har været en stor del af opgaven.
- Qua vores besøg rygtes det fra sted til sted, at spillene er ulovlige, og der er stort set lukket ned for det. Vi oplevede, at de ikke var bevidste om det, og blev det først, da vi kom ud og gjorde opmærksom på det, fortæller fagkonsulent Maj-Britt Alsen.
Formålet er at beskytte spillerne
"Er I fra Skat?"
- Ja, til dels, siger Maj-Britt og griner, da hun fortæller om et spørgsmål, hun af og til bliver mødt med af kunderne ude på spilstederne.
Tilsyn og kontrol kan for medarbejdere indenfor skattevæsnet være forbundet med chikane, trusler eller sågar at blive filmet, mens man udfører sit arbejde. Det er dog ikke tilfældet for Maj-Britt og kollegerne, når de er på tilsynsbesøg, som oftest er uanmeldte.
- Nej, det oplever vi meget sjældent. Fredag eftermiddag kan man da godt møde nogle glade og feststemte gæster på et udskænkningssted, fortæller hun.
Ifølge Maj-Britt hænger det sammen med deres egen tilgang til opgaven.
- Både spillere og bestyrere tager det oftest helt roligt, når vi kommer. Vi kommer ikke med en politimester-attitude. Vi har en dialogbaseret tilgang, hvor vi forklarer, hvorfor vi kommer, og hvad vi kigger på. Det er vigtigt for os at fortælle, for i bund og grund er vi der for at beskytte spillerne, forklarer Maj-Britt Alsen.
I 2019, 2020 og 2021 var Spillemyndigheden på i alt 4.000 tilsyn. Dette medførte 255 anmeldelser til politiet for brud på spilleloven. I de fleste tilfælde var der tale om mindre fejl som for eksempel, at en spilleautomat er sprunget udover det 5-årige syn, at ID-nummeret ikke stemmer overens med synsmærkatet, eller at spillestedet ikke skilter med hjælpelinjer for spilproblemer, som skal være synlige, fortæller Maj-Britt Alsen.
- Blandt de grovere forseelser er steder uden tilladelse, hvilket nok er vores største udfordring. Vi må ikke opsøge steder, der ikke har tilladelse, så i disse sager bistår vi politiet. Ellers kan det være tilfælde, hvor plomben i en automat er blevet brudt, hvilket betyder, at man kan manipulere med spillet, således at spillet ikke overholder den lovede tilbagebetalingsprocent, siger Maj-Britt Alsen.
Effektive tilsyn beror på data
Spillemyndighedens tilsyn er delt op i to kategorier; basistilsynene, der er tilsyn efter faste intervaller, og projektorienteret tilsyn, der er et tilsyn med et konkret sigte. Det kan være i form af at tjekke, om unge i en bowlinghal spiller på automaterne, brudte plomber, hvidvask eller vejledning til spilstederne herom.
Søren Koefoed-Hansen. Foto: Heidi Lundsgaard.
Tilsynene er langtfra baseret på tilfældigheder. Indenfor de sidste par år er tilsynene i højere grad baseret på data fra spilstederne, som er koblet op på Spillemyndighedens databaser, fortæller Søren Koefoed-Hansen, der er HK’er og it-specialist ved Spillemyndigheden.
- Vi kan se, hver gang der bliver puttet en mønt i en automat. På den måde kan vi holde øje med, om automaten overholder tilbagebetalingsprocenten. Der er ingen tvivl om, at vi det hele taget sigter mod et mere datadrevent tilsyn, siger han med overbevisning i stemmen.
At opdage muligt snyd kræver i nogle tilfælde, at det sker på fersk gerning. Ved at tage afsæt i data kan man nemmere målrette tilsynene, fortæller Søren Koefoed-Hansen.
- Det kan være svært at finde ud af. om der er unge under 18 år, der spiller i en kiosk. Her kan vi komme og observere spillet op til store sportsbegivenheder, som eksempelvis landskampe og Champions League-kampe, hvor vi ved, at der vil blive spillet mere end normalt, siger Søren og supplerer:
- Der er også de mere komplicerede data, hvor vi eksempelvis kan kigge på, om der bliver solgt mange lottokuponer i en kiosk tæt på en skole i de tidsrum, hvor der er frikvarterer. Er det tilfældet, så er det oplagt at sende Maj-Britt og hendes kolleger afsted og sætte en stopper for det ulovlige spil, siger Søren Koefoed-Hansen.
Aldersgrænsen for at spille i Danmark er 18 år samt 16 år for Lotto og skrabelodder. En ny undersøgelse fra Rambøll viser, at 6 procent af de 12-17-årige har pengespilproblemer i større eller mindre grad.