Så meget er priserne på nogle af de mest populære dagligvarer steget fra april 2021 til juli 2022. Grafik: Eks-Skolens.

Lad os begynde med et eksempel: Hvis du tjener 35.000 kr. om måneden, skal du stige til omkring 37.500 kr. – alene for at undgå en tilbagegang i din realløn.

Så vildt udvikler inflationen sig lige nu, og da denne tekst er skrevet i slutningen af juni, kan det stå endnu værre til, når du læser den i august. Det seneste år er forbrugerpriserne målt i forhold til året før nemlig steget måned efter måned – fra 1,8%  i august 2021 til 3% i oktober over 4,3% i januar 2022 og til hele 7,4% i maj, den højeste årsvækst i 39 år.

På den baggrund har økonomer i diverse medier beregnet, at en gennemsnitsfamilie med to børn skal finde 20-30.000 kr. ekstra om året blot for at klare de faste udgifter.

Arbejdsgiverne skylder

- Inflationen rammer os alle, men det er på ingen måde rimeligt, at lønmodtagerne skal holde for. Det er dem, der tjener mindst, som bliver hårdest ramt, siger Peter Jacques Jensen, formand i HK it, medie & industri Hovedstaden.

- Og mens arbejdsgiverne godt kan lide at sige, at inflationen de forgangne år har været lav, og at lønmodtagerne derfor har råd til at betale lidt mere i en periode, så glemmer de behændigt at nævne, at timelønnen de sidste syv år er haltet mere og mere efter produktiviteten: Mens medarbejderne i gennemsnit er blevet mere og mere effektive og har skabt mere værdi for virksomhederne, er lønnen ikke fulgt med. Det vil sige, at virksomhederne beholder en større og større del af gevinsten selv.

Hvad skulle du tjene lige nu, hvis din løn skal følge med forbrugerprisstigningerne fra maj? Du finder svaret ved at gange din månedsløn med 1,074.

 

Gode og dårlige nyheder 

Udsigten i krystalkuglen er ikke opmuntrende: Verdensbanken forventer, at energi- og råvarepriser først falder til et mere tåleligt niveau i 2025, og Nationalbanken forventer en kerneinflation (eksl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) på over 2 pct. de kommende år, hvilket vil fortsætte presset på de almindelige husholdninger.

Den gode nyhed er, at mange arbejdsgivere er villige til at give deres medarbejdere mere i løn. En undersøgelse lavet af fagforeningen Lederne tidligere i år viser, at 51% af lederne forventer helt eller delvist at efterkomme lønkravet fra de ansatte. 

Dog ikke på grund af inflationen – men fordi der er mangel på arbejdskraft. Ledighedsprocenten i april på 2,4% var nemlig den laveste siden 2008.

- Hvis din løn har udviklet sig som gennemsnittet, er den i år gået et skridt frem og tre skridt tilbage. Har du ikke allerede gjort det, så har du altså al mulig grund til at bede om en lønforhandling snarest, siger Peter Jacques Jensen.

 

Inflation skal ikke være dit hovedargument

Mens de stigende priser er en stærk motivationsfaktor for at bede om mere i løn, så er de ikke dit stærkeste argument. Inflationen rammer os alle, og din chef kan argumentere for, at vi alle er i samme båd etc.
 
Generelt er det en langt bedre strategi at bede om en lønstigning, fordi du har fortjent den, og ikke fordi du har brug for den. Derfor skal du forberede dig ved at se på, hvilke opgaver du har løst, hvordan du har udviklet dig, hvad du bidrager med på arbejdspladsen etc.
 
Du kommer nemt i gang med vores forberedelsesskema, som guider dig gennem de mest centrale overvejelser. Print skemaet eller udfyld det online – du finder det på www.hk.dk/samtaleguide

 

Så meget er energi og brændstof steget på et år

Benzin +39,2%
Diesel +49,7%
Elektricitet +60,5%
Gas +119,9%
Fjernvarme +3,9%
 
Kilde: Danmarks Statistik – stigning fra maj 2021 til maj 2022

Sådan gjorde vi: Førpriserne i dagligvareoversigten er taget fra B.T.’s pristjek i april 2021 og stammer alle fra Netto. 2022-priserne er indhentet i en Netto i København den 4. juli 2022.

Kilder: Danmarks Statistik, CO-industri, Finans.dk, Børsen, Lederstof.dk, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nationalbanken, Statistikbanken.