Michael Hansen og Gitte Møller Pedersen husker det første netværksmøde, hvor der var stuvende fuldt. Men også at det var så grænseoverskridende for nogle af deltagerne, at de græd og turde komme ind i lokalet. Foto: Michael Drost-Hansen
I sin hverdag er Gitte Møller Pedersen plaget af både smerter og træthed. Hun har gigt, været udsat for to piskesmæld, og så lider hun af nervesygdommen fibromyalgi. De sidste 14 år har hun været ansat i Regionshuset i Aalborg i fleksjob først på 20 timer, så på 16 og i dag på 12,5 timer om ugen. Og selvom hun drømmer om at arbejde 37 timer om ugen, ved hun godt, at det kun går én vej.
Og netop den følelse – at man så gerne vil noget, som man simpelthen ikke er i stand til fysisk – den savnede hun at dele med nogen. Derfor startede hun for syv år siden et fleksjob-netværk i Nordjylland.
En af dem, der dukkede op første gang, var Michael Hansen. Siden 2011 har han været i fleksjob i Rebild Kommune. Han lider af dværgvækst og spinalstenose, og heller ikke han kan gøre sig forhåbninger om nogensinde at komme til at arbejde fuldtid.
Men begge er de glade og taknemmelige over, at de har muligheden for at arbejde på en fleksjobordning. Og den positive tilgang forsøger de at tage med sig, når de mødes i netværket.
- Da jeg i sin tid fik ideen til netværket, var det fordi, der ikke var nogen som helst steder, hvor man kunne gå hen og mødes med andre fleksjobbere. Jeg talte med HK Nordjylland, som hjalp med kontakt til tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne, og jeg oprettede en Facebook-gruppe, hvor alle interesserede kunne melde sig ind, fortæller Gitte Møller Pedersen.
SNAKKEN VAR USTOPPELIG
Til det første netværksarrangement var der fuldstændig overvældende interesse. Lokalet var propfyldt, husker Gitte Møller Pedersen og Michael Hansen.
- Jeg havde åbenbart ramt ned i et udækket behov. Det var grænseoverskridende for deltagerne, nogle græd og turde ikke komme ind i lokalet. Der er rigtig mange fleksjobbere, der har svært ved at acceptere tingenes tilstand. I det rum, vi fik skabt under første netværksmøde, fik folk luft. De blev set og hørt og mødte andre mennesker med de samme udfordringer, forklarer Gitte Møller Pedersen.
- Ja, faktisk snakkede folk til sidst så meget, at vi slet ikke kunne få dem til at gå hjem igen, tilføjer Michael Hansen med et smil og understreger, at det var helt bogstaveligt:
- Mødet tog fire timer. Vi kunne slet ikke få lukket det ned. På vej ud snakkede folk videre og videre, indtil de til sidst stod på parkeringspladsen og snakkede.
MANGE OPLEVER MOBNING
Michael Hansen, der hurtigt blev en del af styregruppen omkring netværket, var da heller ikke i tvivl om, at han gerne ville deltage, da han fik invitationen af sin tillidsrepræsentant.
- Jeg manglede et positivt fællesskab, hvor vi kunne vende vores udfordringer i en positiv ånd og dermed udvikle os sammen. Og jeg skal lige love for, at der var brug for det. Der er rigtig mange fleksjobbere, der føler sig som de eneste i verden, der står i samme situation. Mange har måske udfordringer eller handicaps, der ikke kan ses med det blotte øje – derfor kan det være svært for omverdenen at forstå, at de kun kan arbejde 15 timer om ugen, fortæller Michael Hansen, der omvendt heller ikke synes, at der findes noget værre end særbehandling og omklamrende beskyttelse:
- Det, der fylder allermest, er accepten, og der er mange fleksjobbere, som er udfordret af voksenmobning og kommentarer som “Nåå, du går hjem nu”, eller “Hvor er du heldig, at du allerede har fri”. Til netværksmøderne kan man se, at der ikke går ret lang tid, før flere af de fremmødte står op, fordi de ganske enkelt ikke kan holde til at sidde så længe. Og de fleste går direkte hjem i seng, forklarer Michael Hansen.
INGEN BROK OG YNK
I dag er netværket vokset til knap 250 medlemmer, og de holder møder cirka hver tredje måned, hvor der i snit kommer omkring 30 fleksjobbere hver gang. HK Nordjylland sørger for lidt forplejning, men ellers er det styregruppen, der arrangerer, fortæller Gitte Møller Pedersen.
- Engang i mellem har vi nogle gæster; det kan f.eks. være en psykolog, der fortæller om accepten af at være fleksjobber.
Vi har også haft nogle lokalpolitikere, og f.eks. kokken Claus Holm, der selv har haft nogle diagnoseudfordringer og brændt sit lys i begge ender. Der var stuvende fuldt.
For både Gitte Møller Pedersen og Michael Hansen er netværket enormt givende.
- Det betyder så meget for os, at vi har et godt fællesskab og kan give hinanden gode tips og tricks, fortæller Gitte, og Michael supplerer:
- Vi mennesker elsker jo fællesskaber. Det er rart at kunne mødes om en fælles udfordring. I starten var der meget mere brok og ynk, men nu er det blevet positivt og konstruktiv, når vi mødes. Vi taler for eksempel om, hvorvidt man kan tage en kommunom som fleksjobber.
Og det kan man godt. Gennem netværket fik Gitte Møller Pedersen nemlig samlet 20 fleksjobbere, der var interesseret i at tage en kommunom på fleksvilkår – og så ringede hun til det daværende COK (nu Komponent), som da gerne ville bakke op om det ønske og derfor oprettede uddannelsen.
- Selvom vi er ansat på fleksvilkår, vil vi jo også gerne blive klogere, siger Gitte Møller Pedersen med et smil.
Flere nyheder om fleksjob:
Fleksjob er ikke en hindring for at videreuddanne sig
Fleksjob: Muligheder, regler og krav. Få svar på dine spørgsmål her
Ønsker du at starte et fleks-netværk?
- Til vores første møde var der stille lige i starten, men så begyndte folk bare at snakke. Der blev tændt ild i bordene, og snakken plejede sig selv, fortæller Gitte Møller Pedersen.