Tre ordførere fra Christiansborg

Flere politikere er enige med HK Handel i, at der skal gribes hårdere ind over for vold og trusler mod butiksansatte. Foto: Steen Brogaard\Folketinget.

Det skal udløse en højere straf, hvis man fremover truer eller begår vold mod en butiksansat, ligesom hvis man gør det mod en tjenestemand i funktion. Det mener HK Handel, der i mange år ellers har forsøgt at ændre kundernes adfærd med kampagner, læserbreve og kunderåd.

Men tallene viser, at der stadig er alt for mange butiksansatte, der oplever vold og trusler fra kunder, og det har fået fagforeningen til at reagere.

- Nogle gange skal dialog suppleres med mere drastiske tiltag som en ændret strafferamme, siger formand for HK Handel, Mette Høgh. 

Opbakning fra Christiansborg

Forslaget får opbakning fra flere sider. Bl.a. formand for Folketingets Retsudvalg og medlem af Venstre, Morten Dahlin.

- Generelt bliver vold og trusler straffet for mildt, så Venstre vil meget gerne være med til, at vi får kigget på det her område. De her tal og beretninger vidner om, at der er brug for politisk handling, siger han.

Også politisk næstformand i Dansk Folkeparti, René Christensen, mener, at det er en god idé at indføre hårdere straffe:

- Det er et alvorligt problem, som i sidste ende går ud over alle. Både de ansatte, kunderne og branchen. Derfor er det også vigtigt, at vi handler, og der er hårdere straffe en god løsning. Vi ved, at folk tænker sig en ekstra gang om, inden de farer i flæsket på en politimand eller andre tjenestemænd. Så en ændret strafferamme kunne sagtens få en præventiv effekt på sigt.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at det er vigtigt at gøre noget ved problemet. Hun vil dog i første omgange gerne have mere viden om, hvem det er, der begår forbrydelserne, og hvordan det bedst kan forebygges.

- I forhold til de helt almindelige borgere, der gør det her, kan det være en god idé at hæve straffen. Men vi er også nødt til at have et andet ben at stå på, for der er formentlig også en del med psykiske problemer eller misbrugsproblemer, og over for dem hjælper det ikke bare at hæve straffen.

Derfor går kunder amok i køen

Ifølge Ole B. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og bl.a. forsker i køkultur, er det næppe kun misbrugere og psykisk syge, der mister besindelsen i butikkerne.
 
- Min oplevelse er, at det ikke nødvendigvis er dysfunktionelle mennesker. Det er mennesker, der i deres hverdagsliv oplever trængsel, kø og frustrationer, og som af den grund mister besindelsen.
 
Ifølge ham lever vi i en højeffektivitetskultur, hvor det at spilde tid og energi kan opleves som en stor frustration. Om det så er i en bilkø eller i supermarkedet, at det sker. Det er blandt andet de frustrationer, der kan munde ud i vredesudbrud over for fx de ansatte.

- I forhold til hvad man kan gøre ved det, er der overordnet to spor. Det ene er, at man kan lave kampagner. Fx ved at forsøge at menneskeliggøre dem, der sidder bag kassen”, siger Ole B. Jensen.

- Det andet – og ifølge fortalerne det langt mere effektive – spor er ’nudging’. Det vil sige, at man tænker problemerne ind i sin måde at designe butikkerne. For eksempel: Da jeg var barn, og man skulle købe noget ved bagerdamen, var det hende, der havde ansvaret for at holde styr på køen. I dag trækker man i stedet et nummer. På den måde fjerner man ansvaret fra den ansatte og dermed også en mulig årsag til konflikt med vedkommende.