- Jeg oplever, at der en opfattelse af, det er nemt at spare på administrationen, når der skal skæres. Det hænger nok sammen med, at vores arbejde er mere usynligt for det blotte øje end en forskers forskningsresultater, siger Helle Colding Seiersen, der har været ansat på AU i 17 år.
Fra 1. oktober skal HK’erne og de øvrige ansatte på Aarhus Universitet (AU) arbejde i 19 grader og muligvis finde de tykke uldsweatre og håndsledvarmere frem. Det er konsekvensen af universitetets spareplan mod energiprisernes himmelflugt.
Ikke nok med det, har universitetets ledelse også indført et kvalificeret ansættelsesstop for resten af 2022. Særligt dette tiltag slår ned i et allerede åbent sår i administrationen, fortæller Helle Colding Seiersen, FTR for de administrative HK’ere på AU:
- Det giver problemer over hele linjen på universitetet. Hele administrationen er allerede presset. Prioriteringer af opgaverne er nogle gange er usynlige, nogle har sagt op, fordi de har fået et bedre tilbud fra det private, og stillingerne bliver ikke genbesat. Det betyder, at os, der er tilbage, skal løbe stærkere, fordi der ikke bliver prioriteret nok i opgaverne. Dertil kommer der kun flere opgaver, men færre til at løse dem, siger hun.
Ifølge universitetsdirektør Arnold Boon lyder AU’s ekstraregning på el for i år på 70-80 millioner kroner, fortalte han til Universitetsavisen Omnibus i slutningen af august.
Ansættelsesstop skaber utryghed
Det kvalificerede ansættelsesstop trådte i kraft i starten af september i år, og det betyder, at der ikke bliver ansat nye medarbejdere på universitetet resten af året, medmindre der er tale om en kritisk funktion. Helle Colding Seiersen tror ikke, at HK’erne bliver betragtet som en kritisk funktion af universitetsledelsen.
- Nej, det er ikke mit indtryk. Ansættelsesstoppet skaber usikkerhed om fremtiden. Kommer der flere besparelser? Og hvad kommer det til at betyde for os i administrationen? Det er de spørgsmål, jeg som FTR kan mærke, der trænger sig på. Det skaber utryghed, fortæller hun.
Ifølge Helle Colding Seiersen fører utrygheden til et dårligere arbejdsmiljø på AU:
- Det er desværre min erfaring i de her usikre situationer. Vi har været igennem sparerunder før. Indtil for et par år siden var vi underlagt de årlige 2-procentsbesparelser med omprioriteringsbidraget. Opgaverne bliver ikke færre af den grund. Folk knækker halsen og bliver overbelastet, fortæller hun.
Ansættelsesstoppet trådte i kraft i starten af september i år og løber i første omgang til udgangen af 2022, hvorefter det skal revurderes. I samme ombæring har AU også meldt ud, at alt nybyggeri, der kan stoppes, bliver udskudt.
- Ikke mere at komme efter
AU’s ledelse har i forbindelse med tiltagene ikke meldt ud, at der kan være afskedigelser på vej. Det er Helle Colding Seiersens vurdering, at ansættelsesstoppet kan agere stødpude for eventuelle afskedigelser. Men skulle det komme på tale, har hun en klar besked til ledelsen:
- Jeg har jeg svært ved at se, at der kan spares mere på administrationen. Vi er allerede presset og holder for, så jeg kan ikke se, at man kan finde mere hos os. Men det er klart, at bliver der skåret ned på bestemte uddannelser, vil der også være nogle administrative opgaver, der falder fra, siger Helle Colding Seiersen.
AU-direktør: Presset økonomi koster ikke HK-jobs
Negative afkast på de finansielle markeder, som følge af krigen i Ukraine, er en anden årsag til, at økonomien er presset på AU. Universitetsdirektør på Aarhus Universitet Arnold Boon fortæller til HK Statbladet, at de økonomiske udfordringer på AU ikke kommer til at koste HK-jobs:
- Nej, planen indebærer ikke stillingsnedlæggelser. Det er planen, at vi med ansættelsesstoppet kan undgå afskedigelser. Det betyder, at vi venter med at genbesætte stillinger til 2023, når energipriserne forhåbentligt falder til et normalt niveau, og at situationen vender på de finansielle markeder, siger han.
AU modtager mange penge på forhånd i tilskud fra staten, men de må ikke ligge i kassen. De skal investeres i aktier og obligationer på de finansielle markeder. Da krigen i Ukraine har haft en negativ effekt på disse markeder, har investeringerne påført AU et tab på 30-40 millioner kroner. Foto: Lars Kruse
Hvor meget større må ekstraregningen på energi blive, før afskedigelser kommer på tale?
- Det er en usikker tid, og energipriserne og udviklingen på de finansielle markeder er svære at forudsige, så det er svært at sige, og derfor kan jeg heller ikke udstede garantier.
Oplever du besparelser og/eller usikkerhed på arbejdspladsen som følge af store energiregninger? Kontakt redaktionen, hvis du vil fortælle os om det.
I forhold til ansættelsesstoppet og Helle Colding Seisersens kritik af prioriteringer og en presset administration, kan Arnold Boon ikke helt genkende kritikken:
- Jeg kan ikke genkende, at prioriteringerne af opgaver er usynlige. Nu er ansættelsesstoppet først lige indgået, og vi er indforstået med, at der bliver længere sagsbehandlingstider i studieadministrationen. Om administrationen er presset i forvejen, der har vi som ledelse og medarbejdere nok forskellige synspunkter, men her vil jeg opfordre til, at det er noget, man tager en dialog om i de lokale samarbejdsudvalg, siger universitetsdirektør på AU, Arnold Boon.
Laboranter hjælper AU med at spare strøm
AU beskæftiger 280 laboranter, der primært er ansat på de forskningstunge natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter. De står for cirka 70 procent af universitetets samlede strømforbrug, mens de sidste 30 procent går til almindelig drift på hele universitetet. Derfor har ledelse, forskere og laboranter iværksat en række tiltag, der kan mindske strømforbruget, fortæller laboranternes FTR på AU, Bertha Mortensen:
- Vi har nogle frysere, som vi nu har skruet ned fra 80 til 70 minusgrader og andre fra 150 til 140 minusgrader. Det giver en besparelse på 12 procent af strømforbruget. Derudover har vi indstillet på nogle lyssensorer, så de kun lyser i 5-minutters intervaller og ikke i 15 eller 20 minutter. Vi opfordrer også til, at arbejdet de her steder foregår mandag til fredag, hvis muligt, samt på bestemte tidspunkter i weekenden, så apparaterne og udsugning bruges i sammenhæng og ikke tændes og slukkes fra gang til gang, fortæller hun.
For Bertha Mortensen, hendes laborantkolleger og de øvrige faggrupper er det en omvæltning, der kræver, at gamle vaner skal ændres. På linje med Helle Colding Seiersen er hun knap så begejstret for det kvalificerede ansættelsesstop. Til gengæld er hun tilfreds med den konstruktive dialog, som hun har haft med både ledelse og forskere i forbindelse med de strømbesparende tiltag.
- Omvæltningen består i, at vi skal tænke anderledes og overveje, om det er ’nice to have’ eller ’need to have’. Umiddelbart synes jeg ikke, at vores arbejde bliver besværliggjort og heller ikke så længe, at vi snakker sammen. Vi er ikke bare blevet pålagt en masse tiltag fra ledelsen. I stedet har vi snakket sammen alle parter i samarbejdsudvalgene og fundet løsninger. Nogle af tiltagene kan jeg godt se blive permanente, mens andre ikke kan. I længden må det ikke hæmme forskningen, og det er en hårfin balance, siger Bertha Mortensen, FTR for laboranterne på AU.
Med radiatoren sat ned på 19 grader på kontorerne og tiltagene på de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter, forventer AU at kunne barbere 10-15 millioner kroner af elregningen i år.