- Jeg synes, at det er dejligt, hvis vi ikke længere skal bruge tid på den slags, siger Bettina Burmeister.

Det skal være betydeligt lettere for offentlige myndigheder at afvise anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at oplysninger om ikke mindst medarbejdernes navne vil kunne bruges til at chikanere myndighedens ansatte. Sådan lyder et lovforslag fra regeringen.

Både KL og HK Kommunal hilser forslaget velkomment, da begge har erfaringer med sags behandlere, der er blevet presset af chikanøse aktindsigter.

- Når der nogle gange opstår konflikter mellem borgere og sagsbehandlere, så ser vi, at det her værktøj kan blive brugt til at presse myndigheden og sagsbehandleren. Og at det også bruges som ammunition til at komme med udfald på blandt andet sociale medier, siger Henrik Gammelholm, der er leder af Fagligt Team i HK Kommunal.

Derfor mener han, at der er et behov for at give en lidt lettere adgang til at beskytte medarbejderen mod borgere.

- Vi kan ikke sætte meget konkrete tal på, hvor ofte der er tale om egentlig chikane. Men vi kan i hvert fald genkende utrygheden, og at den er stigende hos vores medlemmer, siger Henrik Gammelholm.

Personalesag blev udleveret

En af de medarbejdere, der har være udsat for at blive udleveret direkte i en aktindsigt, er Bettina Burmeister, der er kundeservicemedarbejder i det fælleskommunale trafikselskab Midttrafik i Århus-forstaden Højbjerg. Og selvom episoden ligger et halvt år tilbage, er hun stadig uforstående overfor, hvorfor en fremmed borger dog var interesseret i hendes personalemappe og lønforhold. Hun havde nemlig ikke selv været i kontakt med vedkommende.

Det var lidt overvældende, at et helt fremmed menneske på den måde kunne få oplysninger om mig og min løn.
- Bettina Burmeister, kundeservicemedarbejder i Midttrafik

- Borgeren, der bad om aktindsigten, havde været i kontakt med min kollega per telefon og havde derfor ingenting med mig at gøre. Jeg var til gengæld Midttrafiks ansigt udadtil, da jeg på hjemmesiden stod frem og fortalte om arbejdspladsens værdier, og at jeg er glad for mit arbejde. Ud fra det skriver borgeren til Midttrafik og beder om fuld aktindsigt på mig, fortæller Bettina Burmeister og tilføjer, at hun har fuld forståelse for, at man kan stå i skudlinjen, når man som hun er kundeservicemedarbejder – men i dette tilfælde havde hun slet ikke haft kontakt med vedkommende.

Bettina blev overrasket, da hendes nærmeste leder og vicedirektør kom for at orientere om, at en kunde havde bedt om aktindsigt i hendes personaleforhold.

- Jeg synes, at Midttrafik var gode til tale med mig om situationen, og de beklagede, at lovgivningen var indrettet sådan, at en kunde havde ret til at bede om mine oplysninger – især fordi der jo ikke havde været nogen som helst kontakt mellem kunden og mig.

Overvældende oplevelse

- Jeg må indrømme, at det var lidt overvældende, at et helt fremmed menneske på den måde kunne få oplysninger om mig og min løn. Og ligegyldige oplysninger som at jeg har fået udleveret et nøglekort og den slags, siger hun med et grin.

Heldigvis blev Bettina Burmeister ikke slået ud af oplevelsen, og hverken hun eller Midttrafik hørte mere fra borgeren. Alligevel synes hun, at det er utrygt, at borgerne kan søge aktindsigt og få offentligt ansattes private adresser.

- Nu er jeg rimelig robust, så det var ikke fordi, jeg blev decideret nervøs over det. Men jeg er da undrende overfor, hvad der får en kunde til at søge aktindsigt i mig, når han ikke engang var kunde hos mig. Hvorfor lige mig?, spørger Bettina Burmeister og tilføjer:

- Jeg synes, at det er dejligt, hvis vi ikke længere skal bruge tid på den slags. Altså helt ærligt – hvad skal han bruge mine lønoplysninger til? Jeg er jo helt almindelig medarbejder og ansat på overenskomst, jeg kunne bedre forstå det, hvis jeg var direktør.

nyt lovforslag

hovedpunkterne i lovforslaget

  • Mulighed for at afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, hvis den må antages at skulle tjene “et retsstridigt formål eller lignende” (§9 stk. 2 nr. 2) udvides med tilføjelsen af “chikanøse” formål.
  • Bestemmelsens anvendelsesområde udvides fra at gælde “klare tilfælde” af misbrug til at gælde “ethvert tilfælde” af misbrug.
  • Ændringen indebærer, at tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridig eller chikanøst formål, sænkes betydeligt.
  • Bestemmelsen kan som hovedregel ikke anvendes over for medier eller forskere.
  • Der skal ikke længere angives navn på offentligt ansatte i aktindsigter i personale sager (§21 stk. 3), hvis væsentlige hensyn taler imod.
  • Sigter i første omgang på ansatte i borgernære funktioner med høj risiko for konflikt som eksempelvis i politiet, på det sociale område og i psykiatrien. Men kan også bruges i forhold til andre personalegrupper.
  • Gælder som udgangspunkt ikke for chefer eller ansatte uden borgernære funktioner (særligt i centraladministrationen).
  • Der gives også hjemmel til at undtage navne i andre anmodninger om aktindsigt ud fra samme hensyn.
  • Der tilføres en direkte hjemmel i forvaltningsloven til, at anmodninger om aktindsigt i sager, hvor borgeren er part, kan afslås, hvis de antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende..

 

Kilde: Justitsministeriet og Altinget.dk

 

Læs flere historier i Kommunalbladet

Læs også vores artikel om HK Kommunals deltagelse i arbejdet mod chikane af offentligt ansatte