For både Rita Bundgaard og hendes kommunale kollega, Lene Roed, er det afgørende, at de mange, som er uden for målgruppen for de ekstra milliarder i Socialdemokratiets plan, ikke kommer til at bøde for de udvalgtes lønfremgang. Foto: Mostphotos
Fra engang i 2024 og i årene derefter kan grupper af medarbejdere i det offentlige, der i dag er særlig mangel på, se frem til ekstra lønstigninger. I hvert fald hvis Socialdemokratiets plan for bedre løn og arbejdsvilkår bliver ført ud i livet.
Planen opererer med en gradvis større pose ekstra lønkroner, som i 2030 skal rumme 3 milliarder kroner. Til sammenligning får alle offentligt ansatte i dag omkring 400 milliarder kroner i løn om året. Så enhver kan regne ud, at de ekstra lønkroner, som kan være på vej, ikke rækker til store stigninger for samtlige over 850.000 offentligt ansatte.
Kroner til de særligt efterspurgte
Pengene skal efter både trepartsforhandlinger og efterfølgende overenskomstforhandlinger udmøntes som målrettede lønstigninger til nogle af dem, det er svært at skaffe og fastholde.
Planen siger ikke præcist hvilke faggrupper, der skal have glæde af de ekstra lønkroner. Det delikate spørgsmål skal nemlig afklares ved forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere. Men udspillet lader ingen tvivl tilbage om, at sygeplejersker og sosu’er er blandt de grupper, der står til at få mere i løn.
LÆS OGSÅ: S vil give milliarder ekstra i løn til offentlige ansatte, men hvem skal have pengene?
7 principper skal ifølge udspillet være ledetråd for, hvordan de ekstra penge skal bruges. Principperne går på at løse rekrutteringsproblemer, bidrage til at flere arbejder på fuld tid og sikre mere lige aflønning. Desuden skal lønforbedringer målrettes ansatte med borgernære opgaver og bidrage til mindre brug af vikarer. Endelig skal de kommende forbedringer være fuldt finansierede og de skal baseres på et solidt fagligt grundlag.
Det sidste indebærer ifølge udspillet, at trepartsaftalen om udmøntning af pengene "i videst muligt omfang skal baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde".
Lønstrukturkomiteen blev nedsat for et års tiden siden. Den skulle se på lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor. Komiteen blev nedsat af regeringen. HK Stats formand Rita Bundgaard sidder i komiteen, hvis arbejde er næsten afsluttet. Lige nu ligger komiteen dog stille på grund af folketingsvalget. Men komiteens arbejde er vigtigt og resultaterne bør bruges, mener Rita Bundgaard.
Derfor reagerer hun positivt på, at regeringen fortsat har tænkt sig at bruge komiteens kommende rapport:
- Jeg glæder mig over, at regeringen ved præsentationen af udspillet lovede at afvente og inddrage resultaterne fra den lønstrukturkomite, som nu har arbejdet i omkring et år. Det er helt afgørende, at vi får et solidt grundlag, når vi skal løse de meget komplekse problemer, vi står over for lige nu i den offentlige sektor. Jeg glæder mig også over, at regeringen anerkender, at løsningerne skal findes inden for den danske model, siger Rita Bundgaard, der altså selv er medlem af lønstrukturkomiteen.
Alle de andre skal ikke betale
For både Rita Bundgaard og hendes kommunale kollega, Lene Roed, er det afgørende, at de mange, som er uden for målgruppen for de ekstra milliarder, ikke kommer til at bøde for de udvalgtes lønfremgang. Det fremgår af en pressemeddelelse fra HK Stat og HK Kommunal.
- Det er afgørende, at finansieringen og udmøntningen af ekstra lønmidler til udvalgte grupper ikke kommer til at betyde, at råderummet til at udvikle lønnen for andre grupper ved kommende overenskomstforhandlinger bliver forringet. Jeg ku’ fx godt være bekymret for at komme til at møde en statslig forhandlingsmodpart, som vil være ekstra påholdende med henvisning til, at der allerede er budgetteret med ekstra milliarder og at riget fattes penge, siger Rita Bundgaard.