Værktøjet til en katastrofesituation. Foto: Claus Boesen
Carine Skovsgaard bor meget tæt på Rigshospitalet. Da beredskabsmeldingen kom, kunne hun derfor møde på under et kvarter. Hun var hjemme, fordi hun skulle møde på arbejde 19.30.
Hun troede i første omgang, at det var en øvelse. Hun havde ikke hørt nyheder og anede intet. Men der er forbud mod at ringe ind for at høre, om det er en øvelse .
På TraumeCentret gik Carine Skovsgaard i gang med at tage telefoner. Der kom mange opringninger. Også fra folk, som var bange for, at deres pårørende havde været i Fields og måske var såret.
Teamwork
Situationen gav Carine Skovsgaard flashbacks. For 20 år siden befandt hun sig på Bali, da terrorbomber dræbte over 200 mennesker og også nogle danskere. Hun skulle have været i nærheden af et af stederne, men på grund af tilfældigheder kom hun det ikke.
–På TraumeCentret ser vi meget. Men vi har også et fantastisk teamwork. Vi er trygge ved hinanden. Vi ved, at vi har hinandens ryg.
– Der kom også opringninger fra andre hospitaler, hvor ansatte spurgte, om de skulle komme for at hjælpe? I sådan en situation er der en stor samhørighed i sundhedsvæsnet, fortæller Carine Skovsgaard.
Alt virkede
Lægesekretæren fortsatte i sin vagt og deltog blandt andet i oprydningsarbejdet. Nødjournalerne skulle håndteres, og cpr-numre sikres.
– Det var en fantastisk oplevelse, at det hele virkede, siger Carine Skovsgaard.
Læs hele temaet om lægesekretærens rolle i forbindelse med Fields skyderiet