HK Kommunals næstformand, Pia Lund Jeppesen, er bekymret på medlemmernes vegne i forhold delepladser. Foto: Louise Munksgaard

Det bliver mere og mere normalt, at medarbejdere rundt i landets kommuner og regioner ikke længere har en fast plads med billeder af børnene, personlige potteplanter og andre private genstande. En undersøgelse foretaget blandt HK Kommunals medlemmer viser nemlig, at 15 procent af dem er ansat på en arbejdsplads, der har indført såkaldt ”free seating”, som betyder, at de ikke længere har faste pladser.

I stedet har medarbejderne fået en aflåst rullekommode eller et skab, hvor de kan opbevare deres personlige ting, og så kan de ellers pakke ud og pakke ned, når de kommer og går på arbejdspladsen.
HK Kommunals undersøgelse viser også, at halvdelen af dem, der er ansat på en arbejdsplads, som har indført delepladser, er imod ordningen. Næstformanden i HK Kommunal, Pia Lund Jeppesen, er heller ikke ovenud begejstret for tendensen, men prøver dog at møde den nye arbejdsstil med åbent sind.

Der er nogle opgaver, der egner sig til delepladser – men der er helt klart også nogle, der ikke gør.
- Pia Lund Jeppesen, næstformand i HK Kommunal

- Altså der er jo fordele og ulemper. Der er nogle opgaver, der egner sig til delepladser – men der er helt klart også nogle, der ikke gør. Det kræver stor disciplin og klare spilleregler, ligesom det gør i et storrumskontor. På den ene side er de fleste af os vanedyr og kan godt lide lidt personlig indretning og rum, på den anden bliver vi udfordret lidt på vores vaner med delepladser, forklarer hun.

Må ikke blive en spareøvelse

Pia Lund Jeppesen mener, at det er vigtigt ikke at gøre delepladser til en spareøvelse og ikke mindst, at man indfører det som en forsøgsordning, så det ikke bliver presset ned over hovedet på medarbejderne.

- Det kræver, at man gennemtænker indretningen, så den både bliver inspirerende, men også så der både er stillezoner og flekszoner, hvor man kan gå hen, hvis man har brug for fordybelse eller gruppearbejde. Og hvis man som arbejdsgiver udelukkende gør det for at spare penge og kvadratmeter, risikerer man at skyde sig selv i foden – fordi det bliver en stressfaktor for medarbejderne, lyder det fra næstformanden.

Hun har hørt flere historier fra medarbejdere, som er begyndt at møde tidligere og tidligere ind på kontoret for at sikre sig en af de pladser, de helst vil sidde på.

Delepladser er måske nemmere at have med at gøre, hvis man er ekstrovert og godt kan lide at tale med mange forskellige mennesker.
-Pia Lund Jeppesen, næstformand i HK Kommunal

- Det er naturligvis vigtigt for et godt arbejdsmiljø, at man føler sig velkommen, når man kommer på arbejde. Og så er delepladser måske nemmere at have med at gøre, hvis man er ekstrovert og godt kan lide at tale med mange forskellige mennesker. Men hvis man er introvert, kan det fylde enormt meget, hvis man skal gå og spekulere over, hvem man skal sidde ved siden af i morgen, siger Pia Lund Jeppesen og understreger, at medarbejderne skal kunne se fordele og værdier, før man kører det ned over en hel forvaltning:

- Kig på, om der er særlige områder, hvor delepladser kan berige opgaveløsningen. Og igen – start med at indføre det på forsøgsbasis.

Læs også: Det giver tryghed at vide, hvor man skal sidde

Vigtige spørgsmål

den gode proces:

Går din arbejdsplads med tanker om at indføre free seating, så er der her nogle gode spørgsmål, der kan bruges i dialogen mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte:

 

• Hvad er hovedformålet med at indføre delearbejdspladser? Spare udgifter, få plads til fællesfaciliteter, nedbryde siloer eller andet?
• Er øget hjemmearbejde en forudsætning for delearbejdspladserne?
• Skal alle have delearbejdspladser eller er nogen fritaget? Er alle jobfunktioner velegnede til delearbejdspladser?
• Hvordan skal medarbejderne inddrages?
• Erfaringerne viser, at en del medarbejdere har svært ved at undvære deres faste plads. Hvordan vil I skabe tryghed i forandringen for dem?
• Hvordan vil I imødegå de ergonomiske udfordringer, som delearbejdspladserne medfører, når høje og lave skal bruge samme borde og stole? Og hvad med de individuelle tastaturer, mus og evt. andre hjælpemidler?
• Hvilke erfaringer fra corona-perioden kan I inddrage i overvejelserne?
• Hvornår er det rigtige tidspunkt? Er der andre forandringer eller store projekter, som skal overstås først?
• Hvem skal kommunikere om projektet? Topledelsen eller de lokale ledelser?
• Hvordan kan I sikre, at den enkelte medarbejder er klar over formålet og hvilke krav, ændringen stiller til dem?
• Vil det give mening at starte med et pilotprojekt og lære af det, inden hele arbejdspladsen skal forandres?
• Hvordan vil I møde frustration og usikkerhed? Skal der være mulighed for at komme af med den?
• Skal alle dele alle arbejdspladser, eller skal kontoret deles op i hjemmezoner for afdelinger eller teams?