Arkivfoto: Colourbox
Et IT-system – denne gang Aula - er igen kommet i søgelyset for at forskelsbehandle mellem forældre til et barn – typisk mellem faderen og moderen.
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnte over, at det alene var hans hustru, som kunne redigere i deres fælles børns profiler på Aula.
Ligesom det alene var hustruen, som blev bedt om at svare på konkrete spørgsmål om samtykke vedrørende deres datter ift visning af fotos mv.
Manden mente sig derfor udsat for forskelsbehandling på grund af køn, fordi han kun kan se profilerne, men ikke redigere i dem.
Først til mølle får retten i Aula
Skolen, dvs kommunen forklarede i sagen, at alle forældremyndighedsindehavere har adgang til at redigere i oplysninger om fælles børn på Aula, men problemet opstår ved oprettelse af nye samtykker vedrørende et barn, at det er den forælder, som først logger ind, som bliver bedt om at besvare spørgsmål om samtykke.
At det var moderen, der blev bedt om at besvare spørgsmål om samtykke om barnet skyldtes alene, at hun loggede ind på Aula før klager. Hvis manden havde været først, ville han havde fået spørgsmålene.
Ligebehandlingsnævnet mente derfor ikke, der var tale om forskelsbehandling.
Du vil måske også læse:
OK at sende B-post til ordblind
Adgange til Aula skal tjekkes systematisk