Vi skal have fokus på ”bare lige”-opgaverne

Ret ofte skaber "bare lige"-opgaverne en underskov af opgaver, som ledelsen ikke har kendskab til, påpeger psykolog og stressforsker Malene Friis Andersen. Foto: Tom Ingvardsen

Hver tredje HK’er føler sig stresset

Årene efter corona har taget hårdt på mange medlemmer af HK Kommunal, viser en ny undersøgelse. Udover corona kan besparelser og rekrutterings­problemer også have indflydelse på, at flere medlemmer føler sig stressede i dag end i 2019. I Kommunalbladets tema kan du møde Birgitte Madsen, der har været sygemeldt med så voldsom stress, at det gav hende blodpropper i øjnene. Og ikke mindst kan du læse om hendes vej tilbage til et nyt og anderledes arbejdsliv. Læs om Birgitte

Verden anno 2022 er på mange måder ændret siden 2019. En sundhedskrise, krig i Europa, høj beskæftigelse og deraf rekrutteringsproblemer. Samtidig af antallet af HK’ere, der ”i nogen grad” føler sig stressede i hverdagen steget fra 23 procent til 27 procent. Og tager man dem med, der ”i høj grad” føler sig stressede i hverdagen, bliver det til, at hvert tredje medlem føler sig stresset i hverdagen i høj eller nogen grad.

Ifølge Malene Friis Andersen, der er stressforsker, psykolog, forfatter og foredragsholder er det – trods alt – positivt, at den alvorlige gruppe, der i høj grad føler sig stressede, ikke er steget signifikant.

Til gengæld er det vigtigt, at vi får grebet og forebygget, at dem, der i nogen grad føler sig stressede ikke ender med sygemeldinger og alvorlige forløb.

- Tallene kalder ikke på ”babu, babu” eller, at hvert tredje medlem af HK Kommunal skal til stresspsykolog, men tallene indikerer helt sikkert, at der er noget, der skal tages hånd om. Ud fra spørgsmålet kan vi jo ikke se, hvad der er årsagerne til, at HK’erne føler sig stresset i hverdagen. Det kan jo være faktorer i både arbejdslivet og privatlivet. Men med afsæt i den eksisterende forskning er der en stor sandsynlighed for, at nogle af årsagerne kan findes i arbejdslivet, siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladserne er opmærksomme og får taget hånd om og får forebygget eventuelle problemer. Arbejdsgiver har ingen interesse i, at medarbejderne føler sig stressede i hverdagen. Det kan hurtigt påvirke arbejdsevnen, også selvom det ikke fører til sygemeldinger. Man kan begynde at miste overblik, have svært ved at prioritere sine opgaver, og der kan måske komme lidt flere gnidninger og konflikter mellem kollegaer.

Malene Friis Andersen peger på, at nogle af de ting, man som arbejdsplads skal have fokus på, er arbejdsmængden, tempoet, høje følelsesmæssige krav og den grundlæggende balance mellem krav og ressourcer. Jo tidligere man sætter ind, jo nemmere er det, og des større er chancen for, at det ikke eskalerer, og man kan klare det internt, lyder det fra stressforskeren.

Malene Friis Andersen mener, at der kan være flere årsager til, at medlemmerne føler sig lidt mere stressede i år end i 2019. Coronakrisen kan have spillet ind, men derudover forklarer hun, at der sidste år var rekord i, hvor mange danskere der skiftede job samtidig med, at mange arbejdspladser har rekrutteringsproblemer, og flere offentlige arbejdspladser oplever strammere budgetter.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke begynder at acceptere, at følelsen af stresset hverdag er normaliteten. At det bare er sådan at være i live og gå på arbejde. For samtidig er det ikke kun corona, der har skabt forandringer på arbejdspladserne. Rekrutteringsproblemerne og jobrotationen gør, at der måske mangler kolleger, og at der er nye, der skal læres op, siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

- Det gør, at de erfarne medarbejdere kan blive mere belastede, fordi de skal tage flere af de komplekse opgaver, samtidig med at de skal oplære de nye. Men samtidig kan det være positivt, at der er åbnet mere op for hjemmearbejde. Det kan, i hvert fald for nogle, give en bedre oplevelse mellem krav og ressourcer og øge fleksibiliteten.

Pas på ”bare lige”-opgaverne

En kæphest, der er vigtig at være opmærksom på i forebyggelsen af stress, er det, som Malene Friis Andersen kalder en ”bare lige”-opgave, og som især HK’s medlemmer kan opleve rigtig mange af. Altså en af de opgaver, der ”bare lige tager fem minutter”.

Vi skal have mere samtale om de mange arbejdsopgaver, der ”bare lige” tager fem minutter – for det gør de sjældent.

-Malene Friis Andersen, psykolog og stressforsker

- Vi skal have mere samtale om de mange arbejdsopgaver, der ”bare lige” tager fem minutter – for det gør de sjældent. Ret ofte skaber de en underskov af opgaver, som ledelsen ikke har kendskab til, fordi medarbejderne ikke drøfter med lederne, om de skal prioritere dem, fordi det ”bare lige” tager fem minutter. Så når vi skal forebygge stress, skal vi have fokus på ”bare lige”-opgaverne, siger Malene Friis Andersen, der også finder det vigtigt at se på arbejdskulturen.

- Er vi gode til at hjælpe hinanden? Har vi en leder, der er klædt på til at prioritere og strukturere opgaverne, og har vi indflydelse på vores arbejde og tilrettelæggelsen? Og hvordan navigerer vi i mailkulturen, når arbejdet er blevet mere hybridt? Er der fri leg på alle tider af døgnet, eller er der brug for, at vi får nogle fælles gode vaner for at kunne holde rigtig fri, når vi har fri.

Det allervigtigste råd, Malene Friis Andersen kan give til medarbejdere, der føler sig stressede, er: Lad være at vente, til det går over!

- Det er vigtigt, at man deler sine bekymringer – både hvis man har en kollega, man er bekymret for, og hvis man selv har svært ved at genfinde balancen. Hvis man ikke længere føler sig i stand til at prioritere og ikke ved hjælp af selvledelse kan komme tilbage til en fornuftig balance, så skal man bede om hjælp. Gå til din tillidsrepræsentant eller i den bedste af alle verdener: din leder. Jo tidligere du rækker ud, jo nemmere bliver det at finde balancen igen, forklarer Malene Friis Andersen.

Læs også: Stress gav Birgitte blodpropper i begge øjne