De brune værtshuse er mange borgeres sagsbehandler

Bodegaerne har en enorm vigtig funktion for rigtig mange borgere, især dem, der ellers er udenfor sytstemet, siger socialrådgiver Lærke Jensen, som Kommunalbladet interviewede på et brunt værtshus. Foto: Tom Ingvardsen

- Ja, der bliver drukket nogle øl på et værtshus, men man skal se på det samlede billede. De brune værtshus er så uendelig meget mere end bare at drikke øl, siger Lærke Jensen, der til daglig er socialrådgiver på det specialiserede voksenområde i Hvidovre Kommune.

Hun har i sit bachelorprojekt undersøgt, hvilke støttefunktioner der findes for borgere over 65 år på de såkaldte ”brune værtshuse”. Konklusionen er, at værtshusene kan spille en enorm rolle og har støttefunktioner, der minder om den kommunale indsats ”socialpædagogisk støtte” (§ 85 i Ser­viceloven).

Lærke Jensen har inddelt den støtte, bodegaerne yder, ud fra de fem af voksenudredningsmetodens temaer, som vi bringer her:

1. En udvidet dagligstue

For mange af stamgæsterne er værtshuset deres andet hjem – en udvidet dagligstue. En grund er, at de kun har et spinkelt netværk – måske er de skilt, enke(mand), har lidt eller ingen kontakt til familie eller er ude af arbejdsmarkedet.

Fællesskabet gør dermed bodegaen til stamgæsternes primære netværk. Især corona-nedlukningen var hård for
den gruppe – her var ensomheden udtalt, og man ved, at ensomhed påvirker ens sundhedstilstand i en negativ grad.

Titelsangen i TV-serien “Sam’s Bar” med omkvædet “Sometimes you want to go where everybody knows your name” rammer præcist betydningen af det brune værtshus. Det at komme et sted, hvor folk kender ens navn. Man er en person – får snakket, læst Ekstra Bladet, drikker kaffe eller et par øl og vigtigst af alt: Man bliver spurgt om, hvordan det går. Alt det gør, at man føler sig set.

2. Egenomsorg og sundhed

Lærke Jensens undersøgelse viste, at ”bare” det, at man skal ud ad døren, rundt om hjørnet og ned til bodegaen, rent faktisk kan være med til at vedligeholde bodegagæstens egenomsorg. Borgeren får sig et bad, skiftet tøj og sat hår.

Ernæring: Flere bodegaer fortalte, at de har et lager af rugbrød eller andet hurtig mad, de gratis giver til sultne gæster. Andre bodegaejere køber mad på tilbud og serverer i ny og næ en stor omgang mørbradgryde for stamgæsterne.

Bindeled til sundhedsvæsnet: Det, at bartenderne fast ser gæsterne, gør, at de ret nøje kan følge med i deres helbred. Ligesom de kan spørge ind til, hvad der er galt, hvis en stamgæst ser ud til at have det skidt fysisk eller psykisk.

En bartender fortalte Lærke Jensen, at hun fik indlagt en gæst på hospitalet med et sår, som gæsten havde haft et par dage efter et fald. Det var først, da bartenderen sagde noget, at borgeren kom afsted.

3. Praktiske opgaver

Der foregår reelt et dagligt relationsarbejde mellem bartender og gæsten/borgeren. På den måde opstår der et tillidsforhold – og borgeren får f.eks. hjælp til praktiske opgaver. En terminal patient ville f.eks. gerne have gjort rent til sin sidste tid, men havde ingen tillid til det offentlige, hvorfor bartenderen tilbød at komme hjem og rydde op og gøre hovedrent.

4. Samfundsliv

Selv om lovligheden er usikker, praktiserer nogle værtshuse at have en slags opsparingsbokse, hvor den enkelte gæst f.eks. lægger 50 kroner i sin boks hver uge, så der er til julegaver og lignende.

Bartendere hjælper også med at få betalt regninger, så gæsten ikke skal betale kæmpe gebyrer i banken for det – eller endnu værre havner i gæld. Et sted betalte bartenderen borgerens regning over egen konto, hvorefter bartenderen blev refunderet i kontanter.

5. Kommunikation

Rigtig mange borgere får støtte omkring deres digitale og fysiske post – de tager således breve og lignende med på værtshuset og får hjælp til at læse og forstå det – og tit ofte hjælp til at handle på det.

 

Læs også artiklen om Café Børsen i Viborg, hvor Lotte Andersen arbejder.