Det store forskningsprojekt om distancearbejde, som DTU gennemfører i samarbejde med HK Kommunal er midtvejs; den første dataindsamling er færdig og fra februar begynder opfølgningen på de arbejdspladser, der er med i forskningsprojektet.

Den første halvdel af projektet har forskerne besøgt forskellige afdelinger og teams i hhv. Holbæk Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ballerup Kommune, Vejle Kommune og Regions Hospitalet Gødstrup.

- I den første etape af forskningsprojektet har arbejdspladserne skulle finde deres ben i den her nye virkelighed, hvor distancearbejde er blevet mere udbredt. Vi har set mange forskellige måder at arbejde på, nogle arbejdspladser har været imponerende gode til at samarbejde over Teams, selvom de har siddet forskellige steder, fortæller Kasper Edwards, der er seniorforsker på projektet.

Et opmærksomhedspunkt han dog er stødt på, er når nogle arbejdspladser har mange udgående funktioner, og samtidig arbejder meget hjemme. Hvis man ikke er opmærksom, kan man komme til at dyrke de mere funktionelle relationer frem for de organisatoriske. Altså de samarbejdsrelationer, man arbejder tæt sammen med, mens resten af teamet eller afdelingen, glider i baggrunden. Og det kan være problematisk fordi afdelingen mister sammenhæng. Samtidig er det svært ledelsesmæssigt, fordi det faglige fællesskab glider i baggrunden, forklarer Kasper Edwards.

 

Medarbejderne ønsker mere hjemmearbejde

Forskerne er dog endnu ikke stødt på nogle arbejdspladser, hvor distancearbejdet slet ikke har fungeret. Men én af de ting, der går igen blandt HK Kommunals medlemmer er, at de ønsker sig mere hjemmearbejde, end der reelt bliver givet mulighed for.

- Vi kan se, at der er rigtig mange, der gerne ville arbejde hjemme to dage om ugen – hvor det i praksis måske nærmere bliver til en enkelt dag. Det viser jo, at der stadig er et stort behov på arbejdspladserne for at drøfte, hvor fra og hvordan man skal arbejde, lyder det fra seniorforskeren.

- Vi har ikke rigtig fået nogle gode argumenter for, at der i en afdeling ikke må være hjemmearbejde. Lederne siger dog, at det kan være vanskeligere at lede på distancen, fordi man kan miste følelsen med hvor medarbejderne er i opgaver og trivsel. Samtidig er fleksibiliteten altafgørende for medarbejderne. At der ikke er transport i begge ender, og at man måske sparer en halv til en hel time om dagen. Det kan give en mere luftig hverdag, som de fleste sætter stor pris på, forklarer Kasper Edwards.

Tag snakken – åbent og ærligt

Hvis man stadig ikke har fundet den gode løsning på arbejdspladsen, anbefaler DTU-seniorforskeren, at man tager en åben diskussion på arbejdspladsen om, hvad man hver især oplever af fordele og ulemper ved distancearbejde.

- Man skal arbejde med nogle hverdagsdilemmaer i det hybride arbejde. Det kunne f.eks. være, at man har aftalt at holde et fysisk møde, men inden mødet skriver en kollega, at vedkommende arbejder hjemme. Så kan man diskutere det dilemma, afdække præferencer og opsætte nogle retningslinjer eller regler. Det er vigtigt, at man åbner poser og snakker åbent og ærligt om, hvad er det gode arbejde? Hvis kontoret er tomt, tror lederen så ikke, at vi laver noget? Eller hvis vi har to dage hjemme, kan vi lave de tunge opgaver hjemme og være mere tilgængelige de andre dage? Det handler om tillid, retfærdighed og social kapital. Man behøver ikke at lave alting om på en gang, men man kan starte med at prøve med en dag eller to og så reflektere og evaluere efter et stykke tid, forklarer det fra Kasper Edwards.