netværksmøde

Netværksdeltager Daniel Kuburovic (tv.) har taget ordet. Han deltog også på Folkemødet sidste år, hvor han slog et slag for mere rummelighed på statens arbejdspladser, der er et vigtigt politisk tema for HK Stat. Foto: Pelle Lindegaard Bügel.

- Bare stop mig, for jeg kan tale en ko ud af en kløvermark, og jeg ryger ud ad 27 tangenter, inden jeg kommer til pointen, siger Bettina Meisler bramfrit. Som første punkt på dagsordenen har netværksdeltagerne fået ordet for at give en status på arbejdslivet med en diagnose som fast følgesvend.

Bemærkningen indrammer ret præcist netværkets eksistensberettigelse. Snakken pågår ihærdigt. De kæmper ikke om ordet, men ingen holder sig tilbage, når de har stafetten. Der bliver lyttet lige så engageret og givet indspark og støtte.


Bettina Meisler: 54-årige Bettina Meisler er konsulent i Skattestyrelsen. Tidligere har hun været 30 år i Erhvervsstyrelsen, hvor hun også var TR. Hun fremhæver sin vedholdenhed som sin største styrke ved sin ADHD-diagnose. Foto: Mikkel Østergaard.

Netværket er det første af sin slags i HK-regi, og tog form efter at studiesekretæren Daniel Kuburovic henvendte sig til sin lokale HK-afdeling for at høre, om der var et netværk for HK’ere med en diagnose. Dette blev til en artikel i HK Statbladet, hvor han fortalte om tilværelsen med diagnosen ADD og efterlyste et fællesskab af ligesindede HK’ere.

Spejlet giver bedre selvværd

Daniel er selv en del af netværket. Det var ønsket om ikke at være alene med sin diagnose og muligheden for sparring med ligesindede, han savnede. Udbyttet af ikke at føle sig forkert og få sparring og værktøjer til at begå sig på et – ikke altid – så rummeligt arbejdsmarked er for deltagerne nøglen til netværkets succes.

- Jeg har været i andre netværk, men det var svært at drage direkte paralleller. Det kan jeg her, fordi vi er i det samme fag. Det giver en intuitiv forståelse, som gør, at man ikke skal starte fra Adam og Eva og forklare, hvorfor man har et problem, betoner han.


- Jeg har bidt mærke i, hvor stor forskel, der er på, hvordan arbejdspladserne griber psykiatriske diagnoser an, fortæller Daniel Kuburovic. Foto: Mikkel Østergaard.

Har du en psykisk lidelse?
Kan du tænke dig at være med i et netværk af ligesindede HK’ere? Eller måske starte et netværk i dit område? Så kontakt formand for HK Stat Sjælland, Heidi Juhl Pedersen.

- Det her med ikke at skulle føle sig forkert og at kunne tale åbent om sine udfordringer, det har givet et boost til selvværdet, fortæller 51-årige Sarah Edut, der er a-kassevejleder i HK Midt og diagnosticeret med ADHD.

- Det er rart at vide, at folk ved, hvad man taler om, og det har også givet mig nogle opdagelser om mig selv. Eksempelvis, at jeg er blevet bedre til lige at tænke, før jeg åbner munden, griner Bettina Meisler, der har ADHD og til daglig er konsulent i Skattestyrelsen.

- Spørg mig i stedet for at tale om mig

Et af de temaer, der ofte går igen på netværksmøderne, er, om man skal fortælle arbejdspladsen om sin diagnose, eller hvornår og hvordan man gør det. 55-årige Jette Vejgaard er fast deltager i netværket og er diagnosticeret med ADHD og autisme. Til daglig er hun it-sikkerhedskoordinator på Next Uddannelse København. På aftenens møde fortæller hun, at det var en direkte fordel for hende at være åben om sine diagnoser allerede til jobsamtalen.


Sarah Edut blev diagnosticeret med ADHD i august. Hun er rejst fra Odense til Roskilde for at deltage i netværket. Hun fandt en ADHD-gruppe på Facebook, hvor et medlem fortalte Sarah om et netværk i sin fagforening, som viste sig at være HK. Foto: Mikkel Østergaard.

- Jeg blev udredt under corona, og der faldt brikkerne på plads. Jeg har været god til at maskere mine svagheder og efterligne, hvad andre gør. På den måde blev jeg afklaret med mine styrker og svagheder og besluttede at lægge dem og diagnoserne frem for arbejdsgiveren, fortæller hun.

At være god til detaljer, systematik og struktur kommer fra autismen. Evnen til at se muligheder og alternativer løsninger har afsæt i hendes ADHD, fortæller hun. Netop de kompetencer blev udslagsgivende for, at hun fik sit nuværende job som it-sikkerhedskoordinator:

- Diagnoserne passer på min stilling. Jeg kan se hullerne i osten, noget jeg før er blevet klandret for. De ser det som en stor fordel, når jeg laver risikovurderinger på systemer og arbejdsgange. Det har givet mig selvindsigt til også at fortælle, hvad der kan være svært. Her vil jeg have, at de spørger mig i stedet for at tale om mig, siger Jette Vejgaard.

Mere end 4 bogstaver

Efter at være blevet udredt i september 2020 er Bettina Meisler fra Skattestyrelsen også stået frem med sin diagnose. Af og til oplever hun, at den bliver negligeret, men i det hele taget ønsker hun ikke at blive sat i bås:


- At kunne spejle sig i de andre har været vigtigt for mig, især fordi de også arbejder på ordinære vilkår. Det gør det nemmere at tale om behov, ledertyper, vores styrker og svagheder og at få støtte fra hinanden, fortæller Jette Vejgaard. Foto: Mikkel Østergaard.

- Jeg vil ikke bare være hende med ADHD, men ses som en medarbejder, der kommer med god energi og godt humør, og som man gerne må bede om at slappe lidt af i ny og næ, siger hun. Et ADHD-stempel og særlige hensyn er ikke det væsentlige. Det er arbejdspladsens rummelighed:

- Jeg vil ikke stemples som hende, der skal have særlige hensyn, for har man den rette leder, er der plads til alle på en arbejdsplads, med eller uden diagnoser, fastslår Bettina Meisler.

Tovholder: De finder selv løsningerne

Grundet sygdom tæller netværket denne aften i HK Sjællands lokaler i Roskilde 5 deltagere og netværkets tovholder, Heidi Juhl Pedersen, der også er formand for HK Stat Sjælland. På trods af en ofte travl formandskalender har hun fra første færd været tovholder på netværket, og hun ser frem til at tage erfaringerne med i sit politiske virke.

- Det har gjort stort indtryk at se, hvordan de kan spejle sig i hinanden og får bekræftet, at de ikke står alene i verden. De bruger hinanden – også mellem møderne – eksempelvis til hvordan man siger det på arbejdspladsen. Som politisk valgt er man ofte drevet af at finde løsninger, men undervejs fandt hun ud af, det ikke altid er nødvendigt.

- Jeg vil gerne fikse alting, men i stedet har jeg lyttet, for de finder ofte selv løsningerne på deres udfordringer. Det har givet mig gode politiske argumenter at arbejde videre med, fortæller Heidi Juhl Pedersen.

Tryghed kommer indefra

Stemningen er lun, til tider løssluppen, og kan hurtigt tage fart til det mere alvorlige, men uden at der på noget tidspunkt hænger en sørgmodig dyne henover bordet.

- Jeg bøvler med relationer. Jeg er for direkte og åben, siger Bettina Meisler eftertænksomt, mens Jette Vejgaard og en anden deltager åbenhjertigt supplerer med at være blevet kaldt asociale, fordi diagnoserne gør det svært for dem at sidde til frokost i store forsamlinger, hvor indtryk fra flere fragmenterede samtaler på én gang, mere er en belastning end en hyggestund.

Ovenpå disse betragtninger breder der sig et befriende suk i det oplyste lokale, der har udsigt til en mørk baggård i Roskilde centrum. At tale lige ud af posen, gå ud ad flere tangenter, når den ene tanke tager den anden midt i talestrømmen, og at hæfte sig ved detaljer, er alle kendetegn ved ADHD. Men her bliver der ikke vendt øjne og sendt undrende blikke. I stedet funkler deltagerne i en baggrundsmusik komponeret af accept og tryghed.

ADHD, add og autisme

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en medfødt udviklingsforstyrrelse, der typisk indeholder symptomer som koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet. Ved typen ADD (Attention Deficit Disorder) optræder de nævnte vanskeligheder med koncentration og impulsivitet, men ikke hyperaktivitet. ADHD er en forstyrrelse i hjernens funktioner, som bruges til at forstå og løse problemer, planlægge og skaffe os overblik. Deraf følger forskellige problemer med struktur, forringet arbejdshukommelse samt dårlig tidsfornemmelse. Det gør det svært at planlægge dagligdagen. For børn giver det ofte indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. Unge og voksne har problemer med at tage en uddannelse og at forblive i et job. Mennesker med ADHD kæmper derfor ofte med dårligt selvværd, vanskelige forhold til andre mennesker og dårlige præstationer i skolen eller på arbejdet.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der ses hos mennesker med både normal og høj begavelse samt hos mennesker med udviklingshæmning. Mennesker med autisme kan have vidt forskellige færdigheder. Det er derfor forskelligt, hvilke behov de har for støtte i dagligdagen. Typisk er autisme kendetegnet ved, at den sociale interaktion er udfordret i forhold til at aflæse signaler og sammenhænge. Derudover kan mennesker med autisme have tendens til at have intense interesser, bestemte rutiner og have lav eller stor følsomhed overfor sanseindtryk.
En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital i 2017 viste, at 1 ud af 3 voksne med ADD eller ADHD, var i job. 25 % af de 18-årge med en psykiatrisk diagnose er ikke i gang med en uddannelse, mens tallet kun er 10 % for alle 18-årige, konkluderende en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i 2021.
Kilder: Sundhed.dk, Region Midtjyllands Psykiatri.